S_Punch_1879

391

bidje ot!) HibeLanenbeg fantjlete 9 fo í en 0 r rí tí £ el) n , §openbe§, naar tfyet fomm tili ijangemeng ba atteríjolíe ^jcllp odj succurs aff ftitt priuate Uen. ^uilcfet od) fícete, menn 2)ro3ften fyaffuenbei $£iibe bragt i?ann§ $nnjíag übt ^orffaring íoeb tljet mage fuobattne, att S 3 a g g e r § Somfferier fottbe ep crfjoííenogctt ^orfprbting, tp fjanb íoeb fyannem Hufe íjjemm mctf) een 53errefiff odj uat fliigt ^afieltoeg omm enb een Sßere fuo bod) ep nogen plaisir forr tf)en artnme 33a g ger. Dd) fore= fallt poe fijen ttib ep utbere üben att Ipr. ©büren Äfer fepbebe emot Cleresiet od) Ijanb gammele 2111= b c e r t ig uillc ep fuare 5tienbe menn fun§ Otenter übaff fttn pare=Casga. Den ælade Lærke.

Saa vil vi synge om den rede Drue Som fandt paa Næserne en herlig Plads. Gid de som Fåkier maa i Natten lug, A t vor Kommune spare kan sin Gas.

Qverlampepudserens Dagbog ^ (fortfat af hans Datter).

og dydig og blive belønnet og velhavende; Naar man bare er ædel, og i 1ste A gt ser man den unge eventyrlige Mands Fattigdom ; Som aabenbarer sig i Abrahamsen og hans Kommode, der er skrøbelig og hans Lænestol, der er slidt og hans Portemonnix, der er tom og hans Mave ligesaadan, hvad man ikke ser, fordi han har gode Gang­ klæder; Endnu;* Og solide Grundsætninger og Prinsippier; Hvorfor han ogsaa hedder Maksime, som betyder det samme paa Fransk. Og har en forloren Ven som er Pio, der er flot med knlørt Lommetørklæde og lilla Handsker, saa man kan se ban har Empløj ved en fin Forretning og fri fra 9 til 4 ; Samt en ægte Ven som hedder Loppepæng c g er Prise og har et Fæstekontor og skatter Abrahamsen nyt Augasjemang, men ikke hos os men hos V at; Igæn. I andet A gt er man saa ude hos den gamle Larokke, som kommer rokkende ind og gaar > Barndom og Fru Bork- senius gaar i Barnebarndom med ham; Under Armen og er bedaarende; Men stolt. Ligesom naar hun gaar i Vaj- senhusbarndoin. Og Fru Lumbylangehansen er Creolerinde og fryser, Fordi hun er fin, Og Fru Holst er dejlig men ond og Dorfpetersen fortstætter sit Pariserliv og er til Morskab; For Galleriet. I tredje Agt viser den eventyrlige men stadig fattige Mand sin Ungdom ved at være kras- brøstig og ligge sig ad med dem alle sammen, hvad Malle var kjed over, fordi bun mente at det gik aldrig godt; I Længden; Som hun havde Ret i, fordi i fjerde Agt bliver den fattige unge Mand eventyrlig og mødes paa Toppen af Rnndetaarn med Fru Borkseniu». Og bliver lukket inde Dersteds; Hvorefter han vil springe ud over Rabvirket; Og gjør det; Hvorefter Fru Borksenins falder i Afmagt og paa Gulvet, fordi hun er bange han skal brække sig. Nemlig Arme og Ben; Som man nok kan være bange for; Fordi han er i Ridestøvler. Mellem fjerde og femte Agt er man i Spænding, men bliver let, da Abrahamsen kommer ind igæn og har ikke brukken sig men er sesyg og Ben­ jamin bliver ulykkelig og kommer med Odekolonnie. Hvor­ efter Abrahamsen lugter og bliver bedre og atter ædel; Men Fru Borksenius er bare bleven endnu stoltere. Og vil gifte sig med Dorfpetersen; Og paa det Sted maatte jeg følge Malle ud i Gangen fordi hun fik Ondt; A f Be­ vægelse; Og varme Følelser som maatte beroliges ved Pebermynte og koldt Vand. Men kom ind igæn i 7de Agt hvor det gamle Larokkehoved for Familien er afgaaet ved Døden og Loppepæng kommer igæn og er Dommer og værdig, og Enden er lige ved at blive sørgelig fordi de mangler Papiret, som Maksime har brændt mens vi var ude, men Loppepæng redder dem, fordi han har Papir i Brystlommen og Abrahamsen holder op at være fattig, men bliver ved at være dydig; Som man ogsaa kan. Hvor- paa de faar hinanden og Velsignelse. A f Fru Lumby­ langehansen; Og Publikum. E n fa t t ig u n g M a n d s E v e n ty r i Folketeatret. Som H&jie Knallerup og jeg var henne til for at blive opløftede og lære; A t man skal være fattig F r e d a g d. 2 8 d e .

Og ej om Saften, man faar fra Rhin, Je g synger bare om den rede Lue, Som danske Næser faar af Brændevin.

Lad andre synge om de skjenne Dale, Hvor snan faar Champagnen saa godt som frit,

Je g synger om vor ægte nationale, Vor Finkel og vor Kommenakvavit.

Her dyrkes Bachkus ej mer i Løndom, Men i et Bomhus paa Afarvej Paakalde kan man Spendrup og St- Brendum, Og ter i Halsen man vorder ej. Alverdens provisoriske Komplotter Kan Folket ta ’e paa sin Samvittighed, Med ott* og tyve Millioner Potter Kan mange Pæle blive rammet ned. Derfor vort Amtsraad vi med Rette hædre: Det sørger for et tørstigt Publikum. En Skaal for Raadets de vise Fædre, Som ikke til vor Bommand sagde: Bum! Bomlærken slaar nu sin klare Trille I L y af Amagerbroens Bom, Tak være S p o n n e c k , der ikke vilde Den nægte grusomt Hus- og Hjerterum. Og derfor kaste vi hvert et Baand væk, Som alskens Fordom har vor Tørst beredt, Og derfor vil vi hædre Hr. v. S p o n n e c k Og blæse til hans Pris paa Glastrompet.

Made with