S_Punch_1879

319

mulivis kalle det Storken va du igge foretaar aa kelst ka springe over naar Du læser Dagbogen Severine bagetter, aa Du ka tro her ble Konsternation aa Obstrugtion aa Be­ klemmelse forleden Jørrensen arriverendes ovre fra Krum- kaven med Dagens Nyheder aa Hr. I F L Vi nedsatte strax et Krisraad omme bag tredde Kolisje, for va der va a gøre, for ser Du Severine, naar Folk skæller Komandan­ ten, Forfatterne, Komponisterne,Skuespillerne aa enosse de smokke Køn ud, va ska man saa stelle ob i Baggrunnen, aa vi ble enie om, a han va en Spiritist, som velle ha en Obvæggelse a alle dem, der ha vaaren døde aa begravede eller er gaaen paa Aftægt a Skuespellere aa liesaadan et afsjælet Poblikum aa en Erkebasunængel tel Koman­ dant aa di sku komme lie fra Likisten aa spelle Klok­ ken taal aa ha’et frit med gratis Beverding a Trøffelpostejer aa Gravlax aa vi ble ingbørdes fortrolie med den Tanke, a X Y allievel heller igge sæl er annet end et gammelt Gespenst, der igge ka ligge rolli i sin Grav, men er gnaven aa mopsi aå indiotisk desformedelst, hvorfor je faareslo a ramme en Pæl a Spendrops fuselfri gænnem bam, va vi gore, Motter værendes til Gyngehøvdingen aa paa flere Timer dersteds nedsunken i Ridderlihed aa Taterliv au Kulsoen som hun sa bagetter linede Leonarda, som hun osse har læst a Bjørnson, men som vi igge ka gi, Thora Svarts værendes selvskreven tel Rollen aa væ­ rendes paa Rejser, saa vi maa vænter eaalænge tel kenneB økonomiske Sans kalier henne tilbages, aa det er da eu Trøst a den lille Hertu nu er kommen paa Kasino som vs gøt ku været bekent her osse, naar Augosia Skov ville ha taet ham, men Sjælen har «maske igge toret, fordi di sønger: »Ingen Damer ingen Damer i» liesoin X. Y. aa Drakmand, der eilers igge ha vaaren saa krakilsk mod Damerne før, aa vaaren en V m & Brandtes, som velle mafldcipere dem i sin Tid sien »Tempera med Tanter«, som sali Andresen bemærkede aa Flue Mus Troimns Bøjn Jakob Davidsen sae. S ø n d a den 2 8 . F a u st. Med en ny Frue som Mar- grete aa mejet Klab desformedelst aa je fek igge regti Tid a høre etter, fordi Jørrensen aa jeg hade Slid rae Trolleriet aa Hæksemelets Aff'uttelse aa me a hale i Giv- tovgen hvor Margrete sejler tilværs i Ennen liesom en Drage paa Fælleden, men je fek dog a vide dennegang va det var Margrete fortæller Stjernene, som ha vaaren os en dunkel Gaade aa Logumgrif aa en Hemmelihed mellem Fru Er- h a r t aa den store Bjørn immervæk, men som Fru S jo n - bæ r aabenbarede os mejet veivzlli, nemli a hun elsker N y r a a p , som fortjente det. 1 Søndas. Formedelst han var ran igæn fordetmeste, aa vi er kommen etter med de Samme a E r h a r t er go tel Forbaunelser aa ska beholle de Fag saalænge Jørrensen aa jeg ka gore vores Engfly- delse gællendes » den Retning hos S i m o n s e n , som nok er Manden for det Tle le va Sengestogger aa Aaberaer an- gaar. For Tiden.

Han var yndig og lkjøn. Am phitryon han overfatte for fin Tidsfordriv, Han tænkte ikke paa, det kunde kofte dets Liv. R i c h a r d K a u f m a n n lader fadJe fin Pegafus den graa, Og han fatte fig derpaa. Den halted’ og var bovlam fom et rent forafet Øg, Den fik kun Hø og Hakkelfe; den Koft var lidt for drøj. R i c h a r d K a u f m a n n , h a n rid e r til Mufernes I . und, livpr han b ru g te fin Mund: ejeg er en ægte Digter, en fuldblods Troubadour, M ax N o r b a u h ar lelv fagt, jeg er af provenjcalik N atur.» R i c h a r d K a u f m a n n , han ganger for R e i t z e l ind at ftaa, Lod A m p h itry o n ham faa Sarnt fine egne «Forord». Det gik fom det var fmart. — Det fkuide han og R eitzei . nu inte have gjort. Den literære Verden er fuld a f Sorg og Kval, Den er en Jamberdal. Saa tidt, fom nogen prøved1 at ikandere hans Vers, Saa bleve de ham fiddende i Hallen paa tvers. R i c h a r d K a u f m a n n , han u d d ro g m o d b aa d e F jæ rn o g N æ r Sin gode Gaafefjer: «Jeg mine Fjenders Paaftande har knult med Dødsforagt, Og nogle af mine egne har jeg ogfaa ødelagt. Paa mine Anapæfter jeg ærlig har fortjent, At man gi’er m ig Patent; Det ikal ej vare længe, før ved min funde Dom Von Mulatempe! laves til et Anapæsthus om." Saa fad han da og lapped' paa fin egen Metrik ; Men Fødderne slog Kl i k; Thi nogle var for ftore og andre var for fmaa, Og fomme var der Kuyfter og Ligtorne paa. R ic h a r d K a u fm a n n 1 dine Verfeføchler bli ver dig en fæl Og dræv Achilleshæl. — Ja, havde bare Storken til Provence dig bragt! Saa havde du lidt mere maaske, du iku' ha’ fagt.