S_Punch_1879

374

Moderate Forsvatsbrødre.

Og Bojsen kan ej være grov Mod Tydsken, for han trode, At det var bedst, om han fik Lov At ta’e os med det gode. Saa spare vi os alt Besvær Med Landets Værn at fremme, Thi Tyskerne vil lade her, Som om de vare hjemme.

Saa faa vi Lov for Bismarks Land at slaa; Thi det er uberegneligt, hvad han kan hitte paa.

ptiunmelbrev tii Degterm og Politikeren Bjørnstjet'ne Bjørns on. p . t. M yn ken .

Pg har I hørt og læst og spurgt Orø Venstres Forsvarsplaner ? For de vil gjøre noget stort,

Hoho! Deres Velærvær- tihed! Di ka felade Dem paa, der er stor Gloeje og Hjærtens-Fryd oppe i Valhal over Velærværtihedens Leo- narda og lisaamajet over det ny System, den gamle Ase- Thor læsendes dem begge op .for Asynnierne og Diserne om Aftningen , og di knægger

Som ingen Djævel aner. I Folketinget har de sagt, Hvad Midler man kan finde, Som trodser hver en Overmagt Og maser hver en Fjende. Jo, der er Folk, som Sagerne forstaa, Og det er ganske mærkeligt, hvad de kan hitte paa.

Først har vi nu den glade Juel , Han bli’er vort Lands og Kysters Forsvarer ved at lege Skjul Blandt Fladstrands andre Østers; Saa moderat en Forsvarsplan Slaar Fjenden strax paa Flugten,

Nødder fæilendes Gvld-Taarer ner paa T'allerbiingen samtiji, og Odin og den gamle gemytlige Brage gi­ vendes Avkald paa dereses Bomber og dereses Pive siddendes som to onge teologiske Studentmaersvenne inne hos Damerne — Naada! Hvabehaver? lyttendes andægtelien til Velærværtihedens Fjeld-Tanker og Fosse-Stil som gaar ryendes og stryendes, lisom to. Mandspersonet * paa et Par Ski nerover Logikkens og Sandsynlihedens Fjeld-Knatter og Sne- Vidder bærendes Buj over Norden om Velærværtihedens immervæk realistiske Harpestrænges maveløse Melodunter', hvor­ over Unnertejnede siddet' hentaen sammen med alle di andre gemytlie gamle Gujet - og Gujinder vær Aften i Maaneskin uje paa Bifrost dinglendes med Benene ner i Loften og spøttendes te Maals etter Dovrefjæld og lyttendes til Tonerne fra Velærværtihedens Kæmpe- Spilleværk. Og Dereses Velærværtihed har gort Ing- trøk paa den gamle Ase-Thor ka Unnertejnede helse og sie, Samme 'værendes inte utebøjeli tel og hive sin Forhammer i Panneskallen paa Kim-Tusse-Jætten Molbæk masendes hojm som enPamiekave med Sirop og Syltetøj, ves Velærværtihedens Mund-Lær og Penne- Fjær skulle vise saj utestræggeli og den hulle Freja, som er den nysseligste a dem alle sammen sku jaj osse helse fra værendes saa glaj saa gla) over a Gene­ ralen faar Leonarda og inte Hagbarth værendes dov oJlieveller et Mæhæ og engen Kaveller. Den gamle En-Øje værendes va vi kalier Odin uåbrang Velær­ værtihedens S k a a l forlejen ve Aftensopeen, siendes a ves de sku hænds a vi en Gang fek Velærværtiheden herop, sku han immervæk Mie begæjnet med Behave-

Og vi skal ikke grine a’ en, Men gaa til Jammerbugten, Hvor Fjendens Hær kan Skaller gratis faa. Ja, er det ikke mærkeligt, hvad Folk kan hitte paa ? Saa har vi Kjær, der lærer os Og Fædrelandets Venner, At det er Galenskab at slaas Med Vaaben udi Hænder. Kanon og Reraingtongevær Hans Forsvarsplan ej kræver, Han hedder nemlig Søren Kjær, Og han har tvende Næver. Med disse vil han Fjendens Lintøj ilaa, — Ja, det er ganske mærkeligt, hvad han kan hitte paa. End videre er Bajer Mand For Sagen let at klare, I Dyrehaven Foik og Land Han agter at forsvare. Den stolte Fæstning Fredrikssten Paa Marchen Fjenden stopper, Og Bakken, véd jo hver og en, Er heldigt valgt for „Trop“ er; Af Bajere er der ej heller faa, Og det er overraskende, hvad de kan hitte paa.