S_Punch_1879

311

a jeg igge har gaaen paa Frøgen Salles Karsns aa lært Taliænsk aa derfor har vanskelit ve a nyde Jastrov med Forstaaelse aa Begejstring, aa kan innn se Andræffi i de blaastrivede vrikkendes med Stolen aa syngendes Ladon- namoppile medGrasie, som ska være A u g o s t a S k o v der er Datter a S i m o n s e n , som er en Nar liesom K r e - s t o f f e r s e n , I M en Kirsten. Men Støgget er ellers storstilet aa med Æfekt aa Taardenvær i Enneu, som det lader til Komandanten har faaet Smag paa; fordi det op- vægger hans Erindringer fra den Tid han var ve Artilleriet. Aa J a s t r o v er Hertug aa Tenor og B r u n er hans Ven aa osse Tenor men innn højere aa hedder Larulle som han osse gjør med Øjnene, hvorpaa E r h a r t Hans er i stier op fra Dybet aa nedtaardner Forbannelser over dem Allesammen fordi Fru Erhart bar saa Lidt, aa i næste A gt kommer Simonsen igæn aa gør Visit hos Augosta Skov aa fortæller a han er en Skifting aa igge er tilfreds i sin Kondition hos Jastrov aa gaar, aa Jastrov kommer aa aabner sit Hjerte, og Gilda blier rørt aa taer en Lambe aa gaar i Sæng med en Trille ovenpaa, hvorefter Simonsen leger Blindebnk liesom Jærominus i Julestuen aa Brun gør Indbrnd aa stjæler Augosta Skov, fordi hun er mer end Perler aa Guld hcgrunnet i hennes Koleradur, som er ren. Derefter gaar Tæppet ned aa Folk op. I Foyeren aa venter paa a di ska faa hende slæbt op i den store Sal som er tredie Agt, hvori Simonsen er vred paa Hertugen, fordi han igge faar nok F e aa renner sin Vej med Au­ gosta Skov, aa Erhart forbanner Ko mandanten fordi han skal synge Bas, som er for lav en Bestilling for ham. Saa kommer sidste A gt med Røstelse aa Trumpeter aa Befugteise a Lominet 8 rklær formedelst Graad aa Gysning, eftersom Jastrov er gaaen paa Eventyr aa kommen i H a r t m a n d s Kloer, som er en Bandit aa Morter aa uhyg- geli. Hvorefter Frøken K r i s t e n s e n synger noget Sigøine* risk indvendi aa er koket men skiggeli allievel formedelst Forelskelse i Jastrov, som det er mærgeli di blier alle­ sammen suksomsive. Men Augusta Skoy bemærkendes det blier sørgeli, aa Skindsyens fule Dæmon raser i hennes Hjerte, hvorover hun taer Pasjedragt men anstændi med sorte, vide paa, aa vel ing for a merde dem allesammen, aa Forhænget faller men igge Tæppet, saa kommer Si­ monsen ind aa er fæl aa Klokken slår taal aa Hartmand kommer slæbendes med Augosta Skov paa Byggen aa kan knap, saa hun hjælper tel med Taaspisserne, som er kjent a hinne, fordi det lætter baade Hartmand aa Folks Hjærte, som tror hun allerede er afgaaet ved Deden formedelst et Dolkestød hun bar faaen i Hjærtet men innu igge, aa Rikke Leth er glad fordi han tror, det er igge andre end Jastrov, men som kommer tilsyne syngendes Ladonna- moppile oppe paa Broen. Hvorefter Kikke Leth fisker Augosta Skov op fra Gullet aa songer Finalen aa hun op- gier Aanden aa Simonsen Forstanden aa Tæppet faller med Klap, som jeg nok synnes man kan kalle et Bravur- støgge, aa der var fult Hus aa di Kongelie, men Fredag var der tomt aa ingen Kongelie formedelst den lille Hertug som længe har vaaren ventendes. Paa Kasino. Molbæk aa Fru Hennings er rejst tel Tyskland for aa se hans nye Stokke der aa vi gaar i Angest for a di ska blie dernede, aa va sku vi blie tel saa. Jørrensen sae di rejste paa Kassen, men som jeg igge antaer fordi Risdaen ville stryge dem bagefter, aa gi Pengene til Drakmand som vi jo ska ha et nasjonalt Stogge a, naar han faaer Tid en Gang, aa det kan vist trægge ud fordi ban skriver kun Støgger i Dagsielegrafen innu aa river ned paa Ambraasius, fordi det er igge a Bjørnson eller a han sæl, aa fordi Em il gør liesom mején Lokke hos Damerne som han, va han igge kan gøre for, men saalænge Komandanten ka faa fuldt Ku s a Molbæk, hvorfor sku han saa gaa til Bjernson som

er Republikaner aa passer bedre paa Folketeatret end i det Kongelie, som Drakmand sæl bemærker i Ennen aa naar den er god er alting godt aa derfor vel je slutte for i Dag følendes Torstihed aa Mutter er gaaen i Sæng aa Eramkayen er aabea saa vel je gaa over aa lære lidt Italiænsk dersteds, som vi faar Brug for, naar Ristori koraraer aa ska bolle Ristoration heropne, va vi glæder os til, fordi vi saa sæl ka holle Ferrie igæn med Rolihed men uden Fø. Glade Forhaabnmger,

fordums Tid N apoi . eon Fra Øen E lb a drog, Thi han var en urolig Aand ? Og mange Slag han slog. Saadan er T auber osfe; Ja, han er ingen Tosfe, Ham binder ingen Trosfe Til sløv Uvirkfomhed. F e n r i s u l v e n løs fig sled, Lænkerne itu den bed, Om slig Hunger T auber véd Jo ogfaa god Beiked. Nu gjælder det en blodig Færd. Og Kampen bliver h e d ; ! A l b e r t i ta ’er fit gamle S væ rd Af K n a g e ræ k k e n ned. Med ham vi faar vor Hyre, Ej Hr. D amm vift holder Stand ; «Førft af Brædtet* fpiller han, Kaptajn D ons fom Højres Mand Skal ftaa mod T aubers Tand. Hr. B erg han fidder i fit Telt Med Haanden nnder Kind, Sørgmodig er den Folkehelt Og melankolfk i Sind. Fra Øfterfø til Bovbjerg Man kvæded’ nys din Lov, B erg , Men ak, nu kommer T auber Og er i Hu faa gram, ; Som en ægte Finkeldram, i Kras og ftiv og ftæfk og ftram. L erh og H ørup er mod ham Kun rene Gimmerlam. Og T aubers gamle A ppetit Den er tilbage vendt, Af «Valgtryk» har hans Mave lidt I Sommer, fom bekjendt; Men drøj var rigt’nok Kuren Og M orgenblads-M ixturen, Han fik, — det var en fur En, Som knap han drikke gad. Nu er T a u b e r atter glad, Nu ikal han ha’e fin varme Mad, Nu ikal han til det fulde Fad, Til Tings i Ax e l f t a d . Han er ej god a t ftyre, Som bare Svovvelfyre Hans Tunge bide kan.

f o