S_Punch_1879

390

Og naar Sankt Søren køiet har sin Harme Paa Hær og Kirke strængt, Og naar udi den sidste Obersts Tarme Den sidste Præst er hængt, Ja, naar en ægte Folke-Kirke rundt man Kan spore fjernt og nær, Man aldrig savne nogen Døbefont kan, Thi vi har Gade-Kjær.

Præstekjolen og Vadmelskoften.

i* n 7 —p

j r M ' i i - a f

^

€nnt> ret tubct ^Lnljattnø

I

““ il Urmuåfn ontm bunkkriigtn. V-* ft

t) bliffuer att berette om, Ijuor» ¡L lonbe tljet ftiben gie! ubi frUgen, \ bpnberneg ftoere Ipær fyafuenbig parteret ftclj obi fmo ftomper ir? ocf) compagnier, men gohepente odfj tljem off tljcn foerte fdjoele uæmnbeg uebbliffuenbe obi alliantz. S3Ieff f)anb 95erte, fomm fjafbe tilforen uoren fol* høegen odj frafcbørftig metlj @t

Naar barsken Winther dækker Dahl og Bagger Og Busk med Sneens Skjul, Naar øde staar hver Land, og naar det lakker Helt skyndeligt mod Juel, Da har man Vaaren udi Tingets Zahle. Trods Nordenvindens Dans Man fletter der af Folkekaarnes Tale En frisk Kjær-Mindekrans. Kjær-Mindekrans, du minder os om Vaaren Med blomstersmykket Top, Thi Sørens højre Haand symbolsk er kaaren Til knyttet Rosenknop. I Lov om Præsters Lønning stod Hr. Søren I bengalsk Helgenskjær: Hans Tale faldt i folkelige Oren, Thi Folket har ham Kjær. Han anslog ægte folkelige Toner Af Venstres Litani. ? ■ For Præster foretrækker han Kanoner, (Som inte han kan li'e!) Hans Lovbestemmelser klang hel drakoniske Og ligned ham komplet; a De minded’ ikke stort om den kanoniske, .- " Men kun om Næve-Ret. Albert i stod ham bi, sit Navn befriende For hvert medgjørligt Skin. Han talte om at stryge Kirkens Tiende Med kristen-Kjær-ligt Sind. O, Kristen-Kjær-Lighed! hvor du dig breder Blandt Venstres fromme Faar! Ved dig raan Kirken og dens Mænd bereder En Søren-Kjærkegaard.

fomm enn npflaegen Toe=©filling, oclj uar tljer t^em fomm formeente, fuobamt Dmmuennelfe att uære fom* men aff, at f>anb fiff) een npe ©djrifftefaeber off) fjeefe* ©ørgere befommet fjaffbe, uærenbig førre aff fjannem tljen liiben bunbeuen offj fRiimere ©alle bleffuen ab folueret, menn f)affuenbe§ no taeget i flæbet tben Ijøi* æruærbidje ©p-bunbenen odj ©p^ritænfere fammt ©p= 93abemeftere ©pceHen&en ^ifdjer, fommfamme 95erre obi forrt Ttib f)eelt rcentUffuet gort fyaffuer. Øffj tljen liiben ©alle giff) aff ©orrig obi Sanbflpctifftøeb ftb? benbeg fomm enn Ørloogfonge poe fep Uger poe ftin fPræfte=©aarb forben for Sooo offj rett. |er uar obaff tljen foerte fffjoele een tøøffbing ueb SRaffn 95ag g er. §anb uar

ep forr ailiantzen metl) go£* eperne off) uar fomm een fri* bpttere uillenbeg friige fomm ti)et Ijannem felff løftebe odj baffuenbig begoben enn pri* natte Uen ucerenbeg ©teffue Jøullf tejn*93{iefenborri g,

ocb tljei bleff fagt, att ©teffuen reb fjannem fomm obi uigfe forffaring ømm allefjonbe friggputj, fomm fy igfe ©mbitømenb bpnberne fpille eraffjtebs. fioebe fye aff tfjen foerte fff)oe!egennem 95agget tljcroboffuet ftoe fff)oele;9ieti, off? bleff fianb obaff fffjoelen forbreffuen. ÉRen Ijanb 95agger foer Ipeffn off) Ueber^jelib offuer tlje forbømpte ©opepere ø(§ loffuebe tljennem $riig offj fuar biobftøviing tljerobaff. ©nn ljanb torbe ep binbe ann metl? 3)roft ©firopp felff, ep Ijefler metlj tljenTi* ftige od) forffarne ©pcelience £fifd?er eller metlj tl)en tappre øffj meeget talenbig SRarrff Æauffmann, lagbe fjanb fid) gan^fe aiiette obi 35agljoii emot tfjen ofcpl*