S_Punch_1879

399

presenter, man skal rende omkring efter, det er rigtig noget ækelt Jageri og det er saa svært at finde paa men nu har jeg bestemt, jeg vil give Sørensen et lille Tæppe til at lægge foran mit Sybord hvor jeg sidder hver Dag og det kan pynte i Stuen, tænker jeg, især naar jeg syr det selv, det vil sige, Mønsteret er jo syt i Forvejen hos Broderihandleren, men der skal dog sættes Bund i, og Petrine faar en Kulkasse, for det trænger vi ogsaa til, og Frits Grønbæk et Thermo- meter til at hænge udenfor fordi det er interessant åt se hvor mange Grader det er ude naar man s|iy. sidder^,, inde og har det varmt og jeg synes nok søde Fru Schrøder, De kunde fyre lidt mere i deres 'Kakkelovn, men maaske holder De mere af at, have det koldt, og Kullene er jo ogsaa dyre, og saa skulde De se at faa Kammen paa det Spejl opforgyldt for det tønde-'/: saamæn blive et pænt Spejl endnu og den lille ReVné dér er der jo ikke Mange, der? lægger Mærke til, og; naar det saa blev støvet pænt af og De lod deres Gulvtæppe reparere og Gardinerne vaske, det vil sige Undergardineme, de andre er jo meget pæne endnu og det er bare kjedeligt at Mønsteret er saa grimt, og naar de saa stillede Lænestolen i det andet Hjørne og Skrivebordet der, hvor Klaveret staar, og Klaveret paa Blomsterbordets Plads og Blomsterbordet hvor Bog­ skabet staar, og saa hængte Stykkerne anderledes paa Væggen, saa kunde De virkelig faa det ganske pænt sode Fru Schrøder, men det er naturligvis for be­ sværligt for Dem selv med al det Mas, og det koster jo ogsaa en hel Del, ja nu'maa jeg absolut hjem for at hjælpe Frits Grønbæk at læse Korrektur paa hans nye Bog. Den skal hedde «Det gamle Danmark», véd De nok og alle hans gode Yenner, baade Jensen i «Blad for Almindeligheden» og dea unge Israel i «Ladegaardsposten» har lovet at rose den, og det kommer det nok fremfor al Ting an paa, især hvad den unge Israel angaar, han er saadan et begavet Menneske siger hele hans Familie og den er meget velhavende og af de glade Jøder De véd nok dem fra Polen som er Jødernes Grundtvigianere og har Loge i Theatrei og Villa paa Strandvejen og gagr paa Bal og paa Karneval og er altid glade øg gjør Nar ad all® mulige andre Jøder, og det synes jeg er især saa rart for saa behøver man ikke selv at genere sig i døn Hetning. Og Sørensen skriver ogsaa paa en Bog eller rettere en Fjæs, for han vil netop gjerue ind i Landstinget som Sagkyndig skal jeg sige Dem og derfor skriver han om den vendsysselske Svineraces bikkedance, fordi Forbenene er sure og Bagbenene ikke kraftige og Koderne for tykke og Halekrøllen bliver negligeret paa dem, mens d!e er unge, for maaske skal der sættes Papillotter i den, det véd jeg nu ikke, men Sørensen siger, at det er en Stambét i Krøllen, at Ministeriet ikke har passet paa at Bønderne har skrevet i deres Stambøger og kan De huske søde Fru Schrøder, da vi var unge og skrev i vores Stambøger og jeg skrev i Deres: Dejlig er Morgenrøden! Din Veninde jeg er til Døden!

Ja det var den Gang, men na maa jeg sandelig af Sted søde Fru Schrøder. Farvel og Tak for Kaffe og glædelig Jul hvis vi ikke ses forinden. Qverlampepudserens Dagbog j(fortfat af hans Datter)*

)nsdag den. 3die. K a life n p a a E v e n ty r i Kasino-, Hvor jeg var med Madam Petersen, som ellers ikke gaar, men vilde se Kostymerne. Og Kalifen er ikke som hos Vat en fattig ung Mand men velhavende og Tyrk og Knoblauch og det omvendte af Faraos Ring, formedelst han bliver sat fra Fortiden over i Fremtiden og ikke som Jerndorf sat tilbage og heller ikke som Simonsen i »Nu­ tiden« alene, eller som Phister for Tiden bare i Frem­ tiden formedelst Fortiden; og det er ogsaa morsommere end Motbeks fordi i andet Akt er der Joder paa Scenen og ikke blot i Publikum, hvilket er Neimand og grand- givelig som man ser dem men ikke slet saa grinagtige; Alligevel. Hvorpaa Søstrene Karry og Kordeballet, som ogsaa kan synge, nogle af dem og andre ikke dandser Kvadrille og Frøken Lærke kommer frem som Modehand- lerinde og holder historisk Foredrag over hvad min salig Fader kaldte Temperamedtanter, som fremvises af en Bog og som levende Billeder, hvortil Madam Petersen bemær­ kede at det havde hun altid sagt at saadan var det, hvad jeg aldrig har hørt hende sige uden maaske i Sevne. Hvorefter Stykket ender med Kankan og stor Kjede og Fremkaldelse. Hvorefter der var et lille Stykke eftdnu, men som ikke stod paa Plakaten men som var et Slags Åladdin og begynder paa T ivo li; Hvor Knoblauch og Al- brægt er fattige Arabere og ger Kunster, men i Kulisserne saa man ikke ser det og Neimand er vedvarende Jede men Troldmand og læser op af en red Hesebog og forvandler de to Gjøglere til Kaliffer eller Paschaer som de andre ligger paa Maven for, og ¿ilsidst blier Knoblauch opreist paa et Postemenfc som Billedstøtte over sig selv ligesom Tordenskjold. Men etørre. Og det var meget opløftende og moralsk men en Skam; At det ikke stod i Sæsongen. Je p p e paa. B je rg et i Folketeatret og Regim entets D atter. Hos Phister; Men ukkedestomindre hos os T h o m a s til Per­ nilles korte Frøkeisstand. Hvad Sjæfen var kjed over og jeg spurgte Petersen, hvad der var Grunden, hvortil han bemærkede saalunde. *Ka du huske Severine, a Avekatten gjorde Løkke i gamle Dage, begrunnet i a Folk saa sig sæl deri, værende esse Avekatte, som aabenbarcr sig nu, a i gamle Dage da vi hade Fister her som Jeppe aa ikke Dillentanter men de allerbedste Konstnere. forresten saa sae Folk de var sempelt aa ble borte, saa den udodelie Fiater havde ikke mere. fuldt Hus end den maaske i sin Tid om mange Aar paa Privat komedier osse udodelie Olaf Pauken har hver Aften som Henrik, Velket kommer a som Du saa i Kalifen a det er Moden der regerer, aa va Fister anbelanger sier jeg kuns, a hvorfor ku han saa ikke bleen hos os, hvor han ned go Behanling aa lisaadan Fru Le- vinsen, boeh vi altid har ælsket. Aa gaa du nu ned aa se Faraos Ring imsaren aa vær glad ve den, a den aliievel har vaaren som den Ring i den nordiske Mytaaluki, som hed Drypner a den har dryppet en god Hoben Kroner i Kassen aa holt Bøjningen vediic, va der osse kommer a de je før sae om Avekattene værendes et Grundprinsipium, som ku staaet i Forøkriftsbogen men ikke gor. Hvorfor Du ka sidde det 1 Dagbogen; Som jeg gjorde.