S_Punch_1880

203

Sv i n e d r e n g e n . (Frit efter H. C. A n d e r s e n .)

arbejdede, og da der Var gaaet tre Maaneder, havde han skaaret en nydelig lille Fløjte; saa snart man satte den for Munden, spillede den saa dejlig den gamle Melodi: Ach, Du gamle Avgustiner, Gid Du var væk, væk, vækI Nu kom Fischer spaserende med alle sine Teo­ loger, og da han hørte Melodien, blev han saa for­ nøjet, for han kunde ogsaa spille: «Ach Du gamle Avgustiner!» Det var ikke den eneste Melodi, han kunde; men det var hans Yndlingsvise. «Det er jo den, jeg kan!» sagde han, «det er jo en dannet Skolelærer, hør! gaa ind og kjøb mig den Fløjte.» Og saa maatte Tang løbe ind, han kjendteVejen. «Hvad vil du have foi den Fløjte?» sagde Tang. «Jeg vil have Universitetet udleveret og Løfte om «Gud bevar’os!» sagde Tang. «Ja det kan ikke være mindre!» sagde Berg. «Naa, hvad siger han?» spurgte Fi s che r . «Det kan jeg ikke sige,» sagde Tang, «det er «Saa kan Du hviske!» og saa hviskede han. «Han er uartig!» sagde F i s che r og gik strax— men da han havde gaaet et lille Stykke, klang Fløjten saa dejlig: Ach, Du gamle Avgustiner, Gaa Du kun væk, væk, vækl «Hør!» sagde Fischer, «spørg ham, om han vil have Aktier i Rysensten, en Elefantunge fra zoologisk Have og det største Degnekald i Landet.» •Nej Tak,* sagde Chresten, «Universitetet i det mindste, ellers blæser jeg ham et Stykke.» «Staa for I!!» sagde F i s c h e r , og saa stillede alle Skolelærerne sig for og bredte deres Kjoleskøder ud, for at man ikke skulde se det. «Hvad kan det dog være for et Opløb der nede ved Svinestien!» sagde Punch , der var traadt ud 7 >aa Altanen; han gned sine Øjne og satte Næseklemmeren paa. «Det er jo Grundtvigianerne, der er paa Spil! jeg maa nok ned til dem!* — og saa trak han sine Tøfler op bag i, for det var Sko, som han havde traadt ud. — Hille den! hvor han skyndte sig! «Hvad for noget!» sagde han, da han saa, hvad der gik for sig, og saa slog han dem i Hovedet med sin Tøffel, lige i det øjeblik, Schandorph fik Digter­ gage. «Heraus!» sagde Punch, for han var vred, og baade Chr es ten Berg og Fi s che r blev sat i hans Spalter. Der sad de. «Ak, jeg elendige Kultusminister,» sagde Fischer, «havde jeg dog holdt mig i Skindet!» Og Chr es ten Be rg gik bag ved Jens Busk, tørrede Svovlsyren af sit Ansigt og traadte frem som Bogøkonge, saa dejlig, at Fi s che r maatte neje sig ved det. «Jeg er kommen til at foragte Dig, Du!» sagde han. «Du vilde ikke give en ærlig Demokrat Tabu­ retten, Du forstod Dig hverken paa mine Taleblomster eller paa Zahlegal, men den Radikale kunde Du lade skære Dig en Fløjte! nu kan Du have det saa godt!« Og han gik ind i sit Kongerige, lukkede Døren i og slog Slaa for, saa kunde F i s c h e r rigtignok staa udenfor og synge: Ach, jeg gamle Avgustiner, Nu er jeg væk, væk, væk! Pladsen som Skoledirektør.» saa gruligt?»

er var en Gang [en Skolelærer paa Bogø; han havde et Konge­ rige, der var ganske lille, men det var altid stort nok til at blive Minister paa, og blive Minister det vilde han. Nu var det jo rigtig nok kjækt af ham, at han turde sige til Fis che r : «Jeg vil ha’e din Portefølje!« men det var vidt og bredt berømt, der

var mange andre gamle afdankede Skolelærere, som vilde have sagt Tak til, men se, oin F i s che r gjorde det. Nu skulle vi høre: Paa Bogø voxede der opad Skolens Mur saadan et dejligt, gammelt Rosentræ, det bar de dejligste Taleblomster, og alle de Blomster samlede Skolelæreren paafor at stikke Folk demi Næsen ved passende L*ejligheder. Oh, hvor de duftede! Og saa havde han sin lille Zahlegal, han kunde synge, som om al Ver­ dens Lirekasser sad i Maven paa ham. Og Skolelæreren sendte baade Roser og Zahlegal op i Kultusministeriet. Der gik F i s c h e r og legede »at give Stipendier* med sine kvindelige Studenter, de bestilte ikke Andet, og da han saa Foræringerne, trode han, det var Ansøg­ ninger og klappede i Hænderne af Glæde. «Bare det var fra en lille Jødedreng!» sagde han, — men saa kom Chrosten Bergs Taleblomst. •Nei hvor den er nydelig gjort!* sagde alle Grundtvigianerne. — «Den er mer end nydelig,* sagde Tang, «det er en Hjerte-Blomst af Folke-Rod.» Men Fi s che r følte paa den, og saa var han færdig at græde. »Fy for Pokker,» sagde han, «man stikker sig jo i Fingrene.» «Ingen Roser uden Torne,» sagde Punch. Saa kom den lille Za h l e g a l , han sang da saa grinagtig, at man lige strax ikke kunde sige noget Ondt om ham. «Ak ja, hvor den Sang minder mig om den salig Avgustforening,» sagde F i s ch e r og var ganske rørt. «Men jeg skulde da ikke tro, Manden selv tror paa, hvad han siger.» «Jo Deres Excellence, det gjør han ganske vist,» sagde de, som havde bragt ham. «Ja lad ham saa faa et Præstekald,» s gde F i s c h e r og vilde, ikke have Noget med Chr e s t en Be rg at gjøre. Men han lod sig ikke forknytte, han smurte sig i Ansigtet med Svovlsyre og lod sig klippe, satte Bril­ lerne fast paa Næsen og bankede paa. «Goddag Fischer!» sagde han, «kunde jeg ikke komme i Tjeneste her paa Slottet» «Ja, her er saa Mange som søge !» sagde F i s c h e r , «men lad mig se, vi trænger til En, der kan passe de Radikale, for dem har vi mange af.» Og saa blev Chresten ansat som Fører for de Radikale. Han fik et lille Værelse oppe paa Slottet, og der maatte han blive, men hele Dagen sad han og