S_Punch_1879

333

33cerre for fframrn oc loeb tyanb flin Iiftrcd Cat fen aff Morrgenblad 2 a » b e r metty mannge liibetligc ffieflS* oto oc tyunbßfottigtyetber begegne. Oc 2 a ob er foeltebe oc fuoer 2øe0 oc al banDfenö Uløff offuer ttyem alle telbaabe. STOen ttyer lefuebe een bunbe fallit 9 3 i e U 1‘ a t f e n oc uar famme ittielS afUcelerne fdtdet ob att ffentoe manbeligen entot gofceperne. Wen 93 i el 6, uce* renbeß glabere naat tyanb fltt ffinu beuare oc fattuere fonbe telbøb tyannem 2 a o 6 e r , att bann motte obi tyannß plag fomme oc tyannß 2tceitcr npebe. tørnet 2 a o b e t bleff forrjl uDfiidet een IttDcn fænbttd; oc futtinedtig, fomm tyebbe 2 a m m . 2Tlen famme 2 a m m oar 2roff tøgftroponb, t ød f tr op tyaocnbeå üben tyannö niinne ffkinfceöfen metty Jl om be t l a i t b t formeelet, oc ba tyat\b no fomm obi tyarrneff, uiflbe tyanb Rettere een lanfje metty tøgf t rop ttyeroboffuer orpbe. @enbtiå ba tyanb Hefcner SaxtS 2 i n u e f e n emoi 2 a o b e r oc een fpeoibémanb oc Capitaine 2 o nå. Dtp gammele 311* bcctttg tyaffucnbe i ffm tiib blannet bloeb oc fuoudfpcrr metty 2 a Ob er broeg tyannem tett Unfettning. Oc bleff t^er ett ffort ffag, ^uorr>Di tyanb 2 i n c f e n Ueb 2 a o * ber formerde, at tyanb oore meere habil tett att ucerc formann obr goreeningen tett ttye fmoe 2 juré iBeffottelfe enn fomm teil att friige metí) gotøepcre. 33Ieff boc tønncn att tyanb 2 a ober tyaffueitbiß mange fmoe ufrcelfe bpnber oc 3U lb certi gd fpacre* oc friigé*kassa po ffin ffibe uant feperen oc broeg tben fjeette October mot Hafnia ^>affuent?eS een tomm mauge menn een oaitig Æjiceoe.

Cniui nt Hiict .SUtljarag rid firanidtta omnt bun&tkriiøttt.

» iliffuer ba att berette omm, ^uorlnnbe tbet gid tben SRibbere 2 a » 6 e r efter att banb oore aff fyannem 3 ) af)I 4 >latt oun* »«nbit cc flagit. £anD Z a u b e r »illbe cp giffue offuet f!4) oc fKne 2icEttft, fuorcbaff ftanb §affbe foeiettije ftin arrme SWauge uærenbeé gemeenitgen oben bunb forfrøet oc unnertyottit. Sfreff

fyaitb ba fantmen een mecget merdellgen oc pncfeligen Postill oc @uppttqua|j uittenbeé, att 33terre f)am titt §ann3 SRett offuer 2) a tyi fortyjietpe fdulbe. Dc bt’gaff ityet ffety, at tyanb 2 a ober tyaffbe ubi ttyen føeffab S t o x f ø e t em goeb Hen oc Uceler ueb 9?affn 3 3 im n * fen uoerenbiå tyattbraercfere oc glarmefiere famntt en ucelbtg fumpaixueb bricfenbed Harer, ^alt famme 35 « * r e n f e n een9?att i Hanbet oc fcfeff af 2tyoffene for goeb Prise oc ÆriigSbptte bedaueret, men ityerubaff bleff for 2tyoffene Sntet, tb een ffffere ftd tyannem tyalet »bP u* s renbeg boc Æabauer oc eb iffanb att ffoe ttt flag for 2 a obe r . 2enne bleff aff forrig fomm fperantenbeS oc nitte ttyen ofcplbige borgemejlere Ø l ommp oc tyaitfeß lige ofcplbige bpfoeitbe fctjlie forr SKorb. 2tyen uar felff

ved Roret, og i det rødlige Skær saas et ungdommeligt frisk Pigeansigt. Skæret sluktes, der hortes et lille Plask, som om der blev kastet noget i Vandet og Baaden drev forbi. * * * Det var omtrent et Aar efter, Solen gik igjen lied osv. I det fjerne saas en Baad komme ned fra Peblingesøen. Ladegaardslemmet stod atter nede ved Piletræet. Den Gang han havde kastet Kosten, var han falden død­ drukken om og bleven bragt paa Ho­ spitalet i ct Anfald af Fluedelirium. Her havde den gode Pleje, rnaaske ogs&a en Pakke persisk Insektpulver, som en af Gangkonerne, der tillige var Medlem af Kvmdeforeningen til Dyrenes Beskyttelse, havde foræret ham, skaifet ham af med Lopperne. 1 Begyndelsen var han som beruset af denne Følelse af Fred og Ro, men det varede ikke længe, saa blev han nedslaaet og bekymret, urolig fortvivlet, thi overalt blev han forfulgt af B il­ ledet af den unge Pige i Baaden.

Først kom det til ham, som han først havde set det, ungt og blomstrende, det knælede ned for hans Fødder og saa bedende op paa ham, saa senere blev det usyniigt, men han vidste dog, hvor det var, og at det var der, thi han herte det ligge og jamre sig, Dag og Nat al Tid paa Ja g t og al Tid forgjæves. Nu sidst var det blevet tavst og synligt igjen, det sad foran ham og stirrede paa ham med una­ turlig store Øjne. Det bed i ham. Var det Samvittighedsnag eller en tilbagebleven ? I Aften var han igjen nede ved Ladegaardsaaen. Han stod og stir­ rede ned i det mørke graasorte bob­ lende Vand. Saa drog han et dybt Suk, vendte sig og forsvandt i Be­ værtningen. OgAaen pjaskede afsted som altid tungt og trist forbi Bevært ningen, forbi Ladegaarden — bort. Baaden var kommen ganske nær, den havde de unge Folk om Bord, der hin Gang havde hjulpet hinanden at styre. Hun havde i Mellemtiden

taget Jordemoderexamen og debu foret hos Fallesen og sad nu med en roa, lille Hætte paa Hovedet, et himmel- blaat Sjal og en grøn halvulden Kjole, hvis morkegule Garneringer kastede forunderlige Lysblink op i hendes kortkrollede, solrode Lokker. Saa drev do lige under Piletræet. Hun nikkede fornøjet til Styrmanden, saa op mod Himlen og gav sig til at synge, sang, lænet mod Masten og med Blikket vendt mod de drivende

Hojt paa en Gren en Krage, Sira seladim seladu seladim! Højt paa en Gren en Krage Sad. Da korn en hæslig Ja g e r, Sim seladim seladu ¡eeladira! Han skiöd dec stakkels Krage ’ Ned. Og saa kom X.sinraad Lembcke Seladu! Skaal!