S_Punch_1879

2 2

Tak bave Ko f o d , bin ædelig Helt, Han ærgred’ de Venstremænd grønne. Af deres Forbaabningers gyldne Palæ, Som her skulde Valgsejren lønne, Blev kun en uselig — Rø n n e . Usalige Venstre! hvis Folkets Dom Skal saadan bestandig fortynde Jer, Saa ti øster eder ved Rævens Ord, Som jeg vil til Slutning forkynde Jer: Uan sa'e: „De or sure de Rø n n e - Bær ! “

En Bornholmgang.

Den 5 .— 1 2 . Januar. Gjenboerne ( 1 0 0 de Gang) og Fam i- j lien Fourchambauit. Som jeg sagde til Petersen forleden Aften var nedslaaende, fordi Konstens Sol led af Form ør­ kelse i dem begge; Og ikke straalede. Hvortil Petersen sagde som følger: 'I>ig Mærke tel det Severine, a vi vandrer i Ufuldkommenhedornes aa di menneskelie Skrøveliheders i Væ rten, som ble kundgort forleden Aften ve a Erik den træ ttende inte ku vandre over Scenens B ræ dder, formedelst P r i c e s Upasselihed som Maarnæ, aa deia ka Du indse Menneskekraftens U testræ ggelihed, a vi inte ku doblere P ric e , saa alle Plakaterne ble rede a S k a m derover, aa der gies to Teng m an bør ligge sig etter aa søge, aa det er Fordel aa Æ re. Aa naaf Fam ilien bare bringer os Fordel som aabtnbarer sig i den røde Løgtes Antændelae, aa R o s e n k i l d e aa E m i l blier Vatmænd aa skaffer os Æ re desform edelst, saa ka Du der er ong aa let i H jærtet være lieglad. D ette anb elan gend es;" Som jeg var. F o lk e t e a t r e t. Kongen, komm er; Hva han sjælden gør hos os. Form edelst Hofsorgen aa Brøllupsglæden ; Men som er et m eget orgenalt Stokke i den Malle Knallerupske Smag. Med Brandere. Men det K jenneste var Jødekvar­ tetten , som spillede paa F løjte. Bagefter. Og den skulde W a t t ikke have ladt gaa til Bulevarden men beholdt til A fvexling; Med Klapperne. K a s i n o . I Dynekilen og en Søndag paa Amager. Hvori Direktøren selv gier Tordenskjold i naturlig Størrelse og overnaturlig Glorie og Glans. Og »Søndagenpaa Amager», som er et Stokke med Følelse og Poesi men slidt i Kan­ terne af for megen Benyttelse-, Hos os. Rører op i B arn­ domsm inderne og de varmere Sindsbevægelser og frem ­ kalder Begeistring. Og Fru S c h v r a r t z var gem ytligsom Lisbeth men er for stor en K unstnerinde for Kasino. Og har forladt det, fordi hun, hvad jeg har fra Malle Rnalle- rup, vil gaa til Amerika. Og tjene M illijoner; og betala j A n d e r s e n tilbage; JS'aar hun faar dem ; Som jeg derfor j vil haabe hun gjvr; Og Andersen vist med.

Drog; den først til det „Morgengnav“ At høre dets liflige Sange Om Vælgernes Stemmer at fange. Stævned' tfen over den salte Sø At øve StraDdbug i Rø n n e : Ko f o d den agted’ af Marken at slaa, .Den regned’ — saa kunde man skønne, Ham ej en Gang værd en Bønne. KaarecP den der en hugprud. Helt, Den ridderlige Hr. La nd s cho f f . Med „aaben Pande“ gik ban til Værks, Og han var saa god som Ma d s S t r a n d s k o v j Til at lave en „billig“ Finanslov. Samled’ han alle de fribaarne Mænd, j Som lod sig til Venstremænd opdrætte, Først skulde de slaa Hr. K o f o d ihjøT For Venstres Skavanker at oprette, i Samt siden ham levende opsprætte. i j ;

i ]

Saa ginge de frem paa Ræveklør Imod den uskyldige Ko f o d , Der, ligesom Barnet i Moders Liv, Udi den salige Tro stod, At hans Sager stod paa en go’ Fod. Den første Dyst, de til sammen red I Januar paa den tredie, Den tapre Ko f o d af Saddelen faldt, Det blev en travrig Tragedie: De Venstremænd var ham f o r snedige. . - Den anden Gang, de til sammen stred, Var L a n d s c b o f f kun halvblods „Nejer“, Men skøndt ban stødte i Stridens Lur Som selvskreven Lurendrejer, Vandt Ko f od alligevel Sejer.

i