S_Punch_1879

403

flyver fra Bueskyttens. Armbrøst! Albert i præker for Bønderne! Hør, hvor det klinger! Det er Kronestykkerne, der trille paa Sparekassens Bund. Dejlige Sorø! Du er dø TJdtraadtes Perle. Hvo vil benægte det? Til Slagelse By — ! hvad spejler sig her i Perlens Giar? Forsvunden er Tauber, forsvundet er Folkebankens Guld og grønne Skove! Se, Fjendernes 5lær kommer med flyvende Faner og klingende Spil! Kampen er lang! Som et rasende Vildsvin hugger Folkets Talsmand sine Hugtænder i Højres Sider! For- gjæves! Ban maa flygte. Slagelse har ingen Perlemer! Korsør — her druknede Du, oh Bæreatzen, Taubers gammelrommerske Perleven, du, dør stod som et Fyrtaarn med Blus paa Lampen i det oprørte Folke- hav! Den vilde Svane flyver ud over det brusende Bælt og synger en Sang saa sørgelig at høre. Den synger om Stimænd paa natlig Færd, om den falske Kvinde, der lokkede Ridderea i Bølgernes Skjed. Den synger om Bysvendenes Voldsdaad, og dens Sang klinger, som naar Brændevinsglassene i Kroen stødes sammen, og Folk, der høre det, se spørgende paa hinanden og hviske: Hvad var det? Men Svaret lyder: En And! Korsør! Du er den sorte Perle i Venstres Perløsnor! Berigtigelse. Hr. Bedaktør! Eorsagelse, saa begrundet i Mangel paa almindelig Menneskeforstand, og ydet saa helt, er, synes mig, noget stort, og i det ethisk Store er der altid Forso­ ning og Trøst. Et Stykke, som ender dermed, har en Ende, og at dette er den heldigste for alle Parter, have Tusinder erkjendt med mig. Men den er ikke sædvanlig og faar da den det ikke sædvanliges Lod at blive bestridt. Noget smukt er hændet med dette Stykke, nemlig at baade jeg og de øvrige Personer have beskjæftiget hele det germanske Publikum med samme Interesse, som om vi var deres rigtige, levende Medskabninger. Jeg er paa mine Rejser dernede aldrig bleven Stykket kvit, og det kan ikke fejle, at dette til sidst maa værke. Et Stykke, der gjør Hovedpersonens Forsagelse af, hvad der gaar til Hovedet, til Hoved- og Slut-Moment, lader sig naturligvis fortsætte', thi det kommer jo kun an paa, om Hovedpersonen, ligesom Bjørnson, forsager Djævelen men ikke hans Gjerninger. Man kan jo heri være meget uvidende, men man kan ogsaa være meget vidende. Imidlertid har jeg ingen Ende fanet endnu. ' Ærbødigst S y l . F o rfa tte r tit „ en god S tø v le“ m . f i. Nogle Blade have meddelt, at til „Lumpacivagadabundusu har jeg lavet en femte Akt , hvilket, siger man, beviser, at jeg selv ikke finder min Ende tilfreds­ stillende. Jeg kan ikke staa til Tjeneste med en saadan Indrømmelse. En

O g paa Kongens Nytorv der stander et Slot, Hvor Muserne har deres Rede, Til Lyst er den prægtige Anstalt ej blot; Nej, der kan man ogsaa sig kjede, Hvor F a l l e sen raader for Borgen. Han raader for E ftera a rsso l og for Regn, For Solglim t og Y aarluft min Sandter.! Han raader for Je p p e og for P e r Degn, Ja med M andsm od han gi’er Kommandanten! En Chef for Theatret bor være en Mand, Der lover ej blot, men bolder; Og F a l l e s e n lover at være i Stand Til at gi’e alle mulige Roller. — jo , F a II es en raader for Borgen. De Roller, hvori han til Dato fandt Sin Styrke, for tidt os mindede Snart em den berømte Pladskommandant*) Og snart om *den Væ gelsindede*. F am ilien R iquebourg var paa Vej Til en sørgelig Skæbne at friste: Først sagde ban Ja, og saa sa’e han Nej, Og saa sa’e han Ja til det sidste. Jo, F a Ile sen raader for Borgen. Han opfyldte ydmygst med Hatten i Haand Et. «Ønske« af en Minister, Men afslaar i ren bureaukratisk Aand E t billigt Ønske af P h i s t c r ! • Ja,» sagde ban, »iVej maa Du ikke ta’c ! Nej, Gu’ maa Du ikke N ej spille! Men gjør blot som je g : et N ej til et J a ; For N ej er m in Vaudeville!« — Jo, F a l l e s en raader for Borgen. Dog maa han vel have en Grund til sin Gunst At nægte den gamle P h i s t e r : Hans egne Elever i Skuespilkunst Til Sammenligning ej frister. Hil være Hr. F a l l e s e n ! Bare hans Vink Eleverne stedse maa gavne. — Fra dem faar man næppe en E lo k k er L in k, Men Klokkere vil man ej savne, — Hvor F a l le 6 en raader for Borgen.

*) i «Syv m i l i t æ r e P ig e r» .