S_Punch_1879

299

Udvalg til at afgive Betænkning over de forberedende Skridt til at forvandle Øresund til Drikkevandsbe­ holder. Ta u b e r , der ogsaa hører til Eleverne, vilde ikke i. Han havde Vandskræk, men und­ skyldte sig med, at han lige havde spist til Middag. Den Undskyldning brugte han al Tid, og P u n c h be­ falede derfor en af sine tjenende Aander at give ham en Douche i Stedet, hvilket ogsaa skete. Blandt Svømmerne i slap Line udmærkede sig især V i l b e l m Mø l l e r , der flød omkring paa en hel Del Blærer, og efterfulgtes af Ri ch ard Kaufmann, hvis Svømmemaade mindede om en Blækspruttes Bevægelser. Exredaktør Me y e r gjorde forskjellige haabløse Forsøg paa at agere Dykker., men var nær bleven ført til Søs af den stærke Strøm, hvis han ikke heldigvis var bleven bjærget af Redaktør Ca r ­ s t e n s e n , der har studeret de forskjellige Bjærge- methoder paa Rysenstens Badeanstalt under Kultus­ ministeriets Vejledning. P u n c h var selv ivrig be- skjæftiget med at lære Krigsministeren, der, skøndt Landmilitær, i den senere Tid har følt en uimod- staaelig Trang til at gaa i Vandet, de første Grund­ sætninger i stram Line, da han pludselig hørte et forfærdeligt Bulder. Det var Sø s l a ng e n , der paa én Gang hævede sit skjældækkede Hoved op af Dybet og med vidtopspærret Gab styrede lige løs

paa Svømmeanstalten. Der løb en kold Gysen ned ad Ryggen paa P u n c h . Han stirrede forfærdet paa Udyret. Det forekom ham, at der var noget bekjendt i dens Blik. Ja ! — Han gjenkjendte dette graadige, umættelige, altopslugende Væsen: — Publikum, der aldrig faar nok, der hver Torsdag kræver ny Næring, det er P u n c h s Søslange. I et Nu havde den slugt Be r g og Hol s t e i n; Zah l e gled ned med, som havde han kun været en Rosin i et Stykke Julekage. Atter aabnede Slangen sit Gab og alle Frisvømmerne og Slaplinerne forsvandt i Afgrunden. Nok en Gang aabnede den Gabet, spyttede først Vi l helm Møl l er, der var den for tællet i Smagen, og Me y e r , der paa Grund af hans overdrevne Nydelse af Avisænder forekom den noget for trannet, ud igjeR, greb der­ efter Krigsministeren som den sidste Bid og langede til sidst ud efter P u n c h selv til en Himmerigsmund­ fuld. „Helle min Leg!“ raabte P u n c h i vanvittig Angst, og ved disse Ord svandt Søslangen pludselig ind, blev ganske lille og fløj som en Vildand med raske Vingeslag ind over Landet til sin Rede i D a g b la d e ts Spalter. Men P u n c h var vaagnet af Skræk. Foran ham stod, i Stedet for Søslangen, Bogtrykkerens Dreng og skulde hilse og sige, at der manglede en Spalte. P u n c h havde ikke mere at give, saa gav han sig selv og sine Drømme.

Og in d en m aaske en M a a n ed er omme, H a r D u lokket og try llet og daaret L o vet dem R en te r [E n h v e r , Og D iv id e n d e r, G u ld og grø n n e Skove h ist og her. A l T in g stra a ler i R o sen sk æ r;

S om over svage S jæ le h a r M agt, M en k u n er som S ten p a a L iv ets B a n e r. F o r E k se m p el: D u selv h a r som skikkelig N ykjø - b in g ia n e r E n sy n d ig R e sp e k tfo r K jø b m a n d G r um . D u f in d e r hos h am det rette Stem p el P a a en H a n d elsm a n d, m ere klog end dum . S om tro fa st T jen er j i M am m ons Tem pel D a g u d , D a g in d bag D isk en h an h a n d ler M ed Svedsk er, K o ren d er, R o s in e r og M a n d ler Og Sæ be og S ir u p og S u k k er og R om , S om til k lin gen d e S ø lv i h an s P u n g s ig fo rv a n d le r. N a a r i tred ive A a r h an h a r slæ bt og slid t, H a r h an tjent — la d os sige en h alv Tønde G u ld , Og saa synes D u , h an h a r drevet det vid t, Og lø fter f o r M a n d en d in H attepul. K jæ re F æ tte r! K je n d e r D u O rdet K r e d i t ? Véd D u , h vo rd an det O rd k an benyttes , S a a F lo d e rn e standse og B je rg en e flyttes. S a a G u ld et strøm m er Og skjønne A lla d in sd røm m e drøm m er P a a D y n g e r a f ve lfyld te Pengesæ kke? K je n d e r D u O rdet K r e d i t ? K r e d it betyder, at D u k an f r i t Tage u d a f d in Næ stes Lom m e. D in e egne er tomme. H v a d g ø r det? H e rg jæ ld er ej d it eller m it. S la a løs p a a den store G ru n dertrom m e, S a a ska l D u se, hvor de blanke K ro n e r R u lle n d e ned a d G a d en komm e I M illio n er, I b lin ken de Bæ kke, H v o ri D u svøm m er

lyimbreve til F æ tte r C h r i s t i a n i N y k jø b in g . I . H H in kjæ re F æ tter, m in g am le V en ! D et B læ k , som fly d e r n u f r a m in P en , S k a l tolke D ig i S treg er og P rik k e r, H v a d tungt p a a m in S jæ l som én B y r d e lig g er, A t i H ovedstadslivets T um m el og R e n d M ellem D ro sch ker og Sp o rvo g n og J e g h avde saam æ nd [fin e B u tik e r A ld eles glem t, at D u ex isterer, — J a v ist fo r tje n e r je g d in e Skæ n d, M en én T in g er baade v is og sik k er: N u til D a g s g lem m er m a n a l T id den, D e r a ld r ig p ro b ere r A t træ nge sig fr e m , m en sid d er beskeden I en K r o g a f L a n d et og in fo rm erer. — N ej, n a a r m a n „stor F o rfa tte r “ N a a r m a n rek la m erer [a g erer, Og sp eku lerer S a m t recenserer og red ig erer, S a a f a a r m a n R a n g m ellem O fficerer Og kom m an derer — A t sige i F re d e n — A lle de a n d re sm aa N egre i R ed en . D et gjcelder at brede sig, g jø re sig stor, S a a f a a r m a n P la d s ved, det „fin e“ B o rd , D H k k er D u s m ed den engelske L o rd - Og F o lk et g lo r [m a y o r, P a a E n , som v a r m an en A bekat. D et k ild re r i S jæ len m er end D u tror, M en f o r at f a a fa t I B erøm m elsen s g yld n e, h erlige Sk a t M a a m a n sige G o d N at T il Takt, fin F ø lelse, Sm ag , kort sagt T il a lle de d a a rlig e g am le V aner,

D e store P rocenter, D in sjæ ldne K r e d it H a r M assen sa a k jæ r, S a a g a a r D u fa llit , — Og er M illio n æ r.

S e, kjæ re C h ristia n , sa a d a n er Tiden. D et k an D u og G ru m n u ikke forsdaa, Og a l d in theologiske V iden K a n ikke fo rs la a . D u læ rer P ræ stens u sk yld ig e Sm a a , A t D y d e n bestaar i T aalen og L id e n , S a a kom m er L ø n n en bagefter, sid en , N a a r de er bievne gam le og g ra a . N ej, kjæ re Ven, det k an a ld rig g a a , D e n M a d d in g b id er v i ikke p a a . K o m her til B y e n ! H e r g a a r m a n ikke m ed Næ sen i S k y en Og stirrer sig b lin d efter Id ea ler. D et p ra k tisk e Og det fa k tisk e, D et i ren m erka n til H enseende taktiske, D et er det, m a n betaler, S m id D u d in M o ra l og E th ik i Ild e n ! Væk m ed P rin c ip e rn e ! B o r t m ed B a g a g e n ! R ek lam e og H um bug, d er h a r D u K ild e n , S om i E v ro p a , A m erik a , A sien V an der K u ltu ren s fru g tb a re E n g e — V il D u m ed, sa a hæng p a a ! Tøv ikke f o r længe, S v in d e l og Q jogl, det er hele M enagen.