S_Punch_1879

30

Og fra hin Dag, Da I. Å. Ha n s e n fra Jordens Bedrag Flugten har taget, Har Venstremænd fremfor al Ting havt Smag Paa Kassererfaget. Saa vidt man kom, At Vælgernes Kjendelse skal stødes om! — Hensigten er spejlklar, — Og det af de samme, som Folkets Dom Har kaldet,ufejlbar! En saadan Logik Og saadan en knusende Kraftpolitik Skal opflamme Massen. — Blot ikke ved den Kasserertrafik De selv faar paa Kassen! Grodgjørenhed. En Enkemandskasse for J o r d mo d e r mæ n d .

Paa Venstremands Tro og Love.

Haget er endt, Lykken har atter en Smule sig vendt Til Højres Kolonner; Men Venstre bar langtfra sin Fredspibe tændt, Af Harm det sig vaander. I Mand og i Pen Høres fra Yenstres Kohorder igjen En truende Mumlen: „Bi kun, I gode Højremænd, Nu kommer Hamlen! Venstremænds Fald Hævne vi skal paa de Kredse, hvis Tal Eders formerede; Talgene snarest besørge vi skal Infamt kasserede. Som udklækket Rogn Stime vi frem fra hvert trofast Sogn For Klager at føre. — Tange er ikke tabt bag af en Yogn Yed bagpaa at kjøre. Folkets Justits Røved’ Korsør os og Frederits; Et Puds den os spillede. Me nTanb e r skal nok faa sin Appetits Fordringer stillede. Snart skal vi se Venstre som Kassationskomite Anført af Hr. Chr e s t e n : Højre skal ikke oftere le Ad Familietvislen!“ Giv nu blot Agt! Venstre gaar efter Beviser paa Jagt, Som er passable Ved Valg, som med Djævels Vold og Magt Skal findes kassable.

Medborgere! Der er her Grund for

H Je t er blevet sagt, at den kjobenhavnske Godgjø- renhed aldrig paakaldes for- gjæves. I Tillid hertil og paa en Tid, da en Del Hoved­ stads-Fruer i taknemlig Erin­ dring om i sin Tid modtaget Assistance have indbudt til Rejsningen af en Fribolig for gamle Jordmødre, ligger det nær ogsaa at rette Tan­ ken paa disses nærmeste Efterladte, Jordmodermæn-- dene, som — i Tilfælde af, at de udelukkende eller forstør­ stedelen have levet af Konens Erhverv, — ved hendes Bort­ gang ofte stedes i uforskyldt Nod — en Nod, der bliver jo føleligere for Manden, jo mere hans Hustru har været benyttet, jo travlere hun ilede fra Forretning til For­ retning, kortsagt, jo fortjenst- fuldere hendes Virksomhed var for Manden og Samfundet. Paa et Tidspunkt, da maas.ke Forretningen staar i sin fuldeste Flor, og Man­ den med Rette venter sig den største Indtægt af den Stilling, en saadan Moder indtager i Samfundet, rykkes hun pludselig væk! Én Enke vil kunne fortsætte den af Manden drevne Bedrift, men Jordmoderenkemanden er ef­ ter Forholdets Natur ude­ lukket fra at gaa videre paa den af Konen betraadte V ej; han, som ikke er vant til, ja endog maaske ude af Stand til selv at bestille Noget, staar hjælpelos!

Godgjørenheden til at udfolde sig, til at yde sin Skjærv til aera, som ved Natklokkens Kimen ofrede Nattesøvn er„ for Konens Skyld, til at række Haanden til de Mænd, som delte med hine, der ferst af alle i Livet rakte os selv en hjælpsom Haand. Undertegnede har i sit Hjem i Salviegade fremlagt en Liste til Tegning af Bi­ drag til et Pensionsfond for disse Mænd. Uden her nærmere at gaa ind paa Ordningen af det eventuelle Fond — Pen­ sionernes Størrelse kunde maaske beregnes i Forhold til det Antal Forretninger, hvorved Konerne have assi­ steret, skal jeg kon tilføje, at, i Fald Opfordringen vin­ der Tilslutning, er det min Tanke, at Fondet skal om­ fatte ikke blot virkelige Jord­ modermænd o : saadånne, som have været gifte med e x a - m i u e r e d e Jordmodre, men ogsaa Jordmodermænd i ud­ videt Forstand, Enkemænd efterSkuespillerinder,Institut­ bestyrersker. Vadskerkoner o.l. I Haab om, at dette Godgjerenhedsværk vil blive mødt med den Veivillie, det fortjener, og at Tegning til Bidrag snarest vil blive gjort ærbedigst S p r a k & e l j e e s t , Jordmodermand.