S_Punch_1879

23

Jeg herer i N atten den vuggende Lyd af Kanalens Vand. Det kommer hid over Med klagende Vover, Som snige sig, langsom t dukkende Under den E h i e r s k e Bro. De komme som smaa Referenter, Smaa Negere, smaa Abonnenter I R ader paa To og To. De bære en Byrde, de nynne en Sang, En Ligbegængelse er deres Gang. Stemmerne slaa mig im ø d e: — «Morgentelegraf-, Du døde 1 Jeg ejner i N atten det blændende Syn af den sørgende MEYER Med voxblege Kinder, Som drager, som minder, Som gjør, at min Krop bli’er brændende, Som havde jeg faaet Eis. D et rolige Strøg over Øjet Og Hænderne sammenføjet Om Maven paa barnlig Vis. F ra Barmen, som hæver sig høj og stor, N edglider et dunkelt Sørgeflor. Hvi var det Stemmerne lede? — • Morgenlelegraf », du døde! Saa hvidsker i N atten det vigende Kor af Kanalens Vand Som Taarer, der trille For Me y e r og Wi l l e , For D a m k j e r den unge, den higende «U denlands»-Journalist. Saa drage de smaa b itte Negere Tilbage til deres Lejre, Og Morg’nen er graa og trist. Jeg sidder »Ved Stranden.» fornuftig klog Og lader blot skrive en Nekrolog, Men græder ej Øjnene røde, — For « Morgentelegrafen» døde. f l e r e Penge til endnu!!! — Men, siger De in tet a£ Bladene af, vil der i Lø­ bet af en Uges Tid blive tilstillet Dem Regning paa alle Bladene, og siger De alle Bladene af, kan De dog gjøre R eg­ ning paa a t.fa a Regning paa Dagens Nyheder. — De, der slet in tet Blad holder, vil ved Subskription paa ét Blad faa dem saa godt som alle, og sub­ skriberer De paa dem alle, faar De i alt Fald Dagens Nyheder med. — Dagstelegrafen vil dog som sædvanlig

3 Dæmpede Melodier. I. Under Taare-pilen i Pilestræde. j Se, D a m k j e r , favi staar Du og græder ” I Sort og med Flor om din Hat, Mens Taarerne Kinden Dig væder, O, D a m k j e r , hvordan er det fat? F.nd lever jo M e y e r og W i l l e , s D it »Udland* jo morer Enhver, i Din »Rigsstad* den var os især v T il L atter en Kilde. r J «Ak, Kjære, det? staar sig helt ilde, Vor Sprøjte er gaaet itu. Til Graven med M e y e r og W i l l e Jeg fulgte den Bortgangne nu. Vi sænked’ i Jorden dens Baare I Stilhed foruden Salut. Den Herlighed, den er kaput* O.akjænk den en Taare. F o r Læserne Savnet vil stilles, Thi »Dagens N yheder » de faar. Lidt Forskjel der er i .Faconen l'aa vor. salig Sprøjte og d e n ; — Men saa faar de P e n g e igjen Og F euilletonen! •Og nu staar jeg ledig paa Torvet, Og Negere er ej i Pris! Jeg græder — jeg kan ikke for ’et, Gud give jeg Yar i. Paris! Thi K a u f f m a n n si’er, som en R;eg, der Man tjener ved Blæk og ved Pen En fyrstelig Formue — men H e r er den s’gu Slejberg!

I I I . P U N C H s u k k e r :

Ak! Hvad er L ivet? Skrøbelighed og Forgængelighed! Bojet og knækket som Sivet Me y e r s Avis gaar i Gravdybet ned. B arnlig og livsglad, Ung og uskyldig den var i sin Daad. Ak, nu har Pareernes Knivsblad Skilt den ved L ivet, som hang i en Traad. Tidlig og silde Mindes vi ville det svundne Kvartal: ^ Hvo kan, som M e y e r og W i l l e , Stille med Æ nder den Hungrendes Kval? * Publikums Næser ^ Vilde de gnide med snehvide Ord. Ak, du bedaarede Læ ser, Hvor er nu S n een , som smelted’ i Fjor ? Hvor er han henne, M e y e r , vor g am le, vor prøvede Ven?

»Og Wi l l e og M e y e r de skilles, Og M e y e r til C a r s . t e n s e n gaar. Er nu hans Vandring til Eude? Skulle vi aldrig ham finde igjen? J o . han fandt Hvile H isset, hvor -Dagen* og • Folkets Avis- Skues forklaret at smile Til os fra C a r s t e n s e n s Paradis. Liflige Toner Mildne derinde hvert Fjendskab til Spøg: C a r s t e n s e n ses som Forsoner Smile huldsalig i Skyggen af — B ø g h ! Ros’ og Violer Kranse hver Torn, som i Kjedet tylev sat, Ingen Fleur.et og Pistoler Svæve lier mer mellem Me y e r og — W a t t ! 111 Til samtlige Abonnenter paa alle de kjøbenhavnske Bladel I !

kunne ør^kes ombyttet med National- Tidende og Dagens Nyheder med F o l­ kets Avis. — Tilrejsende,* der ikke for­ lade Byen inden en Uges Forløb, faar gratis Regning tilsendt for m indst et Kvartal af sam tlige Blade, med m indre de vil nøjes med Dagens Nyheder i Maanedsvis. — P aa Dags-Avisen kan man vel ikke gjøre Regning i Længden, men »Ka ’e n , saa ta ’en Og grin bare a’en!»

Saasnart en m indelig Overenskomst kan tilvejebringes mellem de kjøben­ havnske M orgen-, D ag- og Aftenflade i A lm indelighed og N a t-T iden d en i Sæ rdeleshed, vil de frem tidig [udgaa med e t og samme Indhold, saa at altsaa den, der holder f. Ex. Dagens N yheder , naar han siger den af, gjerne kan tage et af de andre Blade, og den, der siger et a f de andre®Blade af, ikke vil kunne undgaa at faa Dagens Nyheder og P e n g e t i l ! eller Folkets Auts og