S_Punch_1879

359

i — Jeg tænkte detnok. Ramaskrig fra Leonardisterne. Doktor S chandorph venskabelig. E r i k Bøgh ubehagelig. Mulig Digtergage til den Første. — Bedre og bedre! Piher ved Fa r aos R i ng ! Kan jeg gjøre Noget for Dagsavisen? Det Blad burde træde i Stedet for Dansk Kirketidende. Ten­ densen er mere efter min Smag. Men det gaar ikke, Skinnet maa bevares. Nu har jeg det! L—o og Flaneur kunne faa Rejseunderstøitelse for at gjøre sig bekjendt med Journalistikens Udvik­ ling i Udlandet. — Det er ganske morsomt med alle de unge Damer, der kommer og vil være Studenter. I Dag har jeg hele Forgemakket fuldt. — Jeg ler af dem Alle og leger med dem Alle. De véd det Alle, og dog sidder jeg fast. — Men hvorlænge? Mere stod der ikke. Sat sapienti! — men Punch er ingen Vismand.

rallede ban det ind i et Papir, som han efter nogen Søgen fandt paa Bunden af Skuffen, og overrakte Punch Pakken roed et Smil, der bragte den lille Tjenestepige fra Nr. 3 til at bryde nd i en umoti­ veret og meget provinsiel Fnisen, som atter kaldte Skyerne frem paa Mogensens brede Pande. Men efterladende dette usalige lille Offerlam paa den vrede Smørguds Åltar ilede Punch bjem, gav sin Hustru Smørret og begav sig selv ind i sit Løn­ kammer for ret i Ro at nyde dette nye Dokument fra det uudtømmelige Mogensenske Arkiv. Papiret saa ud, som det var et Blad, der var faldet ud af en Portefeuille, og de Optegnelser, det indeholdt, var aabenbart Notitser, som den Skri­ vende havde kradset ned i Hast, smaa Selvbekjen- delser, som egenlig nærmest fik Interesse ved det Strejflys, der i dem kastedes saavel over Forfatterens egen Person som over en Del andre Forhold af mer eller mindre offenlig Natur. Det var noget meget officielt udseende Papir, og flere Kjendetegn tydede paa, at den Skrivende endnu befandt sig i en bøj og ansvarsfuld Stilling, medens andre Ytringer rigtig­ nok lode Læseren i Tvivl om, hvorvidt Paagjældende egenlig var sig sin Stilling og dens Pligter ret bevidst. Der stod ingen Navn og Punch har ligget vaagen i flere Nætter for muligen at gætte, hvem den ube- kjendte Forfatter var, men har foreløbig maattet op­ give det. I Haab om, at Læserne muligvis vilde have mere Held, meddeles derforOptegnelserne ganske som de stod: -— At sætte en Fritænker til at vogte Kirken er det samme som at sætte Ulven til Faarehyrde. Det er en god 1 Forretning — for Ulven 7 — Sult gjør bøjelig. Jeg skal nok faa Bugt med Konsistorium. — Saa længe jeg holder mig gode Vennermed Bispen, og saa længe Theologerne faa Adjunktpladserne, er jeg sikker paa den Kant. — Helene atter forkastet! C hr. M. faar ingen Ridderkors. — De Nationalliberale! — Oderint (me), dum rae- tuant (Berg)! — Grundtvigianerne ere lette at narre. Nit er Tang og jeg Perlevenner. — Dr ctchmann har faaet Digtergage. Jeg venter mig ikke indere deraf. Han er for uberegnelig. — Det var en Fejl of Car s ten sen at faa Er ik Bø ah med. Han har ikke mistet Tænderne endnu. — Panis et Circenses! Elefanterne ere ankomne. — Mødte i Dag Brygger Jacobsen. Han ser surt endnu. Ligemeget. Hans Øl smager godt i Mellem­ akterne — Drachmann i Nationaltidende, Dag­ bladet, Morgenbladet skraaler allesammen op over Le onar das Forkastelse. Jeg har ikke Icest Stykket, men Hævnen er sød! Mon Kammer­ herren gjør Knuder? — I Aften staar Censuren i Berlingske! Det er Straf for „Helene“.

Over lampepudserens Dagbog.

So n d ag. Som er levendes ennu iisom Jærndorff aa er et Miraggel, Kretiken havendes lokket Doren aa væltet Stenen for iisom Emil, troendes den hellie Kaangegrav vel forvaret. Men Grones Kawasser aa Piver- drængene a Borkseniasses Livagt har holt Liv i Stegget, va Sjæfen er dem evi taknemli for begrunnet i a han har vaaren bange de sku gaa ham som Farao, a der sku komme syv mavre Faraosringe i Aar aa slue di syv Gange syv fede Ambraasiusser fra ifjor men nu gaar Nilen nok over Brædderne igæn aa fyller Skatkammeret, som er Kassen aa gier os di tredivetusind værendes maaske kon tret- tentusind allievel ind igæn aa me Rænfcer saa Komandanten ka saavve roli aa arbede videre paa a gjere Skuespellere a Eleverne lisom Rosenkille i Stogget ve gere Mennesker a Åvekattene. Jørrensen er triviel i Sindet anbekngerides a han sier Komandanten spoilerer ham Æfegten ve a la Gaangonen optræde for tiiit saa a Kumsærten blier mis­ løkket som han tror er Kabale a Efcatsraaden der er sjalu paa Molbæk værendes sæl aldri naaet til Piver men kun til B ys aa Grin a hans Farbror va Jørrensen aa jei ble enie cm a trøste os over ve en Totti med dobbelt Veje aa ve at se Billejer i Dasavisen, vor Redagtionen er frem- j stillet værendes paa Annejagt aa Sekker sier Bum te Peter- I hansen ikke kunnende træffe Samme værendes usekker paa i Haanden aa i Sitaterne, aa Drakmand knalier osse los roe Trefoldighedskanonen værendes Orlogskongsæmne aa æstetisk Alvorsskrallemand paa Sligt saa de er got vi har X—Y som er et skiggeli Verdasmenneske aa ka gi Eavær sit aa sai sæl Æren aa lille Brandes, som er Jodernes Sekond- Aron aa er ude i Ude aa Hjæmme vor han er hjæmme aa boller Foredra i over Maskinneriet aa er ubegriveli men rosendes; Desformedelst. F a ra o s R in g .