S_Punch_1879

*262

Sidde, hvor Himlen er blaa og aldrig af Skyer formørket. Beaconsfield bærer sin Part af Gudernes Ugunst og Vrede; Midt 1 hans Hovedværk har de givet ham Værk i hans Lemmer Gigten, hin gramme Herold fra Hades’ og Skyggernes Rige; Gigten, modhvilken selvHermes , hinKjøbmandsgud, intet kan mægte, Røver paa bismarcksk Maner ham Undersaatternes Velfærd. Lige saa trist ser det ud med hans Storværk, Ber­ linertraktaten ; Værkbruden ligger den tavs paa sit Leje af beacons- fieldsk Gigtvat, Og som „den syge Mand“ selv vil den vanskelig komme til Kræfter, Førend de begge igjen af „Doktor Staal“ amputeres. Ligesom Israels Børn henved to Snese Aar har han vandret I sin politiske Ørk,før hanMagtens forjættede Land saa, Derfor hans Storpolitik noget platfodet blev paa hans Vandring, Og i den Virakduft, der ombølger ham, lugter man Hvidløg. Som den uskyldige Josef han landed* i NilflodensEgne, Kjøbte af Landets Khediv hans Aktier i Suezkanalen, Disse saa fede Kør, der snart bliver slugt af de magre. Han som en Josef forstod at udtyde Faraos Drømme, Medens hans egen Drøm var at raade for hele Ægypten. —Bare Fyrst Gortcbakoffej hara bliver enPotifars Hustru, Der vil hans mægtige Drøm berøve dens ærbare Kjortel, Saa han i sidste Kapitel staar nøgen og afkiædt til Skindet. j vilde saamæn ikke have generet sig tor at lave en gernen Aal om til en stor Søslange! Jeg lærte ham efter Haan­ den en Del af Kunsten af, og da han mærkede, at jeg havde et godt Haan delag, blev han svært opsat paa at beholde mig, og da han borte, at jeg vilde hjem for at se til dig, Bill, bed han sig til at skrive her ned og hore efter dig. Nogle Uger efter kommer det gudfrygtige Asen og bilder mig ind, at han havde faaet Brev om, at du var bleven nappet lidt af en Björn ude i Skoven og havde meldt dig ud af det hele. Jeg hang jo først noget med Hovedet, men da jeg havde tænkt over Tingen, mente jeg dog, at jeg ligesaa gjerne kunde blive hos ham, og saa reiste jeg da med ham et Aars Tid. — Saa var det en Dag, mens jeg sad og reparerede en mexikansk So, der skulde gjores om til Dværgnæshorn, at han kommer hen til mig og begynder at tale om, at han havde tænkt paa, at engagere en Indianerhøvding til at optræde sammen med Uglebillederne, men det vilde jo være billigere, naar han kunde faa én, der var af samme Kaliber som de andre Numre, og derfor vilde han sporgc mig, om jeg ikke havde Lyst til at slaa om i det F a g ; jeg behøvede bare at stryges over 3 Gange og saa boldes lidt vedlige, og naar jeg var kjed af at være Rødhud, skulde der bare saadan en Smule kemisk Vask for at faa Farven af igjen saa jeg blev som ny, og han. vilde give mig det dobbelte

Guder og Mennesker. IL

^ ^ Vesten for Vestervovvov og Østen for Newfound- landstorsken Ligge de britiske Øer, berømte for Dogger og Porter. Skøndt af Posejdon det Plads fik anvist midt i det Vaade, Har det med sindrig Kløgt dog Sit faaet bragt paa det Tørre, Fyldt sine Banker med Gold og oplivet sin Taage med Kuldamp. Over det prægtige Land siaarLord Beaconsfield ganske for Styret, Raader for Vind og Vejr i Parlamenternes Flertal, Mangen en ædel Lord ham giver med Glæde sin Stemme, Naar han sin glimrende Sport. Britaniens Storhed, vil dyrke Og dets vældige Arm udstrække fra Cypern til Kabnl Samt fra Kinesiens The til Zulu-Kaffernes Rige. Sligt et Formaal som hans er forhen ej spurgt ndi Israel. Dog er en stor Mands Lod bestandig paa Jorden den samme, Spottet bliver hans Daad ogmiskjendt vorder Geniet; Tidt han forfølges medHad ogAvind af salige Guder, Der medMisundelse se paa hans Vej fra en dødeiigs Vilkaar Til over Skyerne op, hvor Drachmann og Phøj- bos Apollon m ? m

^ f f y •

Jr

KwvdayonovMMa '^a^^°rn'S'ie' s/'-

tænkte nu f 6 rst paa tage her hjem; men jeg kunde nok lide at tjene lidt s|lip ^ere PenKe fnist, og saa blev for at se, om der ikke skulde komme noget, som i e£

8 i Jk 'i V

,|g

v A

j y Oi l / A^ 0

j? jeg kunde bruge.

Et Par

m l

j p p i » / l \J j£M

Dage efter fik jeg ogsaa An- sættelse i en Dyrekaravane,

.. •'¿3 ^er gj^i^e norc} paa_ Manden, der ejede den, drev ogsaa en Forretning med Vanskab­ ninger, og det stod han sig godt ved, formedelst han fa­ brikerede dem selv; og det var en Fornøjelse at se, hvad han kunde faa ud af et skikkeligt Dyr; han klippede og malede og snittede i dem og satte forlorne Ører og Ho­ veder paa dem, og naar han saa havde pudset dem op, solgte han dem i dyre Domme til Foreviserne og Menage­ rierne. og han kunde al Tid finde paa noget nyt, for han 1