S_Punch_1879

3 0 2

Men nu samler sig Journalisternes Hær Som Hjælpe-Trop’er til blodig Færd For Pressens Prærogativer. Den vil have Bo r g e n for sin Ret Til Disposition over den Billet, Som „til Redaktionen“ man giver. Dog hvad kommer Bladets Gjenvordighed I den Sag det ærede Publikum ved? Den Ting er privat, tør man mene. Har Bladets Ret man beskaaret for haardt, Det kommer alligevel nok til Kort, — Til Adgangskort n o ta bene. Det var jnst i selv samme Blad, at man fik En hjemmegjort Folketeaterkritik, Skøndt „Negeren“ ej havde væ’t der. Og derfor vi véd, at hvordan det end gaar, En Anmelder, som sine Sager forstaar, Behøver slets ingen Billetter. Offenlig Brevvexling, Nordsjælland, Avgust 18 79 . Kjære V e n ! Tak for dit sidste Brev, som Du havde tilskrevet mig fra Interlaken, og hvoraf jeg ser, at Du er ligesaa begej­ stret for Schwejtz paa Slutningen af din Rejse som ved Begyndelsen. Denne stærke Begejstring irriterer mig for Resten i hej Grad, mig, der herer til dem, der «tror, der er skjennest i Nordsjælland». Og er vel denne Begejstring berettiget? Nej, nej og atter nej! Du skriver stadig om det dejlige Schwejtz, det henri­ vende Schwejtz, det fortryllende Schwejtz, og saa ringeagter Du f. Ex. en Egn som denne, hvori jeg har opslaaet mit Pavlun. Du har R et: Hej dem e her ere ikke saa mægtige som dem i Schwejtz; men vi have dog ogsaa vore Bjerge her paa Egnen: Hejbjerg, Sandbjerg, Dyrehavsbakken o. s. v., og hvad Befolkningen angaar, vil jeg ogsaa kunne vise Dig Schwejtzere her ude. Ja , jeg skad sige D ig det i — E n r u m , hvor jeg forgangen Dag saa den prægtigste, ganske vist danske Scbwejtzer. Schwejtzerhytter have ogsaa her hos os været kjendte fra A d a m s Tid, og paa Mejeriets Omraade vil Da kunne faa den dejligste Schweitzerost hos Ostemadammen i Holte, ikke at tale om Hanne Nielsen i Øverred.

Billetsjov.

I Verden knn lidet man gratis faar. De daarlige Tider, man holder i Aar, Har varet des værre fer længe; Hvor langt man endogsaa vil vandre omkring, For ingen Ting faar man kun ingen Ting: Selv Høflighed koster skam Penge. Vel findes der ikke saa lidet maaske, Som man kan gratis paa Gaden se, Dog gjør man sig sikkert omsonst Flid, Hvis uden Mønt man vil prøve paa Et nok saa beskedent Indblik at faa I forrige Tiders Kunstflid. Derover græmmed’ sig mangen Person, Og „Dagens Nyhedersu Redaktion Beslutted’ at lindre Sorgen. Den udlaante sine Billetter til hver, Som stod den mer eller mindre nær, Men den Sag var ikke for Bo r g e n . Den „Frihandel“ kontra „Beskyttelsestold“ Han vilde forpurre ved stræng Kontrol Med Fribilletternes Ejere, Han standsed’ da to blandt Besøgernes Flok, Der ikke ham syntes and-dægtige nok Til at være Ca r s t e n s ens „Nejere.“ Blev da Kassereren gram i H u , Og Fribilletterne rev ban itu, Som „D a g e n s N y h e d e r “ beretter. Den Medfart synes vi dog var for haard; De stakkels Medarbejdere faar Kun at nøjes med Udgangsbilletter.

Sprutbakkelse. K o n d e n s e r e t S t j e r n e t a a g e fra F lâ n e u r s Mælkevej.

N ej! Kun i Ordrup! *

Manden løb fra Konen, og Konen fra Manden, — for at høre paa ham— , hvilket derude kaldtes akut Drachmani. * Familien bestaar af Fruen og 6 smaa Miniaturudgaver af Sprutten* der forholde sig til hinanden som de for- skjellige Udgaver af Érslevs Geografi, samt af 1 Ponnyer, der daglig færdes paa Marken, selv i T o rden vejr, for at samle Kræfter til at jolle af med Sprutten, naar han skal ind til Byen for at holde Sæsonen

Je g gik gjennem Jægersborg Allé: se, der laa paa en Løjbænk udenfor sin Villa Sprutten paa sin — ikke paa Hartmanns prægtige Finale og fortalte de halve af sine Historier med et Hu­ mør, sam om han havde drukket de andre halve; og dog havde han kun drukket Sødmælk (Nogle mente, at Af­ skummet havde været bedre). * Flere hundrede Mennesker havde grint sig ihjel over ham; og Ambu­ lancen kjørte frem og tilbage for at hente de Døde og Saarede, der laa i saa tætte Lag som Jødedrenge i en Galleriloge under Opførelsen af L y g te­ m a n d . De, der følte sig mest saarede, lo ikke; men de var heller ikke til Stede.

Der gik mange Stjerner ned i >D ags- A visen » , og endnu flere gik op paa Himlen, da jeg gik ud. * Hvorhen? * Til S p r u t t e n ! * Hvem var Sprutten ? En, der spruttede af Humer paa Tungen sora en stegt Aal paa Panden ! * Hvor var Sprutten? Blandt «Grine­ biderne»? den lille Øgruppe i det store Ocean ?

Nu laa han som sagt i et Telt og sov i det samme, Regnen styrtede ned og jeg styrtede ind. Han var styrtende