S_Punch_1879

266

Dog man kan fe paa Sagen, fom man vil, Saa har Hr. BjØRNSON Chriftenheden glædet: Nu véd den, Fanden er ej mere til, Thi BjØRNSON læfer Bibelen i Stedet. Mærkværdigt, at han ved fit Abefpil Strax i Berlin ej fulgte FALCK i Sædet; Thi om St. Peders Hane bedre galer, Vejrhanen ændrer bedre dog Signaler.

I Syd og Nord.

¡Jg'er lyder atter Klager fra St. C r o i x : De gode Tider blive ftadig borte, Man gaar ej tryg og rolig mer til Køjs, Thi Ufred lurer der ved alle Porte. Man fkriver iblandt andet, at de Sorte Vil ikke mer med Arbejdslønnen nøj’s; Nej, de vil ha’e Forhøj elfe i Gagerne, Samt gratis Adgangskort til Romfuftagerne. For dette Formaal vil paa Liv og Død De fonte Legioner tappert ilride; Og naar de hejfer Oprørsfanen rød, Saa fer det fort ud for de ftakkels Hvide; Thi er end Sukkerliøften nok faa fød, Maa mange dog i fure Æbler bide, Og mens de føge Gjælden at formere, De fukke: «Sjælden Penge, Prygl des flere!» Slig Udfigt nok kan bringe ens Humør Hiil ovre til at bære fort Kokarde; Dog heldigvis ej Haabet ganfke dør, De har dog deres gjæve Guvernør, Der fvinger Lovens blanke Hellebarde Saa tappert fom Napoleons gamle Garde. I bedre Haand kan deres Sag ej ligge; Thi G arde dør, men overgi’er fig ikke. Dog det er ej de Sorte blot, der bor I Syden hift, hos hvem der Vrøvl og Kvalm er; Nej, man har ogfaa Sjæle her i Nord, Som i at fnakke fort fortjene Palmer. B jørnstjerne B jørnson , der i Bismarcks Kor Til Troens Lov kvad fine «ftærke Salmer», Har nu mod Skriftens Ord lagt fæle Planer: — Bidt er han af en gal Brandesianer. Han, der har Troens Under bragt paa Tale, Og for hvis Blik faa ftolte Syner gik, At let til Livs fom Smørrebrød han fik Selv Solens Stililand over Gibeons Dale, Vil nu felv Mofe Ord fom Snak afmale Ved Hjælp af fad Renovationskritik. — Har man paa flige Volter fig beflittet, Bli’er man gemenlig hængende i Skidtet.

Fru Sørensen. Ja søde Fru Schrøder det véd jeg nok, De ikke kau gjøre ved, at Deres Fløde skilles ad i saadan en Tordenluft og det var da godt alligevel at Verden ikke gik under, som det var spaaet, og det sagde jeg ogsaa til Sørensen den Dag, at det vilde være en Skam omdet skete inden Ti­ volis Fødselsdag som Sørensen havde lovet at trak­ tere os med og hvor Bernhard Olsen havde aabnet uendelige Perspektiver for eu lys Fremtid med ku­ lørte Balloner og Beridere i Fortidsdragter, som han skulde faa til en Gang imellem at komme op og staa Modeller i Udstillingen, hvor der mangler Adelsmænd og Godsejere og er bare Bønder og nu skal De jo have lidt mere at vide om den, og naar man kommer op ad Trappen, kommer man først ind i Christian den førstes Tidsalder, som ikke er stor nok til et helt Værelse, saa den er slaaet sammen med Christian den anden, og Hans, som var midt imellem har de rent glemt, men Tingene er meget interessante og man kan ikke lade være med at blive forbavset over, hvordan de Folk har kunnet blive ved at gjemme paa alt det Skrammel, men jeg synes det er opløftende at tænke sig saa- mange gamle Familier, vi dog har og der er for Eksempel Heymann, og1 dans Forfædre har især samlet paa Sølvtøj, kan man se, og der er en Masse Sølvkruse, som alle sammen er hans, og nogle af Krusene har Mynter paa Siderne, og det siger Frits Grønbæk er Krusemynter og Sørensen var især saa begejstret over Skabene og i Gaar kom han ogsaa hjem med et Skab, som han var saa kisteglad over, og der var jo ikke meget Stads ved det, men saa havde han ogsaa kjøbt nogle gamle adelige Vaabner af Egetræ fra Kirkestole og dem lader han sætte paa Fyldingerne, og saa lader han som om han egenlig er en gammel Gris paa mød- rende Side, hvad han jo ikke er, da hans Moder var en født Bunkeflod, og søde Fru Schrøder, De kan ikke tro, hvor det er yndigt alle de Ting, som Kongerne og Dronningerne i sin Tid har foræret væk til deres Venner og Bekjendte, som f. Eks. Nr. 872, som en af dem, enten en Christian eller en Frederik, har skænket og det er enTrærod, som