S_Punch_1879

31

unge Hjertes oprigtigste Anskuelser som jeg har lært mig efter min gamle Mesters Bøger og mine egne Erfaringer; Som uværdig Præstinde i Kunstens indviede H al; Og Musernes Datter. Zahle som Videnskabsmand. eller Venstres opdagede Kundskabstrædskhed.

Overlampepudserens Dagbog Bevingede Ord, •N u er 1 0 1 ude,» sagde M e y e r, saa gik M orgen­ telegrafen ind med Nr. 100. •O p ig je n !* sagde T a n g e , han gik bag afN yborg- Deligensen. » S a a d a n l e j e r v i i n t e , » sagde G ru n d ejerfo ren in g en , da Lejerforeningen blev stiftet. I DAHLens Skjød en T a u b e r laa Og havde ingen Dyne paa. 'fortsat af kans Datter. S ø n d a g den 1 9 d e J a n u a r R overborgen. Som jeg først trode var R e v e r n e fra Kasino, vi havde faaet paa B o rg ; Hvad det ikke var men. derimod en klassisk Komedie af afdøde Professor Øhlenschlæger med Musik af Hr. Kuhlau, som der ikke var Noget ved, fordi den er ikke som Lohen- grin eller Mestersangerne eller Bagermadammen, som passer for vore Ører men af den gamle Slags; Der kan være god Dok til Petersen men ikke til os, dér lever ‘i Sivilisisationens og Fremskridtets jprgengry* Mer» Komedien er god nok og sikken en Rover der var bleven af L i:eb e og S c h ram var morderisk gemytlig og havde man ikke let, saa havde man gyst af ham, Som man gjorde af Mesters Datter, der var en gammel H ex: Og djævelsk og blev styrtet ud a f Vinduet fra fjerde Sal. Des Åarsags. Derimod havde vi ikke rigtig Glæde af F e r s le w som var pæn Mand; Men verdslig. Hvad der ikke passer sig for barn og skader hans Værdighed, som henhører under Gejstligheden og Be­ gravelsesvæsenet. Og Røverne var for Resten ret skik­ kelige og ikke nser saa slemme som de saa ud til og gik Allesammen meget godvillig i Kjælderen, og det var et Held at de var bleven af med D e c k e r forinden, fordi han var den krasbørstigste af dem og af et voldsomt Tem - peramang. Petersen var især glad over 1»e v in s øk.n og da hun stod der som Juliane i den sorte Fløjelskjolfe, 6g sang ligesaa dejligt, som immervæk før, var jeg ganske bange for, at han med E t skulde stikke Hovedet op af Kahyts­ lugen som han kalder det og raabe Brava, men han dyde sig og blev ved den store Jernport, som ban skulde passe blev slaaet i; Med et Knald. Men Malle og jeg følte os løftede paa Ballettens Vegne ved at høre ¿Ir. V a lb u m synge den ædle og ridderlige Røver med Anstand og De­ korum og og det er maaske en Fejl, som Madam Petersen paastod ; at man kan forstaa hvert eneste Ord han synger og han bliver maaske heller aldrig saa stor som Frir E r h a r t i det Kapitel, men det er dog opløftende at se at vi kan hjælpe baade paa det Resetæreude og paa Operaen, naar det kniber, hvad Operaen ikke kan hos os for hvis J a ­ st rov skulde gaa om og danse Ridder i en Ballet tror jeg ikke han vilde gjøre Lykke hos dem der har Forstand; Paa de Dele. Hvoraf det er tydeligt, at Bornevilde havde Ret naar han satte Balletten som det Højeste, fordi det er den Kunst, der griber om sig i alle de Andres enkelte Afde­ linger og gjennem Rhytmerne og Angtersjatterne paatvinger det umiddelbare Publikum Smagen for Skjønhedens og Mimikens Aabenbarelser. Hvad jeg er bange Sjæfen ikke har Blik for og Kritiken ikke heller. Men jeg. Hvorfor jeg sætter det i Dagbogen fordi jeg til den betror alle mit

Har I læft, hvad Z a h le os fortæller I fit Blad om fig og fine Fæller? Deri fes, at hele Venftreracen er E t Akademi af rene — Rene videnikabelige Lys. Klareft Ikinner Lyfet hos A lb e r t i: Som Jurift han grumme «praktiik» er; thi Ingen anden danik Jurift kan mægte Som vor Helt et Faktum at be — A t belyfe klart med Lovens Ord. L e t h er beller ej af dem, fom duer ej, Han er bagt af theoretifk Surdejg; Dog han ganfke praktiik har forftaaet, Hvordan en Klient man bedft faar — p p fe greven er i Stats- og Rigsret, _.aandt ban paa det fidfte Sted fik nix R e t ÉAksEN fører fom Jurift en flot Pen, Der endog har bragt ham i Ka — Karambolager mangen Gang. Som en Z a h le mellem Aftronomer Glimrer T a u b e r mellem Gaftronomei Statsøkonomi ham ftedfe tro vi fandt. Munden ta’ er han fuld af Statens Pro — Produktion og Told og andet sligi Z a h le har og theologiik Hæder Som et Troens Faar i Yenflreklædei; Hvad i Livet ikjules for den kyndige . Fattes klart af Z a h le , den u — Den uikyldig-glade Ringftedikjald. Endelig man fer i Venftrekapper Hele Skarer lærde Æikulapper, O g, hvis Venftre holder med fin Tj'te Hv.> Som for Tiden, faar det fnart lit — Snart fit Hjem i Akademos* Lunu.

Bedft faar bragt paa Sandheds gode Vej