S_Punch_1879

278

føjede straks efter: „Ellers kan De bare sende Bud efter mig.“ Patent-Ovnen var egenlig ikke nogen Prydelse forStuen. Der var saa mange Døre, Spjæld, Ventiler, Klapper, Riste, Ringe og Rør paa den, at den le­ vende mindede om en Model til det indvendige af en Spritfabrik. Saa længe det var varmt, grinte mine Bekjendte af den. Jeg lod dem grine og glæ­ dede mig til, at det skulde blive koldt. Saa kom Juli Maaned, Dagene blev kortere og Sommer­ kulden tog til. Jeg vilde sely lægge i den, men de første to Timers Møjsommeligheder gav mig den faste Overbevisning, at det var meget lettere at sætte Ild paa min Kones Isskab eller Springvandet i Kongens Have. Jeg brugte kun femFlasker Petroleum, en Sæk Pindebrænde og en hel Aargang af Adresseavisen for at faa Ild paa. Jeg var lige bleven færdig med at putte det sidste Kvartal ind, efter at have ligget tre Timer foran Ovnen og pustet mig en Faaresyge til, da jeg paa én Gang ser mit Lommetørklæde med meget mere end Lynets Fart kile fra Gulvet, hvor det laa, og lige ind i den underste Ventil. Jeg greb efter det, men for silde, Pinde, Tørv, Garnnøgler, kort sagt Alt, hvad der vejede mindre end et Par Pund, dansede lystig hen ad Gulvet og lige ind i Ventilen. „Den trækker brillant,“ tænkte jeg, „men den bliver skam dyr at fodre i Længden.“ Og sikken en Luft der var i Stuen. Det var lige som at kjøre i aaben Kupé til Klampenborg. Jeg behøvede slet ikke at vende Bladene i den Bog, jeg læste i. Det gik stry­ gende af sig selv. Men lidt efter, da jeg vilde tage Noget i min Skrivebordsskuffe, fløj der to Hundrede­ kronesedler og 5 Telégrafaktier i Ventilen. Det syntes jeg alligevel var en temmelig vidt dreven Gemytlighed og sendte Bud efter Fabrikanten. Han sagde, at alle Ventilerne skulde være aabne paa én Gang. Jeg fulgte Raadet og lakkede et Par op for oven. Der røg straks et halvt Dusin Smaagjen- stande nd i Hovedet paa mig, og der kom i det Hele mere Balance i Tingene, for saa vidt Asenet nu begyndte at suge større Gjenstande til sig forneden og spytte dem ud igjen foroven. Og saa tudede den saa gyselig hele Tiden. Naar der røg en Skammel ind, tav den et Øjeblik og gumlede lidt paa den, saa spyttede den den, som sagt, ud igjen og be­ gyndte igjen at tude. Jeg og min Familie maatte hele Dagen kravle omkring i Stuen og holde paa Møblerne, der bestandig var paa Vandring hen imod Uhyret. Vores mindste Dreng bandt vi fast henne ved Vinduet for at han ikke skulde gaa i Løbet. Det kunde slet ikke nytte at tale til hinanden, da alle Ordene blev snubbede nd af Munden paa os og røg lige ind i den nederste Ventil for to Sekunder efter at flyve ud igjennem den øverste paa en alde­ les sindsforvirrende og ugrammatikalsk Maade, En­ stavelsesordene først, saa Tostavelsesordene og saa fremdeles, saa at alt, hvad vi sagde, blev ligefrem

s Apothekere og Doktorer. Udi den forrige Uge man saa Æskulaps Sønner paa Rejse at gaa. Ikke de sa’e deres Kunder Farvel For at faa nye at slaa ihjel; Nej, de holdt bare et gavnligt Mode Saavel for levende som for de dode. Ovre i Svendborg Modet blev holdt, Og det har megen Glæde forvoldt. Man under Modet grundig fik sat En Samfundsopgave under Debat: Ovre paa Fyn man savner med Sorg, Hvad man dog har nærved lilæsenborg. Thi man om Gen klarlig beviste, ¡At der er Trang til en Daarekiste. Det er nok troligt, thi der man jo ser i »Moderationens» Hovedkvarter. End ydermere forrige Tors­ dag var der kommen en Del til Aars. |Det var de brave Godtfolk, som dur Særlig til at lave Mixtur, Og som til Menneskets Gavn sig kaster »Over at smøre al Slags Plaster. Kort sagt, vort yderste Højreparti, Hvor »Provisoriet« ej er forbi. Interesse de manglede ej For deres gavnlige Næringsvej. Lægernes Handel med Medicin, Saa de jo nok, var til deres Ruin. Det er i Grunden dog ogsaa for stift, At de maa sælge Svenskerne Gift. Uden Recept tor de sende af Sted Gift til at undlive Ræve med, Mens Apothekerne de har dog ej Lov til saadan en Rævestreg. Men skondt de grumme gjerne vilde, Hjælper det ikke, de siger: «nix pille.!» Og de véd godt, det bli’er deres Ruin, Skal de selv leve af deres Stryknin. ^„Patent-Ventilation“. Anlagt de fik Idealets Briller Og gav Materialisterne Piller.

„Det var en kold En,“ sagde jeg ved mig selv da Fabrikanten havde stillet min nye Kakkelovn med „Patent- ventilation“ op, og samtidig stillet en Regning op, hvor­ efter jeg havde at udrede 212 Kroner. — „De kommer igjen i Brændselsbesparelse,“ mente Fabrikanten.

.Tror De nu, den trækker?“ spurgte jeg. „Jo—o—o,“ svarede han langtrukken, men til­