S_Punch_1879

351

nemli igge Nilen men Støkket aa vi ér jo gamle Raatter tel a logte den Slags Ting for den Gang Fru Nyraap kommer op som Paafulen i Tivoli aa siar sin Hale ud saa hører je ganske tydeligNoen sie nede i Salen: Bare Pjerro nu kom!» aa vi hade jo væntet Fru Nyraaps Hale sku ta Applo men den tog bare Grin, aa store Jensen de samme, vor han tilbeder Mammon aa Aaberisterne ofirer deses Knevelsbarter paa Guddommens Alter. Hade der nu baren vaaren noen Kamæler eller kommen en Kraake- dile over Senen, ku de maaske ha vendt sig, va de igge gore; for den restende Sene i Kongegraven, vor Prise ambligerer Jærndorf et Knivstik i Maven, faamedelst han vel igge la ham komme tel Skrinet, to Folg osse med Gemytlihed, aa saa ku jo de mindste Balletbarn 6 om bare ha vaaren Ammerini en Finale se va Ænnen maatte blie, som var en stor Sorre for os Alle, fordi Molbæk allievel er enstor Degter aa en retfærdi Sensor, men va velle han me de gamle Ægybtere som er de bare Kesomraelihed aa rene Mumtnier, va vi kænner fra Josef aa hans Brødre, aa der va saa mange a deres Familie paa Galeriet som begrivelivis va gal i Hodet paa Ægybterne aa gærne ville la Faraaa drokne i de rode Hav nok engang, aa va ku de hjælpe a Rosenkille aa Fru Hennings kæmpede som Ørgenens Løver for Molbæk aa va glimrendes, for di fek Klab men Stogget fek Piver aa Bjørnson aa Ægsellensen fek Hævn aa Rong Anerkænnelse a sine Cesillianere, men alle vi Andre Mavepine a Æ rg­ relse aa Kesommeiihed; Desformedelst va Jerrenseu aa je va enie om i Kromkaven baetter a Molbæk sku lat være a legge saj etter Dekorasjoner, va han igge har Hæld mæ aa la Bjørnson aa Drakmand aa Ægsellensen aa Axelotto aa Dasavisen gøre Spæktakkelstøgger, men sa;l holle saj te de Ambraasiske, som æ hans enlie Fag aa sku ha gort de te et nasjonalt Støgge i Kaangegravene ve Rengsted eller i Raaskille Domkirke vor han lisaa got ku ha be­ gravet Jærndorf levendes aa lat ham fenne di Smakker Boretyven annægterede i Østergade forleden, men Slavet ve Pyrremidderne er tapt aa Molbæk ha nog vunnøt et Slav, men det var et Slav paa Gaangonnen som sa Bum! tel Piverne aa de va Jørrensen som spellede Engstrmnen- tet som de nok ka sies med Følelse aa Faaredrav, va han osse ga en Totti paa i Kromkaven væntendes Fø. Des­ formedelst.

Naar saa Forfatteren kunde bekvemme sig til at lade P e t e r s e n testamentere de 24,000 forbrændte Mursten til Opførelsen af en idiotanstalt for samtlige Stykkets Per­ soner, ved hvilket Byggeforetagende General Ko sen kunde finde en ligesaa nyttig som behagelig Sysselsættelse for sine Tømmermænd, og naar L e o n a r d a vilde overlade Navnet Fru F a l k , som hun alligevel ikke har Brug for, til Petersen, saa han kom til at hedde Hr. F a lk m an n- P e t e r s e n , saa tvivler vi ikke om, at Professor M o lb e ch vilde tilraade dets Opferelse hos os, og Punch er vis paa, at Stykket vilde gjere stormende Lykke hos det kjoben- havnske Publikum. Overlampepudserens Dagbog. M an d a. I K om m en albestyrelsen p a a K a sin o . der er forfriskendes, fordi man griner aa ha got a det i Lungerne over Støkket aa Brannerne men ikke saameget over Viserne, som man faar for lidt af nemlig Meningen aa Melodien osse. Aa Albrægt er Dogter aa sat til a passe paa Knoblaug som er From aa Agent aa gal, men ikke helt uden i Ænnen hvor han rejser tel Bistrup med Dogtoren. Desformedelst. Aa formedelst Kirkegaard, vis efterladte Papirer han lar ligge paa Bordet, fordi han kan ikke knuse dem aa di andre heller igge men vakler mellem Ænten aa Æ ller aa Madsen, som er bleven Nøiman aa sy, aa Nøiman rask aa Madsen. Deri. Siden. T o r s da. E n S ø n n erin d e aa Theblom st. Mofcter synes ikke om Sønnerinden, fordi hun ikke faar Abraham* men som ikke kan fordi han er velærværdi aa Stekket er got nok men Vat mangler Blek for Besættelsen. Der er nu de to Grasier, den rigtige Grasie som er Frøken Rosen­ stand aa den faalorne Grasie som er Fru Borgsenius aa di gør det med Rørelse aa Huha som ikke er Meningen fordi de ska være gemytli aa naar Fru Smidt blev den gale Grasie aa Julle Lumby-Lange-Hansen den rigtie Grasie aa Benjamin Præsten aa Sink Elskeren aa Fru Borgsenius Bæsteinoren, ku de gøre meit mere Løkke aa saa behøvede man ikke Theblomst te a komme i Humør over va man gør, begrunnet i a Fru Rosenbom er sød aa siar paa Øret a Stigaard, der er Le Kok aa senger Viser aa Prise og Pio har en Pisk aa faar nok en. Formedelst Sjampanjen. Aa Gu ve om de Højstsamme fek Sjampanie ve Desjøneren hos os forleden, va der er uoplyseligt for­ medelst Sjæfen har kumfiskeret Spisesedlerne aa sænt Lævningerne væk saa der ble ikke Noet tel Ballætbørnene uden Lamperøg, va de er vant tel. L ø rd a . F a r a o s r in g a M olbæ k f vilket Kaars igge betydder det han ikke fig, men a Ringen er hensovet sørgelien aa Motter sidder aa syr Sørrehalsbaand til Tea­ terkatten a Speilflor med Perler. Som gig tel saalunie : Mogensen aa je staar aa ruller Nilen op i annet Agt aa Jørrensen staar aa glatter Pyrreraidderne ud som 6 ka komme frem aa saa sier et lie med E t Ritsch-Ratsch. »Va va de som brast* raaver Jørrensen lisom Hakkonjarl tel Einartampenskælver. *Det var Nilen som revnede*, raaver Mogensen, aa saa ka Du faastaa Severine, a de var liesom en Stemme fra Unnerværdenens Bolier der viskede til vos: »Nu rævner de Hele;» va de ossegore pø om pø,

»Nu kommer altfaa Lønnen — eller Straffen!»

A m brosius ,