S_Punch_1879

Guder o g Mennesker.

Banebryderen Berg har som Dizzy paa Hovedet faaet, Hvilket imellemde to er en Hovedlighed for saa vidt. Men som Beaconsfields Ben hjemsøges svarlig af Gigten Og hans politiske Yærk kun staar paa daarlige Fødder, Saalunde gaar det med Berg : hvad ikke han har i sit Hoved, Har han udi sine Ben, de ligne den britiske Stats­ mands. Derfor vil den Politik, som Berg giver. Fødder at gaa paa, Vandre sin skæveGang, men omdenkommer tilMaalet, Ligger i Bergs og Gudernes Knæ som en uopløst Gaade. Dog, hvordan det end gaar, vil Berg vorde stor udi Medgang, Og som en folkelig Zevs vil han trone paa højen Olympos, Der vil blandt salige Guder i folkelig Gammen han leve, Raade for Vind og Vejr, lig Vejrkuren nede paa Bogø. Zahle somFøjbos Apol vil slaa den syvstrengede Lyre Hannem til Pris, og som Ganymed vil den snehvide Tavber Dække hans Bord og servere ham Nektar og liflig Ambrosia Udi sin propre Avis, hvori han ren Vin udskænker. Som Dionysos vil ses den højst navnkundige Schelde Svøbt i sinToga, hvis klassiske Snit omgammel Rom minder; Alle vil prise den store Hr. Berg, der som Fader Kronion Styrer med Guldkronometrets Gang Planeternes Kredsløb, Og naar han stundom bli’er kjed eller træt af sin himmelske Syssel Og i sit Indre han føler en Trang til jordisk For­ retning, Gaar han fra højen Olymp til Stols i „Fællesorganet“. gaaet til paa følgende Maade: I Devilshead bode en ung fransk Læge, der var en dygtig Kemiker, og som i sin Tid i Anledning af en paa en arkæologisk Kongres udsat Pris­ opgave havde syslet med Undersøgelser angaaende den mest praktiske Metode til ved kemisk Behandling at af­ dække overmalede Kalkmalerier paa Væggene i middel­ alderlige Kirker. Han fattede Interesse for Guffy, og dette i Forbindelse med hans lægevidenskabelige Éksperimen- terelyst indgav ham Tanken om at benytte sine Erfaringer til et Kurforsøg, der skulde gjengive denne Antik fra det kaliforniske Banditlivs Blomstringsperiode dens oprindelige Træk, og det lykkedes ham virkelig ogsaa ved en længere Behandling at fjærne det Overtræk, som hidtil havde skjult Guffys klassiske Aasyn. løvrigt har jeg meget lidt at fdrtælle om de Aar jeg tilbragte i Devilshead, men førend Læseren tager Afsked med den typiske Personlighed, som har spillet en saa fremtrædende Rolle i mine Minder fra hin Tid, vil jeg dog fortælle en lille Episode fra Slutnin­ gen af mit Ophold hist, som da skal være Slutstenen paa disse Erindringer. — Da jeg en Dag gik igjennem Skænkestuen i Devilsliead-Hotel, traf jeg Bill i Færd med at anvende alle sine Overtalelsesgaver for at lokke Guffy bort fra det Krus, som stod ved Siden af ham paa Bordet, og bevæge ham til at følge med til en Ildebrand nede i Byen. Guffy var først stædig, men en let henkastet

du, som forsynet med Tavle og Griffel, Evne til Sang om Beaconsfield og om Fyrst| Bismarck,

Høje Kalliope, Skænked’ mig

Laan mig din Alvor og Kraft til værdig i Dag at Ham, hvis berømte Navn, lig de tvendes, begynder med stort B : Bondehøvdingen Berg , den navnkundige Konning paa Bogø. Ret som i fordums Tid Lord Beaconsfield kæmpet!’ med Modgang, Før han ved Themsfloden sad somBretlands Første­ minister, Saaledes rammes Hr. Berg bestandig af Skuffelsens Svøbe, Og han maa sikkert lideen Del, før han faar Taburette, Dog som hin ædle Lord er bestandig han stor i sin Modgang.

efter .y^ ^ d et K a li forn iske. (Sluttet).

siden

Tre Aar var forløbne

hin mindeværdige Nat, men endnu bestandig holdtes jeg til­ bage i Devilshead; min Udkom­ mando var nemlig bleven for­ længet ved min Ansættelse som Inspektør for den sydlige Linje af den projekterede Bane, hvor-

Arbejderne allerede vår temmelig vidt fremskredne. til Minderne fra min Ankomst til Egnen og navnlig fra hin Nat opfriskedes stadig hos mig ved Synet af Bill og Guffy, som begge havde slaaet sig ned i Devilshead, der nu var stærkt i Opkomst. Bill var ganske den samme, som da jeg første Gang traf sammen med ham, men med Guffys Ydre var der foregaaet en Forandring, som vistnok længe havde været Gjenstanden for hans hemmelige Ønsker: han var bleven befriet for sin forlorne Indianerham. Det var