S_Punch_1879

274

Nutidsbilleder u d e o g h j e m m e f r a .

Venikabstegn de Herrer vexled’ Hyppig, og et fandt Slaraffen­ liv i Vennefmd de førte, «Da de f l e t t e d ’ P a r a g r a f f e n » . Slig en trofaft Ven at mifte Kan felv BlSMARCK Sorg forvolde.

Mulig vil B e r l i n e r f r e d e n Derved faa fin fidfte «Olle». IV. H e r hjemme man grunder paa Tidens Tegn Og al den Regn, Som for Tiden opliver Hoften. Ak jal her er mange Ting i Vej’n, Og det er kun fnavs med Trøflen. H in LEDRE klager kun lidet glad I H øgsbroes Blad: Til Agters hans Planer er gaaede. Venftre faar derfor fin varme Mad, Og nu ftander Landet i Vaade! Demokratiet faar ren Beiked; Han rakker det ned, Saa man næften Ved al den Kiv og Forfængelighed, Som gjorde dets Vil Vælgernes Hær Og Valgmøder lidet kun baade; Dog kan man vift fiike foruden Befvær, For nu ftander Landet i Vaade I» Saa fanddru og ikyldfri og uerfar’n Som et nyfødt Barn, Selv i fin Artikel han pranger, Og dog fkal man fe, at med faadanne Garn Kun Torfk eller Flynder han fanger. For Moderationen fra forrige Aar Kun Utak han faar. — Hans Planer blev ikke forftaaedel —- Nu fom Radikal udi Vandet han gaar, For nu ftander Landet i Vaade. Punch drømmer. H in L edre han

maa tro, at han fkammerfig

Holdning faa jammerlig.

«A.n der fchonen blauen Donau» , Hvor man Vals og Hopfa dyrker. Truende Minifterkrifer Horifonten nu formørker. Selv de mindfte «Morgenblatter» Mellem Bøhmerwald og Jasfy Har fom Thema nu for Tiden: Bliver eller gaar A nd ra ssy ? Selv om BlSMARCK bli’er benovet, Og «der Greife» gal i Hætten, Thi man figer om A ndra ssy , — Tro blot ej, i Wi e n man «prater» A t han knytted’ Venikabsbaandet Mellem tvende Kejferftater. Det var ham, fom hverken levned' Ordet eller Pen og Blæk Ro, Før fra H a b s b u r g s Kejferfale Lød et h o h e n z o l l e r n f k Ekko Bufenfreund han var med BlSMARCK, Og hans Venikab fteg med Aarene, Saa han aldrig var i Stand at Fare paa fin Ven i Haarene. Muligvis han fnart maå fige Sit Farvel til Taburetten,

tænker: «Saa fugtigt etVejr

Der var Torden i Luften. Punch følte sig saa tung og træt i Lemmerne, og da han strakte sig paa sin magelige Sofa, var det med en Følelse af at al Verdens Daar- skab og Elendighed laa som en Edderdunsdyne over hans stakkels udmattede Le­ geme. Han trængte til et