S_Punch_1879

279

aaen i Robaade. Tilladelfen vil dog kun blive given under følgende Betingelfer og Forudfætninger; 1) Anføgeren maa"være Grundejer her i Staden. 2) Hans Fader, faa vel paa fædrene fom paa mødrene Side, maa ligeledes have været Grundejer. 3) Hans Bedftefader maa have været ikatteydende Borger her i Staden. 4) Vedkommende maa, inden Tilladelfen gives, ftille en Kavtion paa 1000 K r. i anordningsmæsfige Papirer. Selvikyldnerkavtion modtages ikke. 5) Før Tilladelfen gives, maa vedkommende, have taget Styrmandseksamen faavel i Længden, fom i Breden, famt godtgjøre at have faret mindst i8Maaneder i overføifk, mindft 3 Maaneder i underføiik og mindil 5 Maaneder i øfterføiik Fart. 6) Den eventuelle Ejer af Baaden maa forpligte fig t il: ft) aldrig at udlaaue Baaden til andre, b ) intet Maaltid at indtage i Baaden, c) ikke at fpytte i Vandet, naar han fejler, d) ikke at ryge Tobak i Baaden, e) at holde den forfvarlig lænket og Lænken forfynet med Patent Laas efter Yale Syftemet (NB. Cylinderne maa ikke udtages). 7) I Overtrædelfestifælde forbeholder Magiftraten fig øje­ blikkelig at fratage Vedkommende faavel Retten til at holde Baad fom Baaden felv. Denne vil derefter blive ftillet til offenlig Avktion. Det indkomne Beløb vil blive tililillet Sankt Hans Hospitals Skovkasfe. Niniche. Fransk Pjæs, dansk Teater, svenske Skåde- spelare og tysk Publik. Fordi Konsten ikke er national og en Hjemmefødning men fælles og international; Paa Klampenborg. Men Polismasteren i Helsingør havde for­ budt Stykket; Der Steds. Hvorfor jeg spurgte Petterson; Om han trode, Birkedommeren vilde lade den gaa. Hvortil Petterson bemærkede: »Ve’ Du kanske inte Severine, a Derektø Key er blen Hedersdokter ved Universitetets Post- festum med Lavbærkrans uden Disputas bagetter; Som er det aller fineste og mest fjong, aa tror Du Baa a Birke­ dommeren; Som er en Hedersgubbe sku finne paa aa være ubehaveli mod Kammerraaden aa la Justissens Jernhaand ligge sine Fengre paa Konstens Sommerfulevinger. Aa Du ka la dit Hjerte sla færre Slav i Minuten; Desforme­ delst, fordi Svenskerne har garanteret a det er en rnycket rolig Pjæs, saa der biir næppe Spektakler. Desangaaende.» Hvad der heller ikke blev, fordi Dyden ikke blev molesteret; Videre. Og ferste Agt var oppe mellem Bjergene i Tyrol fra ifjor paa en fransk Badeanstalt, hvor der var Dyrehavs­ bakke desuden med kvindelige Akrobater. Og Klodocher. Og Hr. Wallbergs Boxer gik i Vasken og Enken Selleri; Som var Fru Bergstrøm; Var en trivelig Gumme og Hr. Key en brav Gaas og Fru Key var en svensk N attergal; Som hvinede saa Publikum skrattede. Derover; Ovilkorligen som Svenskerne siger. Og i andet Agt havde de flere Klæder paa og var i Paris. Og Kongen af Polen, som Nordenskjold har været paa Visit hos; Var til Stede og hvad han skulde der, véd jeg ikke, men han var fuld af Polarstjerner. Indvendig paa Frakken. Og gav den store Björn; Til Fru Selleri. Men gjorde Indbrud. Hvorefter Fredsdommeren blev meldt. Som jeg trode var Birke­ dommeren der vilde stoppe Stykket. Og sætte os i H ullet; Hvorfor jeg krøb ind i Garderoben og gjemte mig og saa ikke tredje Agt. Men hørte knn Fru Key hvine og Pu- blikken hysse. Saa jeg var glad ved at jeg fik ikke mere og vil heller se rigtige Akrobater og Klodosjer og Bajasser; En anden Gang. Overlampepudserens Sommerdagbog, f f o r t s a t a f hans Datter,)

Vrøvl. Paa en Gang bankede det paa Døren. Det var min Kones Onkel, Kancelliraaden, der kom for at gjøre Visit. Jeg havde al Tid før set ham som en ret ungdommelig Maad med et smukt brunt Hovedhaar. Men, lige idet han kom ind ad Døren, hoppede Hovedhaaret af ham og lige ind i Ventilen. Han var saa skaldet som en Suppeterrin. Vi andre havde muligvis kunnet hykle og lade som ingen Ting, men lille Dagmar — hun er kun seks Aar og har ikke gaaet i højere Dannelsesanstalt endnu — gav sig til at klappe i Hænderne paa enmeget usømme­ lig Maade. Kancelliraaden saa strængt paa hende og gik derefter uden at sige et Ord sin Vej. Han har slettet min Kone ud af sit Testamente, hører jeg, og givet Pengene til et Børne-, Rasp- og For­ bedringshus, som skal oprettes efter hans Død. Min Kone og mine Børn gik tidlig i Seng. De var allesammen forkølede og havde Snue og Tand­ pine. Børnene sagde, at de var „sultne“. Det var saamæn intet Under, for hver Gang vi gav dem et Stykke Smørrebrød, tog Kakkelovnen det fra dem, først Paalæget og saa Resten. Jeg blev lidt oppe endnu for at samle mine Tanker og vore Løsøre- gjenstande. Jeg havde faaet det meste skrabet sammen, og der manglede kun nogle Sofapuder, et Cigarfutteral, en Papirkurv, tre Tobakspiber og en halv Flaske Kognak, da det med ét blev ganske stille i Stuen og kun en svag Hylen lod sig høre. Jeg tænkte allerede med stille Jubel, at der var sprunget noget i Maskineriet, og lovede mig selv at give fem Øre til de Fattige, men ved nøjere Under­ søgelse opdager jeg til min Skræk, at det var vor gamle trofaste Hund Svip, der var kommen Svælget for nær og sad i Klemme derinde mellem nogle væmmelige Jerntapper, somlignede Ulvetænder. Jeg trak straks Dyret ud. Den var meget bedrøvelig at se til. Der var næsten ikke et Haar paa den og hele Huden paa den ene Side af det Skind var truk­ ken op i en Kæmpevable, som om den havde havt tre hundrede Blodkopper og oven i Kjøbet Kon­ torkopper paa. Den var meget fornærmet og krænket over den Behandling og har været melankolsk lige siden den Dag. Jeg gik i Seng og drømte hele Natten, at jeg sejlede i Luftballon med Madame Godard og Kakkel­ ovnsfabrikanten. Næste Morgen sendte jeg Bud efter ham. Han sagde, at den nederste Yentil var vist for lille, den skulde gjøres større. Jeg spurgte ham, om det var hans Mening at forvandle mig og min Familie til et Perpetuum mobile og tage Patent paa os med. Han grinte og foreslog at lakke alle Ventilerne og lade være at lægge i Kakkelovnen. Det gjorde vi og det hjalp. Til sidst bad han mig om en Anbe­ faling til Ofifenliggjørelse. — Her er den. Baadehold i Rosenaaen. Efter fikkert Forlydende agter Magiftraten i en nær Fremtid at give en begrænfet Tilladelfe til at befare Rofen-