S_Punch_1880

$0%

I Dyrehavstiden

Snart for deres Øjne har de, Hvad paa hele Verdenskuglen Ingen vil os plagiere, Og det hele sker omsonst! Fænomener skal vi vise Dem , hvis Væsen er en Gaade; Skryde kan de som et Asen, Men kun handle sam et Faar. Her er «Kunstnere», der spise Fæstningsværker, Hær og Flaadø Og forvandle hele Stadsen Øjeblikkelig til Blaar. V i har Vaffelbagerier, V i har Folk med fire Maver, Mænd, der altid staa paa Ho'det, Skøndt de intet H o’de har. Til jer Morskab man indvier M e s t e r J a k e l s Talegaver, I hans Dukker blev indpodet Evnen til at sige: S p a r ! Mine Herrer, vær saa artig! Efter Loven otte Uger Varer Bakkens Tid omtrent i, Men er endnu ej forbi. Tingen ligger aabenbart i, Naar det hele Aar vi bruger, Gaar det til ved lidt Behændig­ hed, men ej ved Hexerii

I. J ||)e n skjønne Sommertid er arriveret T il største Fryd og Glæde for Beskuerne. Den glade Lærke slaar i Sky sin Trille, Og nede under Løvet kurre Duerne. Begejstringen og Thermometret stiger, Snart blomstre Roserne og modnes Druerne; Men som det sorte Punkt i Horisonten Formørkes Sommerdagene af Fluerne. Ja Fluerne er Landets værste Plage! — Naar BERGS Veltalenhed er vild og skummende, Naar H o ls t e in gaar i Vandet med en Havmand, Og SøRENKjER somLandmand sidder brummende, Naar H øgsb ro sukker, og G e e r t W in th e r fylder Med Syltetøi nok et af Udvalgsrummene, Da kan i disse varme Sommerdage I H o ’derne man Fluer høre sutnmende. I denne hede Rigsdagsperiode Er det især, at Fluerne formere sig. — Trindt om de store Fluer ser man Sværme A f sorte smaa i Hobetal gruppere sig. I FISCHERS Flødefad de stikker Næsen, Thi det er Væsener, som ej genere sig. Og tidt en Flue til en Elefant bli’er, Naar blot med Snabel den kan præsentere sig. IL lin e Herrer, vær saa artig!

m . $ T n Betænkning endelig for Dagen Kom i K u n s t u d s t i l l i n g s - B y g n i n g s - s a g e n . — Men hvis Kunsten venter Hensyntagen Fra Demokratiet, saa beklag’en! — Her fordufter hver en Illusion. BOISEN og de Moderates Skare Siger: «Luxus kan vi ej forsvare! Statens første Formaal er at spare! V i gi’er ingen T ing; vi laaner bare. — I kan bygge jer en Bygning selv!» BERGS Parti er mere flot i Munden, Siger: «Staten er jer højst forbunden Og en Bygning reiser jer fra Grunden; — Men saa tager den Udstillingsfonden! Den vil have Renter af sit Pund.»

Heraf læres, at de Radikale Kunne ogsaa være «liberale». — D og i de charlottenborgske Sale Véd man, at hos andre Aagerka’le Faar man Pengene for bedre Kjøb.

Træd kun indenfor i Hulen! Strax skal Bakken præsentere Dem sin allerbedste Kunst.