S_Punch_1879

315

Om Leonarda, Ambrosius, Ringen og hvad det ellers skal være, m. m. m. af Ho l g e r Brakmand. Hr. Redaktør! Min Anmeldelse fra forleden vakte naturligvis en Opsigt, som jeg har glædet mig over; jeg tilbyder dem derfor min Pen igjen til 20 Øre Linjen. Min Æstetik er simpel (einfach), men net; thi den er udsprungen af Nutur og Menneskekundskab, som jeg selv har betalt i dyre Domme, uden Rabat. Altsaa — 20 Øre pr. Linje. Jeg tillader mig denne lille, jeg kalder det Selvbekjendelse, som maaske er noget usædvanlig, men dog vist ganske klædelig. Det kan hænde sig, jeg ikke dør i Synden, men det bliver min Sag, jeg kjender baade mine Skjælms- og mine Rygstykker. Og saa en Hemmelighed, jeg vil betro Dem. Jeg har ikke Spor af Principper. Derfor ingen Indvendinger mod, hvad der staar i Linjen, selv om det ikke bliver nogen Langelinje; ingen Fortrydelse over et Halløj! ti! 20 Øre, . naar je g finder det nødvendigt for Stilens Klarhed. De kan nu afbryde mig med deu Bemærkning: Bedste Hr. B. Det gaar efter Tur her i Bladet, i Først slaar De først, og saa slaar Mo i be ch først*) og saa slaar nok gamle P l o u g ogsaa et Slag for Fædrelandet,**), og saa kommer Raden***), og saa slaar maaske Dr. P i ng e l et Slag for Dem****). Ikke fordi at det behøves, uu jeg, som De vil have bemærket, dog er kommen saa vidt, at jeg kan tage mig selv i Nakken og smide mig ud af Vinduet. Men paa denne Maade skal vi nok skaffe frisk Blod ind i Literaturen. Det er mit System, det samme som Avtodi- j dakternes, He n r i k I bs en, der skrev „de Unges Forbund“, og Figurant O. G. F. B a g g e , der brød med Ga l e o t t i , og som derfor er bievne mig kjære, mig, der dog er den største Avtodidakt her i Norden siden Aarhundrcdets Begyndelse. Hvad jeg her gjør, gjør jeg for ramme Alvor, ! thi jeg kan være Alvorsmand paa Sligt, og jeg gjør j det som den, jeg er, en ung Digter, man skal lede længe om Magen til, og som lige til den Dag i Dag (den 2. Oktober 1879) har levet paa de stærkeste Følelser: Ungdom og Galskab, og det undertiden endog saa hensynsløst, at . . . (ja Resten strøg Red. rigtignok, ikke af Hensyn til de 20 Øre, men kun for Moralens Skyld: den apokalyptiske Sve- ; denborgianisraes esromantiske Flugt gaar for højt j over Punch’s Horisont). *) Du kan tro nej, Moppe! **) Han gjør Fanden, gjør han! ***) til 20 D re-Linjen? **»*) Han kan vist daarlig klare sig selv. R e d Anm.

derude var dem som man kaldte Borgemester Fengers Kreaturer og det slaar ligesom et Lyn ned i Sø­ rensens Sjæl, at hans Mission ligger i den Retning, men Ulykken var jo at han var Doget tilbage i Ret­ ning af det Naturhistoriske, og forvexlede i gamle Dage altid Oxefilet med Kalvenyresteg fordi jeg gav den samme Sauce, Gud bruger De Demerara endnu søde Fru Schrøder, lyst Pudder er meget drøjere, og saa blev det bestemt, at Sørensen skulde sætte sig ind deri ovre hos Line Rummelstrups Datter Adolfme, hende der blev gift med Krog paa Tud- serup, De véd, ovre ved Kolding og saa syntes Sø­ rensen, at Petrine gik her ovre og hørte saa meget, hun ikke havde godt af, nu be’erjeg — mig kjender De jo — der hører hun da ikke noget, og hvad Søster Jette angaar, naa Herre Gud man kan jo ikke gaa om med Patent-Mundkurv med Smæklaas alle Tider, og bun har jo da ogsaa sine gode Sider, og saa kunde Petrine med det samme lære Landhus- hoidning for 300 Kr. uden Yask, som det er det Værste med, fordi jeg ingen Vaskerkone har for Tiden, Johansen er nemlig kommen paa Stiftelsen og En lod jeg gaa fordi jeg greb hende i Flæsket forleden, og saa tog jeg jo ogsaa med for at bruge Landluft for min Krillerhoste, som jeg faar, hver Gang jeg spiser Sennop og der var meget gemytligt paa Tudserup og de høstede og vi skulde have kjørt paa Kornlæs, men de var saa vaade at vi ligesaa godt kunde have kjørt paa Vandvogn og vi red ogsaa og jeg sad paa Malkehesten, som var meget skikkelig men som jeg blev stødt paa og fik min nye Poplins spoleret bagtil, fordi Hesten havde havt Smaadyr, og var bleven smurt ind med Pe­ troleum og Sørensen gik saa hele Tiden og satte sig ind i Faarene og Køerne og hvad de Dyr nu hedder, og da vi kom hjem haabede vi jo saa vist han skulde faa Ansættelsen, som jeg ogsaa glædede mig til, fordi Slagterregningen nok vilde blive mindre derude, men nu hører jeg at Fenger vil have en Læge med blandet Service baade for Dyr og Men­ nesker og Frits Grønbæk som havde regnet ud at vi var i Familie med Fenger, siger nu at der alligevel er noget galt ved Stamtavlen, saa vi faar det vist ikke, og nu Farvel søde Fru Schrøder, aej Tak jeg maa afsfced, for vores Kokkepige er ikke til at stole paa som forleden da jeg havde kjøbt to Hyazinthløg til Juliane og var gaaet fra dem, tager Pigen dem, kan De tænke Dem søde Fru Schrøder, og skærer dem itu og kommer dem paa Boeufstegen og Sørensen og jeg spiser dem Intet anende saa der bliver vist ingen Hyazinther ud af de Løg og desuden skal jeg hen og kjøbe et matematisk Legetøj til lille Ambrosius der skal op­ drages efter den Snøbelske Methode og have sine Forstandsevner udviklede for at kunne gjøre Fa­ milien Ære, naar han bliver Student saa nu Farvel igjen søde Fru Schrøder og mange Tak for Kaffe, Deres Pose trænger til at skylles lidt. Farvel.