S_Punch_1879

267

han selv fandt en Dag han gik og sjokkede om i Hørsholm Mose, og nu beder jeg Dem søde Fru Schrøder, er det ikke en Mærkværdighed, saadan en rigtig gammel Rod af kongelig Stamme, som man . bestemt véd om, at Kongen selv har halet den op af Mosen og foræret væk. Sørensen og Frits kom op at skændes om den Rod var i Rendesandse eller i Rokukkuk Stil, men saadan Noget bryder jeg mig ikke om, men sikken en Samling det kunde være blevet, om alle vore Konger havdegaaet og trukket Trærødder eller Gulejødder op og foræret dem til deres underdanige Undersaatter og saa til sidst kom vi jo ind i de to Bondestuer og jeg kunde ikke begribe, hvorfor der var to, men saa sagde Søren­ sen, at den ene var for de radikale Bønder og den anden for de moderate, og det var ogsaa ganske rigtig, for i den ene Stue sad de og læste Høgsbros Avis højt og var nær ved at falde i Søvn over den mea ved De hvad der var det allersmukkeste søde Fru Schrøder, det var Prinsessens Udstyr i Vampyr- stil med Amoriner og Guirlander og den Slags akku­ rat som man ser det paa Kransekager og det bare Guld, og det er vist fordi det er saa dyrt, at det hedder Vampyrstil, fordi man er nødt til at komme i Aagerkarleklør naar man skal holde saadan en Pragt vedlige og det sagde jeg jo ogsaa til Frits Grønbæk, der er saa opsat paa at ville være Officer for Tiden. Gud Barn, sagde jeg, du ved ikke hvad saadan en Uniform med Eboletter og Distinktioner og Pumponger koster, men Gud ved om jeg faar ham fra det nu Richard Kauffmann er bleven fransk Officer og skal gaa med røde Bukser maaske og Frits skulde hellere se om han kunde blive Politi­ betjent i Slagelse, hvor de faar 800 Kr. og fri Uni­ form, som da er mere end en Assistent i Ministe­ rierne, der maa være Natvægter i sin Fritid, hvis han skal kunne leve og nu Farvel søde Fru Schrø­ der og Tak for Kaffe. Fordum o g nu. (F rit efter B jø r n s t je r n e B jø r n s o n ). Motto: Signalforandring fryder. hvilken kold, profaiik Tid ! Sukkede B jø r n so n o g itirrede did, Hvor N a p o l e o n holdt paa den høje Bue I Mindernes manende Aftenlue. Men da Kejferen ftolt ved Ma g e n ta ftod, Frihedens Lyn slog om hans Fod, 31 * A u s t r ia fank i Skam og i Blod, Svulmende fteg den gule Flod, — Hvad sagde han saa? O, hvilken ikjøn og herlig Tid! Synger nu B jø r n so n og ftirrer d id , Hvor B ism a r c k med Stab «annekterer* fom Ravne, Og « Kommu n e n ® vil udslette Heltenes Navne.

'{)ffenlig Jjrevvexhng. Diehier und Politikus B ä r e n s t e r n M. B ä r e n s o h n .

An dem

p. t. Christiania .. Lieber Hochehrwürdigkeit! Nehmen Sie gefälligst von meinemfreudig hochschwellen­ den Busen ein Herzseufzer. Wie ein kecker Biedermann ja wie ein Wilhelm Teil haben Sie m it dem Brand­ pfeile ihres Dichterwortes

iviedermals den Apfel vom Kopfe des Zeitgeistes herunter- geschossen. Noch ist Polen nicht verloren! Noch leben die Hähnen! Jawohl! Sie und König C e t e w a y o , der biedre Kafferfürst, sind so ein echtes Bruderpaar, dessen gleichgestimmten Seelen einander, ungeachtet die grosse Distance, sogleich begegnen müssten. Wie wunderschön stehen Sie da, lieber B ä r e n s t e r n , im Abendsonnen­ schein des Ideales m it dem königlichen Fauste Ce t ei v ay os fe st und freundlich in den ihrigen gedrückt, die gekrönten Tyrannen ihres Vaterlandes Trotz bietend, den jungen K r o n p r i n z von Schweden hohnend, und dem, alten S c h wede, seinem Vater, seine eigene königliche Worte ins K o p f schleudernd! Ich habe meine kleine Meerkatze, den kleinen J o cito sogleich in dieser Positur eingeübt! Der grosse Orang-Utang spielte Cetewayo. E s war wunder­ hübsch! Meine zwei Papageien, Bismarck und Gambetta, sangen dazu die erste Verslinie der Marseillaise, und ihre gehorsame Dienerin schlug den Trommel wie ein Donnenvettcr. Das hat grusses Glück a u f dem ,,Bakke“ gemacht. Seit dem Verluste unseres alten freudigen Ty- r o l e r f e r d i n a n d haben die Genien des Thiergartens ihre Gesichter im grauen Wolkenschleier eingehüllt und trostlos a u f unsere Geschäft heruntergeguckt. Liehe Hoch­ ehrwürdigkeit, ich sehne mich nach ihrer Gesellschaft. Aber ich bin ja nur eine arme Polin und keine Felsen- muse oder Fischerjente. Ich habe meine kleinste Papagei nach euch getaujt. E r hat schon gelernt den ganzen Tag hindurch: „Fa'n hakk ‘ mig, Fa'n halck’ m ig !“ zu lispeln. Aber was ist das, wenn ich ihrer eigene hold­ selige Dichterstim,me gedenke. Ach ivie schön .wäre es, wenn Sic, lieber B ä r e n s t e r n , die rothen Republikaner und den schwarzen Ce tewa y o m it den goldhaarigen Söhnen des alten Norwegens in ein schwarzrothgoldcnes Bündniss gegen alle Tyrannen Europas zusammensingen würde und in einer Weltvölkerdrama alle Räthseln des Menschenlebens auflöste. Dann würde R i c h a r d W a g n e r die Musik componieren, und R i c h a r d K a u f m a n n würde es referiren, und der liebe D r ach en m a n n es im Nationalzeitung recensiren, und ich würde es gewiss a u f meiner kleinen Affenbühne cxploitiren, und dann würde die Revolution losbrechen und der F r i e d e r i c h B a j e r würde m it einem strahlenden Dragonenhelm a u f seinem gedankenschweren Kopfe die Legionen der Freiheit zum Siege führen. Und der alte S c h w e d e und der junge S c h w e d e sollten fortgetrieben werden, und die Flagge sollte gereignigt über alle Felsen und Fichtenbäume Nor­ wegens im schonen Nordlichtglanz wehen. Ich träume diesen Traum jedes Nacht, und wenn ich vor Freude laut lachend erwache, nicken alle meine lieben A ffen m it ihren kleinen Köpfen, als wollten sie sagen: „Auch wir sind Republikaner. E s lebe hoch B ä h r en st e r n B ä h r e n- s.ohn!“ Lebe wohl und schreiben sie bald zu ihrer demü- thige Verehrerin, S m e r a l d i n e E t u t t e v s t e n g e l , zu Warschau geboren. Vorsteherin des k. k. Affeninstitutes im 'Thiergarten bei Kopenhagen.

Da Kejferfønnen fom Slagtoffer faldt Svigtet af dem, fom Striden gjaldt, Og haanet af mangen Usling og Pjalt, Der om Faderens Storhed faa fkjønt har fortalt, — Hvad sagde han saa?