S_Punch_1879

314

Et Vennemøde,

A f Begejftring var kreperet Næftendels den halve By, Nogle havde illumineret, Andre fang i vilden Sky Paa Melodi a f «Wacht am Rheim «Der er ingen T ing i V ej’n». B ismarck og A ndrassy bleve Enige om hver en Sag. Deres Venikab, det ikal leve, Sligt man finder ej hver Dag, Uden blandt dem, om hvem det fi’es, A t de ilaas o g faa forli’es. ØSTERRIG1 D it Navn vil fkinne Som et Lys paa Dydens Vej 1 A t man elike ikal fin Fjende, Verden lære kan af dig. Naar du har en Lusfing faa’t, Lønner du det fromt med godt Og man ikal ej altid tro, hva’ B ismarck fi’er, for han er fin: Sidft fom Ven han før S a d o w a Gjæfted’ Kejfer F rants i Wien; Men hans Vært blev grumme trift, Den Gang han fik Tak for fidfti Hvilket Venikabspant end døiger Sig bag BlSMARCKS fidfte Skridt, Om et nyt S a d o w a følger Eller blot en f r a n f k Vifit, Saa har Wi en i Aar fig gjort Til en B r a nd e nbu r ge r po rt.

W 1 l

^ A

, f V 5^

t

.vor «die blaue Donau» flyder (Naar den ej er fort af Snavs,) Og den glade Wiener fryder Sig ved Strengeleg af S t r a u s s , . Hvor Moralen ligger brak, Og man morer fig ved «Krach», Der man hørte kun fornylig Jubelraab og evigt Grin; Man udftødte Glædeshyl i Tufmdtal rundtom i Wi en ; Thi fom Gjæft iblandt dem ftaar «Vennens med de trende Haar Ak, den ftakkels BlSMARCK har An Plage her paa denne Jo rd ; Han har aldrig Fred i V arz in , Derfor han paa Rejfer for, Og nu drog han nylig ned Til den ikjønne Donaus Bred. Kejfer F rants faa pænt, han kunde, Tog imod ham i At Land, Og han fae: «Du er den Onde Gale mig, en Hædersmand? Kom! Hr. MOLTKES Skaal og d in Skaal vi drikke ikal i Wien!» Til et fyrfteligt Palads de Vennen tog paa Slæbetov, Wienerne, Tom ftod i Masfe, Syntes, det var herligt S jo v ; Hver og en tog Hatten a' O st for B ismarck ikre«; Hurra!

Fru Sørensen. Naada hvor De biev glad søae Fru Schrøder, da De saa mig, men det er da ogssa en gudforbarmelig Tid siden ~~ Tak kun lige paa Bunden — siden jeg .bar været her men jeg skal betro Dem en Hemmelighed, at det nemlig er fordi Sørensen spekulerer paa at blive Inspektør ved det nye Kvægtorv, og den Tanke fik han en Dag, da vi spadserede ude paa Biegdarasvejen og gaar og ser ud over Fællederne, der saamæn er ligesaa kjønne som Himmelbjerget og hvad det hedder, for lad os være ecige om den Ting, søde Fru Schrøder, åt Grønt er Grønt og enten det ligger i Bukler eller fladt er det rige godt for Øjnene og Humøret, og saa spørger jeg Sørensen, om alle de Heste og Køer

L