S_Punch_1879

350

Det nye Kvægiorv«

Dog, selv om Torvet nbenyttet staar, Til evig Tombed vil man ej det vie. Er det forbi med Lammene i Aar, Og findes ingen Kalv der eller Kvie, Saa gjør nok Fenger der, hvad han formaar} At ej til Stadens Kasse det skal svie, Ved egne Kreatnrer at opstalde, — De mange er, og store er de alle. U. Et Mæglingsforslag. ’ agtet P unch er ganske enig med de Herrer S c h a n* d o r f f og X — Y i, at man i L eo n a rd a -Sagen ikke bor stikke sin Mening under Stolen, — Forundringsstolen ibereg­ net — skal vi for denne Gangs Skyld indskrænke os til at fremsætte et Forslag til en lille Forandring ved Skuespillet, hvorved dette vilde komme til at tiltale alle Parter og tage sig ypperlig ud paa vor Scene. Forandringen skulde bestaa i følgende Ubetydelighed: I L eo n a rd a bliver, som bekjendt, Elskeren I ia g b a r t h forelsket i Heltinden, fordi denne har optugtet en saadan Pige som hans Forlovede. Da nu B jø r n s o n baade her i Stykket og andet Steds har forfægtet den Mening, at Kvinden bor have Ret til at foretage sig de samme Hand­ linger som Manden, synes det at være en ganske naturlig Løsning af Knuden, at Forfatteren lod L e o n a r d a i fjerde Akt forelske sig i den, som har optugtet en Baadaa Gut som hendes H a g b a r t h . Men hvem har nu Æren af dette pædagogiske Mesterværk? Naturligvis B is k o p p e n og O ld e m o r, og en af disse skulde alfcsaa lyksaliggjores med L e o n a r d a s Kjærlighed. Men da hun naturligvis ikke kan faa Biskoppen, fordi denne vilde blive til Grin for hele Menigheden, hvis han som Bisp tog en fraskilt Kone til Ægte, og da hun heller ikke godt kan fas Olde­ mor, fordi dette Parti for visse Aarsagers Skyld vilde synes B j a r n s o n s realistiske iidtiibedere her nede lidt for ro­ mantisk, saa føresiaar vi, at man blot forandrer Benæv­ nelsen «Oldemor» til »Oldefar*. Personens Repliker be­ høve slet ikke nogen Forandring, da de passer lige godt for det ene, som for det andet Kjen. Naar altsaa L e o - n a r d a i (jerde Akt indfinder sig hos Biskoppen, behøver hun bare at sige til O l d e f a r : «Hvert Ord af din Sjæl fuger min i fig! Er der Lykke paa Jorden, faa er det afc tages Tanke for Tanke over i en uendelig Foritaaelfe ofv„* Eller ogsaa: »Du har mere Ungdom end jeg, Forvandlings-Rige! Som Du er det i Øjeblikket, vil Du blive det i Livet.: altid ung. Enhver Alder vii overgyde Dig ofv.» Og naar O ld e fa r saa svarer: « Saa er de store Faleifars Tid vendt tilbage!» saa vil ingen kunne nægte, at Dramaet har faaei en med dets Grundtanke og Tendens stemmende harmonisk Afslutning.

r A ^ y . % 4 < ^ i y W f : 7 m r y p ? v~ x \ & s v . i ¡ ¡ //¿ M . f Paa Vesterbro, hvor Frihedsstøtten staar Passagen hist til Vartegn og til Prydelse, Der laa vor Tro romesal i mange Aar, Vor Smag og Skjønhedssans til megen Nydelse. Der hørtes mangen rørende Udgydelse Fra Driverne, fra Oxer, Lam og Faar Og fra de lavere paa Samfundstrinene, Fra Søer, Orner, Grisene samt Svinene. Naar Aftensolen sank i Vesten flammende, Naar Sommerdagens Travlhed var forbi, Og Larumed riverne sad pæglerammende Og kvæded’ : „Vil dn Yære stærk og fri!1* Da hørtes Sang fra Kalvene og Lammene Harmonisk til Musik fra Tivoli, Og trøsted’ mangen En, der var for fattig Til at gaa ind og børe der paa Patt i. Dog, Tiden staar des værre aldrig stille, Den drager al Ting paa sin Vøj af Sted, Borgmester Ehlers selv maa følge med, Skøndt sligt er, hvad han allernødigst vilde. D$n voldet har hans Trommesa! Fortræd, Har ved dens dyre Liv den vidst at skille, Og nn skal Kvæget Hus- og Staldrnm laane, Hvor Kalvebodens salte Bølger blaane, Dog, disse Staldrum, hvortil Studen tyr, Naar Hejsens Farer og Besvær er omme, Endnn den Dag i Dag staar ganske tomme; Selv Stndeprangerlavget Pladsen skyr Og siger højt, at Pladsen er for dyr For Dyr, som kjøbes maa i dyre Domme. Ubillig findes Foderpris og Lejen; Jo, der bli’er vistnok mange Ting i Vejen! s#