S_Punch_1879

275

trøstende og styrkende Ord, og saa tog kan Dagens Nyheden-. Det var ikke for at læse Fraklipningsfenil- letonen, der synes at være optagen i Bladet for at skaffe dette den størst mulige Udbredelse i Landets Idiotanstalter og abnorme Skoler, men derimod for at berige sin Sjæl med Kundskaben om, hvilke smaa politiske Skandaler der kunde være indtruffet omkring i Landet i det sidste Døgn. Hvilken salig Glæde gjennembævede ikke hans Hjerte, da han stødte paa en ’ille Artikel med Overskriften „En Misforstaa- else“ ! Det var hverken mer eller mindre end en Attest fra Dagevis Nyheder om, „at Hr. Topsø havde erhvervet sig et godt Navn som en loyal og paalidelig Kampfælle“. — Hvad er en danskSnaps? En Opstrammer vil man svare. Ja, men kun i ren fysisk Henseende. I moralsk Henseende ligger der noget ganske anderledes styrkende, vækkende, op- strammende, vederkvægende og afstivende i saadan et storslaaet Træk af ren menneskelig Natur. rørt hen for sig, og hans Øjne fyldtes med Medfølelsens klare Taarer ved Tanken om den uhyre Taknemroeligbedsbyrde, der her var læsset paa Redaktøren af Dagbladets Skuld­ re. Der maa være kommen noget storladent over Carstensen. Han maa vist have været ude i zoologisk Have og ladet sig begejstre ved Synet af Hr. Fi schers Elefanter! Og Punch's Tanker blev lyse som et Par Nankings Bukser i Solskin, og med Car sten se ns Avis trykket i Favnen slumrede han ind saa sødt og fredelig, som om han havde lagt sit Hoved til Hvile i gamle Berlingskes astro­ nomiske Skjød. Saa drømte han, at det bankede paa Døren, og ind traadte Redaktøren af Dagens Nyheder. „Gud bevares, er det Dem, Hr. Carstensen?“ sagde Punch yderlig forbavset. „Det er længe siden, vi har set hinanden,“ be­ gyndte Carstensen. „Hm ja, jeg tror saamæn ogsaa. Sidst vi saas, var vistnok i et af Stadens offenlige Lokaler sammen med en Del juridiske Herrer.“ „Ja det var en Svir,a bemærkede Carstensen. „Aa ja saamæn! Regningen var ikke saa ganske lille, men — som den store Statsøkonom Cobden bemærker —“ „Tør jeg bede mig fritaget for at høre det Navn nævne,“ ytrede Hr. Carstensen synlig irriteret. „Om Forladelse. Jeg glemte, at De er Be­ skyttelsesmand nu, men De var jo dog i sin Tid Sekre­ tær ved Frihandelsforeningen, og jeg trode, at De dog mulig endnu fra den Tid bevarede Erindringen om, at den store Fribandelsmand Cobden —“ „Ja undskyld, kjære Hr. Punch, jeg har Hast­ værk og maa gaa lige til Sagen. Ser De, Tingen er den, at jeg, somDe véd, har enDel Udestaaende med Venstre, og da jeg, som De ogsaa véd, sætter Pris paa mit gode Navn og Rygte —“ Hvad har stakkels T o p sø gjort, At Hr. C a r s t e n s e n ham roser! nynnede Punch stille

„Jo Tak, det véd jeg,“ indskød Punch. „Ja vist! Ja! Og nu har jeg, som De ser, givet Topsø en Attest for Loyalitet og Paalidelig- hed, og jeg synes, det kunde være rart ogsaa selv at faa en Attest, men jeg er ikke vis paa at faa Topsø til det, og det ser bedre ud, naar det kom fra en Anden, og saa bar jeg tænkt paa, at De. som kjender mig saa godt, vilde —“ „Give Dem Attest?“ Carstensen nikkede. „Ja med Glæde,“ sagde Punch medet forbindt­ ligt Smil og satte sig ved sit Skrivebord. — „Naa ja, De vilde altsaa have en Attest. Hvad 3kal jeg skrive ? Skal jeg skrive saaledes: At Hr. Carstensen, forhenværende Medarbejder af forskjellige national­ liberale Blade —“ „Nej Tak. Spring det over!“ „Naa, ja ja da. Altsaa: At Hr. Carstensen for­ henværende Fribandelsmand, nuværende —“ „Herre Gud! Højstærede,“ afbrød Carsten­ sen, „hvad skal vi med alt det „forhenværende“? Lad os holde os til Nutiden!“ „Godt Ord igjen!“ sagde Punch . „Men hvad skal jeg egenlig give Dem Attest for. At De er Redaktør af Godsejerbladet, behøver jeg da ikke at skrive, det ved jo Enhver, og hvad De har faaet for —“ „Hvad for noget!“ „—for en flinkMedarbejder iMey er, mener jeg. “ „Ja, ikke sandt!“ udbrød Ca rst ensen formil­ det. „Nej, ser De, kjære Punch, det var bare saa­ dan noget i Retning af „Kampfælle“ og „paalidelig“, De kunde tjene mig med.“ „Naa saadan! Ja saa skal der straks blive ser­ veret,“ sagde Punch og dyppede med Iver Pennen i Blækhuset. Man hørte den i et Par Sekunder kradse paa Papiret. Derpaa tog Punch dette og rakte Carsensen det med et venligt og troskyl­ digt Blik. Carstensen læste:/ „At Hr. Carstensen bestandig har været mig en tro Støtte og en lige saa paalidelig som uinteresseret Medarbejder, bevidnes efter Anmodning af „Punch“ Punch har set Fru Berlin g spille Jane Eyre , men et rædselsfuldere Syn end Hr. Carstensens Ansigt i dette Øjeblik, mindes han ikke at have set paa noget Morskabsteater. Han løftede sin Haand, som var han den i Skyen tronende olympiske Ju­ piter. — Bummelummelum! lød det, og Punch for op af sin Slummer, Det var ikke andet end et Lyn, der var faret ind gjennem det aabenstaaende Vindue og havde smadret hans Spyttebakke. „Det er da ogsaa et ækelt Rumleri i Aar,“ be­ mærkede Punch , idet han lukkede Vinduet, Han lagde sig atter paa Sofaen, men han sov ikke mere. Han tænkte paa sin Drøm. —»— l-1 ------