S_Punch_1879

310

~ i

Epidemihospitalets indvielse«

været saa sikker paa noget som paa hvor jeg var sikker paa det! De vil ikke spille det paa det kongelige Teater. Hvis er Skylden? Ja, det véd vi jo Alle, men jeg vil ikke nævne ham, for ellers bliver det saa ækelt personligt. Jeg kalder det for Institutionens det er saa rart nemt. Man skulde tro, ñ havde en Overflod paa drama­ tiske Forfattere. Den Tanke er ikke saa overdreven original, men den morer mig, morer mig saa kostelig, at ieg raaa skrive det en Gang til: man skulde tro, vi havde en Overflod paa dramatiske Forfattere. Hvad giver Institutionen? „Amb r o s i u s “. Det er Ordet, for det er Titlen paa Stykket, som for Resten ligesaagjerne kunde hedde „S t ub“. Hvorfor gjør Stykket Lykke? Fordi Stub er sentimental, han er ikke noget Menneske af Træ, det er ingen Træ­ stub. Men forstaar sig, Folk — især Kvindfolk — vil se Stykket, og Institutionen ser gjerne, at Folk fylder Teatret, og derfor har den gjennempløjet og gjcnnempløjefc Mo l b e c h s Stubmark, og Gjecnem« tærskningen har givet godt i Skjæppen. Saa er der S o phu s Ba n d i t s (cand. juris), han har vist os, hvorledes hans „ Mandsmod ® var. Det var ikke videre bevendt med det, jeg har set mange Matroser, som ikke vare cand. juris, som havde nok saa meget deraf. En saadan improviserede en Gang Satans vittig følgende Strofer; •Manddom, Mod og drukne Mænd Fin’s i Bauditz’s Stykke end». Wi l l i am B l o c h (cand. juris) er flyttet fra Nørregade til Kongens Nytorv, men Flyttelæsset var kun ganske lille, man behøver sgu ikke at bruge en af de bekjendte, store, helsingørske Flyttevogne for at flytte de Meubler med. B l o c h s (cand. juris) Yen og Medarbejder Ri c ha r d Kau fmann (cand. phil.) flyttede efter ham med en Oversættelse af Amphitryon. Denne Gang havde han dog ikke Bl o c h til Medarbejder, han laante Motiver fra Mo l i è r e , laante et eller maaske flere Lexika fra F al l e sen og saa versi­ ficerede han Amphitryon. Institutionen er med Rud o l p h Ba y s (cand. theol.) Stykke Svalen kommen ind paa en ny Svale­ gang, men som bekjendt gjør en Svale ingen Sommer og paa gamle Øhlenschlægers Spørgsmaal: • S v a l e , milde Aftenlufte, hvorhen vinke I min Hu?» Wiver Svaret vistnok ikke: „Til det kongelige Teater“. Overiampepudserens Dagbog. (fortfat af P etersen )

Helt sjælden ud til Storværk drog De vise Stadens Fædre; Men kraftig de til Fadet tog, Naar »Middagen» var bedre. Mens S par t as Fædre har hørt op Med deres Fællesspisning,

£" - S 7 P É K Gaar vore ned til Bo s e r up Og holder «Skovudvisning». Paa Fælleden, hin brede Val Og Tumleplads for Tropper, Opmured’ man et Hospital For Tyfus og for Kopper. Opbygget blev det lyst og skjønt Med baade Smag og Snille, Og Haandværkssvendene fik Mynt Og intet Rejsegilde. Men Eh i e r s kom, og han paa Stand Sit ædle Hoved ryster: cl »Mon her i Taubers Fødeland 'Paa Appetit os brøster? {Er Stadens Armod vel saa stor, | At vi med Sorg og Kummer |Maa nøjes med vort eget Bord lOg tære egne Krummer?» Saa sendte flux han Budskab hen — - Til Stadens vise Fædre, "\*Og laved’ til de vise Mænd ^ jEn «Middag», som var «bedre»o - ^ Paa Hospitalets Sundhed man Drak af Pokaler blanke, Og var med Kopperne i Stand Til at faa Haand i Hanke. Derfor, mens her i K j ø b e n h a v n Ved Middagsgilder hverken er Af Kopper noget dybtfølt Savn, Ej heller af Tallerkener, Saa længe man i Axelstad En Prytanist kan finde, Som gratis faar sin varme Mad, Skal leve E h l e r s ’ Minde. Leonarda. Skuefpil i fir« Handlmger af B j ø r n f t j e r n e B j ø r n i on, anmeldt af H o lg er Braelimann, Nej, naturligvis! Naturligvis! Jeg tænkte det nok, jeg sagde det, for jeg vidste det, jeg har aldrig

T o r s d a g den 1 8 d e . R ik k e L eih a Væ rdig. Anbe- langendes hvilken jeg gjer mine liesærvationer begrunet i