S_Punch_1879

327

bfednrvet. Desformedelst. Aa naar nu Mol bæk fankaster lsea a n a rd a aa skriver en meget fin aa komilfo Sensurium over den, saa ka di igge forstaa den fordi denter igge efter deres Fonnelarbog. Aa sku. den v a a r e np a a >den Maade sku den lyt saadan: »Anlangendes Dereses Højær- værtlheds meiet ærede Skrivelse,, a Das Dato skal Uriner- tetnede Sensor ve det kongelie meddStatens Unnerstottelse tarvelit velsinede Teater, Professor aa igge innu Ridder a Dannebroe M o l bæk igge undlade tjenstlist a faamælle Deres fløjærværtibea tilGjensvar paa sammes Faaresporsel vedrerendeB Støkket Leaanarda, .som a Degteren aa Poleti­ keren samt Mennesket B j ø r n a t j æ r n e B j ø r n s o n ,i sin Tid har vaaren ingleveret til Bedømmelse aa muli Aiitaelse ved det herværendes kongelie aa som oven foranfeejnet med Statens Unnerstottelse fremdeles tarvelit velsinede Teater at bemærke a samme Stogge værende ve Gænnem- læsning befunnen a være uantagelit begrunnet i a det er noet Lirumlarumkattengøræg hermed remmeteres Døres Højærværtihed i dybeste Unnerdanihød ossevidere*,- aa hade M o l b æ k skreven saadan hade dekanskesens caen sai bedre ud i Bærlinske, værendes i den?, aaficiæle Stil men;; Bom en Digter igge bor bemænge sin ken ved aa sormjej taer min Kalot a for han for, ikke: havendes Hat r-aa værende innen Døre. — M e d e a a a- R i s t o r i , Hade Du vaaren herinne SøYerine ka de nok IføndB a Du kunne ha faat en ordenlig Lægtion i de resiterendes aa dramatiske aa ku ha faaetidine Nærver røstedø na opstramme de; paa samme Tid. Jbrrensen aa jeg sadi bagetter nede i Kfum- kaven aa diskuterede samme i al fred aa Vensgavelihed, Jørreusea havendes deltaen som een a Popo-Loen der er rasendes aa saa kommer Unnertejnede til i al Æsliodihed a bemærge a. Madam K is t o r i liar vaaren yngre i .sir; Tid, va der var en uomstødeli Sanhed men saa blier d&rrensen ganske kulret igæn rullendes dfe: Yide ud a Øjeøkraagene aa taer Kniven som han hade; vaaren ifør m e# a skære Ost med aa raaver O ltro ka dim se gasieyo go&tego! saa alle Opvarterne kom startende aa sporte om det var Sen-, noppen, Herren ville ha aa vi: gren a de, m vise de. Befrogtendes i den taliænske Maner, aa ku du bare blie lisaa god som hinne aa mejet, bædder,; en Kræusa, værendes a di tarvelie aa igge Men? stervætdie ku Du kaske nok faa Lov a Sjæfén tel a debu- tere aa muligvis blie Markisse liesom hun aa bedække Dig med Hæderens Lavbærkraose aa Fremkallelser som der igge blev noet a allievel fordi Dn er fedt i Chrestenbernikpv- strædfe aa igge maa komme foran Tæppet; Desformedelst Som; Kistøri.

som har en faderlig Beskytter i l ham . Vor store Digter er rm snart færdig med siti farste store dra­ matiske Arbejde, Du véd: dét som km fik Forskud paa; jeg siger Dig søde I ikke; jeg glæder mig over-- ordenlig, det er en Mand man kmi vente sig noget af/, enrigtig sød drømmende Digter,-Gudkvor han drømmer *% Din T i l e t e e . P. S. Saa Du ! som jeg sagde, Mo lbe ch maajte op med Dokumenterne! N u vil’F ls c h e r nok selv være? B e i e r s e n og hele Forskjellen- bliver kun, at føm hed det „maa trykkesu, nu siger- km bare „skal trykkes“ !J Overlampepudserens Dagbog. ,(fontfat a f P eter sen ). D en 5. O iktoben. S em da. VeB Din

©erfor, da for Dommens Skranke Han i denne Sag itemtren, Sa’e han nok, hans Ord og Tanke Og hans Henfigf den var ren; Men des værre, Retten fandt, At hans Udfagn var kun Tant Dog den ædk; G ottlieb s M ie Kan ej lide noget T ab ; A f hans Skæbne kan man tære : Løgn er dog en Vidcnikab* Og i dette. Fag han vandt. R y fom mer end Dilet-Tani- Skulde dog hans Aktier dale Som Politiker, hvad faa? Rart det var, om li'efom Zaklj? Præftekald han kunde faa: Præke kunde han fom hin, Derfom Løgn blot var Latin.

Udi Venftres Hær han længe. Sled fem ukjendt Menigmand Q g fo rtje n te fine Penge Med fin Mund og Be*.gs Foriland, Sørgeligt det er, men. fandt, At hans egen K løgt var Tant. M en e n G an g h an . oM o rg e n b la d e t« Læile ikke blot tb- Lyil, Og h a n kom i Fedtefadet Ved at la a n e fam m es Røft, Thi han bytted ligeitrax Gaafefjeren med en Sax. Saadant aldrig ham generer, Hittegods er lovligt Fund, — Og det Blad, han redigerer, Hviler nok paa »Klippe»-Grund. »Skøndt en Del deri var fandt, Var der dog megen Løgn iblandt».

En Folkerepræsentant,

D e r hvor falig J. A . H a n sen s Vugge ilod paa Langeland, Har man nylig havt al Landfens Plage med fin Rigsdagsmand, G o t t lie b P e te r s e n , der blandt Andet er Repræfen-Tant.