S_Punch_1879

363

om der slet ikke Tar B&ade, og hellere i Stadsgraven, hvor der dog skulde fyldes op, men saa var det ogsaa faldet ham ind, at det maaske var bedre at gjere noget for at opmuntre Selvmorderne, saa de lod være hellere, og for Exempel bad dem til en lille munterBorgemester-Bistrup- Middag, saa behøvede man bare at lave en Liste over dem» som i Aarets Lob agtede at være ubehagelige mod sig selv paa den ene eller den anden Maade og saa tage dem en Gang imellem ud paa en lille Tur til Boserup Skov eller paa Skydebanen, saa lod de nok de Griller fare, og saa kunde man faa et muntert Gilde for de 15 0 0 K r, i Stedet for Begravelse og al Slags Bedrøvelighed, men Sagen maatte endelig i Udvalg. D irig en ten vilde bede det ærede Medlem tænke videre til næste Gang og gav derefter Ordet til D et p o litisk e M edlem , der ønskede at vide, hvilken Stilling Bladet vilde indtage til det forestaaende Lands­ tingsvalg. Han vilde foifeslaa at støtte Professor M a tz e n . D e t id io tisk e M edlem afbrød Taleren ved at istemme: «Hr. Matzen, Hr. Matzen, han er en putzig Fyr!» D irig en ten befalede »Indioten» at holde Mund. D et p o litisk e M edlem tog ingen Notits af verbale Injurier af den Art. Han vilde have Matzen ind, fordi han var Jurist. Hans politiske Valgsprog var: Landstinget for Jurister og Folketinget for Seminarister! Juristerne og Seminaristerne var de eneste Folk i Danmark, der kunde gjore tilstrækkeligt Vrøvl til at kunne henregnes mellem de alvorlige Politikere. Han vilde vide, om Bladet støttede Matzen?

D irig en ten lovede, at «Punch« skulde gjore sit til at Matzen, der jo allerede var «provisorisk« valgt paa Valg- mandsmodet, nok skolde blive endelig valgt.*) D et theologishe M edlem vilde dog bemærke, at hans Foresatte, Kultusministeren, ikke var Jurist, men alligevel altid havde anset sig selv og han trode, han turde sige, muligvis ogsaa af andre var bleven anset for en alvorlig Politiker. Han var en Mand, der upaatvivlelig havde Kald — D et id io tisk e M edlem spurgte om, hvilket Kald det var Theologen søgte? D et theologiske M ed lem vilde af Kristenkjærlighed tilgive det ærede Medlem hans mildest talt noget ube­ timelige Afbrydelse. D et rea listiske M ed lem foreslog at bede Bjørnson holde et Foredrag. D etrom a n tiskeM ed lem \ ilde i saa Fald kjøbe sigen Fløjte. D et reatistiske M edlem vilde lade sig grønsalte, om han ikke smed den ærede Taler ned ad Trappen. D et rom antiske M edlem vilde appellere til Moralen. D et zoologisk-ugramm atikalske M edlem og det bo- tanisk-geografisk-skan dalistiske ditto var imidlertid komne i Haarene paa hinanden, og da det, efter at et Par Næse­ styveve vare udvexlede, lykkedes at skille dem ad, afbrød D irig e n te n Forhandlingerne, idet han takkede For­ samlingen for den udviste parlamentariske Takt og den urbane Tone, som imod Forventning havde gjort sig gjæl- dende her i Aften. •) Som det vil ses af Resultatet af Valghandlingen igaar, har P u n ch holdt sit Løfte.

R om a n tik og R ea lism e E r n u atter røget sam m en ; M o saism e, S ch a n d o rp h ism e Og den lede D ra ehm a n n ism e N æ rer F lam m en . Dagsavisen, rø d i K a m m en , S k y d e r H am m en , A f dens S k illin g s -Jo u rn a lis m e S tig e r n u , til a lles G am m en Id ea let g jen fø d t fr e m . Id ea let — det er B r a n d e s ! B ra n d e s 's O rd øg B r a n d e s ’s L æ re. B ra n d e s kom m er atter hjem , B ra n d e s n u skal F a n e n bære, S a m le I s r a e l s spredte H æ re, B ra n d e s ska l P r o f e s s o r væ re. N u er det ej T id at g a n tes! D r a c h m a n n klæ d er sig i P la d e Im o d „R in g e n s “ , im o d D an tes D ig ter, m od den flo v e, fa d e , F ersk e, vam le R om an tik . — G jæ tter D u den m ørke G a a d e F æ tter? K a n i a l den P olem ik P a a K a fé e r og i B la d e , Som i Uro S ta d en sætter S trid en s K jæ rn ep u n k t D u fin d t ? K a n p a a denne lille P rik , Som in nuce slutter in d e H ele Sagen , D u f a a K ig ? K jæ rn en e r : V i er de tin g e! V i v il ikke læ nger vente, V i v il vore L a v rb æ r hente. D e r fo r skal B a su n en runge, Tromm en buldre, P ib en skingre, M ens vo r egen R o s v i s ju n g e :

Op til K a m p h ver F is c h e r je n t e ! Op til K a m p h ver M osait! B j ø r n s o n selv og in gen r in g ’r i Støtter os ved sin K re d it, I et S la g o rd fik v i F in g r e : „ R e a l i s m e “ er P a ro len , „R e a lism e “ — det k an bruges J o om a l T in g u n d er Solen . „L e o n a rd a “ selv k an siu g es ; — E r d er D is c ip tin i „S k o len “ , K a n a f B jø rn so n s tomme, hule F ra s e fy ld te , floskuløse O rd, søm in gen M en in g skjule, R ea lism en s S a ft v i øse. N a a r saa B ra n d e s os v il sk rive S p lin te rn y e D ig terlo ve, S a a v i A lt, selv det Scabreuse K a n i P oesien vove, D a v il S e h r a m vo r H eros blive, N ed f r a T h ro n en skal v i d rive A lt, sem ikke 6 s v il h ylde, Som ej Sk a t til o s v il skylde. A lt det gam le ned v i rive, S y n g e Sm ag en s R ek viem , M en s i P u b lik u m v i tyide L æ ren om d e t n y S y s t e m , D e r er „ S k o len s“ L ivsp ro b lem . S e r D u , F æ tter, M ekan ikken ? S e r D a — K l i k k e n ? „ T i , kun v i h a r L o v at fy ld e D ig terp la d sern e de tomme, Vi h a r P i b e r , v i h a r Tromm e, Ti h a r Ja n itsch a rm u sik k en , T i h a r P ressen i vo r Lomm e, M e a l i s m e n — det er o s ! — D e r er „P rik k e n “ : V i er A lt, og R esten — R o s !

{{imhreve t il Fætter Christian i Nykjøking.

t i j æ r e F æ tter! L et je g fa tte r, A t d er hist i R a vn ekro g en E j er nogen, S o m k an g iv e D ig B esked Om de nyeste D ebatter, A t d er In g en er som véd, M v s rfo r B a v n e n blusser titter. Indgetogen S id d e r D a m ed Skolepogen, H o rer kun den fje r n e L a tter R u n g e f r a P arn a sset ned. — P a a P a rn a s er K a m p en h ed: