S_Punch_1879

259

drog lian af Sted med Skolemesterembedet, som skulde byttes. Jo, Chr e s t en forstod det! Solen brændte, der var ingen Skyr oppe, og saa gik Ch r e s t e n ind i en Kro. Det var i Kj æl d e rnæs -Kro. Der sad en Mand, og han var Minister og samlede paa gamle Skaar og Skram­ mel og saadan Noget. „Det var en dejlig lang Kjældernæse, Da har i Posen der. Med saadan en fin Næse kan man komme frem i Verden. Véd Du hvad,“ sagde Chre­ s t e n , „jeg har kun et Skolemesterembede, det er maaske sværere at faa Embede end at faa en Næse, men det er det Samme. Skal vi bytte?“ „Ja nok!" sagde M i n i s t e r e n , og saa tog han Embedet fra Chr e s t e n og gav ham Næsen. Nu var det gjort, og saa kunde Chr e s t en have vendt om, men da han nu havde betænkt at komme paa Taburetten, saa gik han videre — lige efter Næsen. Saa modte han en Mand, og det var en fin Mand, fordet, var en Gr eve, men man kunde ikke se det paa ham, for han var meget folkelig i sin Mund. „ ikken en dejlig lang Næse, Du bar faaet,“ sagde han til Chr e s t e n , „men jeg har ogsaa noget godt. Her skal Du se,“ og saa viste han ham en Svineblære. „Det kalder .vi „Talmajestæten“,“ sagde Greven, „og har man den, flyder man altid oven- paa, selv om man gaar nok saa meget i Vandet. Skal vi bytte?“ Og saa byttede de, og Chrest en gik videre med Svineblæren. Saadan blev han ved at gaa og bytte. For Talmajestæten fik han Noget, der hed „Dannevirke i Brystet“, og for „Dannevirke“ fik han en „Provisoriumsjernpæl“, og for Pælen fik han „Folketingets Bevillingsret“, og saa kom han ind paa Rigsdagen. Der sad en pæn Mand og han var Godsejer og lavede Provisorier. „Det var en svær stor Pose, Du har der paa Ryggen, lille Chresten,“ sagde han. „Er det rent Mel altsammeu?“ „Det er det, der er bedre,“ sagde Ch r e s t e n , „der er sex store Kanoner og Dyrtidstillæg i den.“ „Det var jo rart,“ sagde God s e j e r e n , „men vil Du give mig dem, saa skal Du til Gjengjæid faa en Flfljte af mig, soro hedder „Gavnlige Reformer“, og naar Du spiller paa den, saa danser alle Dine Vælgere.“ „Tusind Tak,“ sagde Chr e s t en, og saa skar Godsejeren ham en FJojte og fik selv Kanonerne og Dy rtidstidstiHæget. — Det var en hel Del, Chres t en havde udrettet, og nu tænkte ban paa at komme hjem igjen. Men paa Vejen gik haa ind i en Kro for at forfriske sig ved et lille Vælgermode. Der gav han sig til at Sojte for Vælgerne, roen han var ikke rigtig vant til det Instrument, han havde faaet, saa det lod ikke godt. Inde i Kroen sad to Es- t r up p e r e , og de havde Lommerne fulde af 25- Orer til at give Vælgerne.

„Hvad er det?“ sagde de, da de hörte Chre­ sten fløjte. Ja det fik de snart at vide. „Naa! Du faar Knubs af Hörup, naar Du kommer hjem. Der vil ligge et Hus! Eller maaske en Folkebank!“ „Jeg faar Klap og ikke Knubs,“ sagde Chre­ sten, „Hörup vil sige: Hvad Chresten gjör, det er altid det Rigtige.“ „Skal vi vædde?“ 3agde de, „fire Feraogtyve- öre, det er lige en Krone, og den, Du har, kan saa- mænd trænge til at fornyes.“ „Top!“ sagde Chresten, og saa var Vædde- maalet gjort. Kromandens Vogn kora frem, Estrupperne kom op, Chresten kora op, og saa kjörte de hen til Hörup. „God Aften Hörup!“ „Tak Chresten!“ „Nu har jeg byttet Embedet bort for en Næse!“ „Gud ske Lov!“ sagde Hörup. „Saadan en Næse har jeg længe önsket til at snuse Rigsrets­ sager op med, nu kan vi faa Rigsret til Morgen, Middag og Aften. Det var et dejligt Bytte!“ „Ja, men Næsen byttede jeg bort for en Svi­ neblære.“ „Det er bestemt ogsaa bedre! Du er altid saa betænksom. Vi har altid Brug for Blæreri Partiet“ „Men Blæren har jeg byttet bort for Danne­ virke i Brystet, og Dannevirke i Brystet for en Provi- soriumsjernpæl, og Pælen for Folketingets Bevillings­ ret med Kanoner og Dyrtidstillæg, og Kanonerne for en Flöjte, som en Godsejer selv har skaaret. mig.“ „Nej nu maa jeg kysse Dig!“ sagde Hørup „Tak min egen garoie Chresten! Nu skal jeg for­ tælle Dig Noget. Da Du var af Sted, tænkte jeg, det var morsomt at lave et rigtig gemytligt Folke­ møde. Men jeg manglede en Tromme at slaa paa, for vor egen er revnet i Skindet, véd Du nok, og saa rendte jeg over til de Moderate for at laane deres store parlamentariske Tromme. «Laane?“ sagde tløgsbro. „Ingenting gror hos os ikke en Gang et raaddent Æble“ — nu kan jeg laane ham en Fløjte. Jeg kan blæse ham et Stykke! „Gavn­ lige Reformer“ ! det er Grin Chresten!“ og saa kyssede Hørup Chr e s t en lige midt i Skægget. „Det kan vi lide!“ sagde Estrupperne. „Altid ned ad Bakke og altid lige glad! det er Penge værd,“ og saa gav de Kronen til Chresten, som fik Kys og ikke Knubs. Ja det lönner sig altid, at de Menige i Par­ tiet indser og forklarer, at Föreren er den Kloge­ ste, og hvad han gjör, er det Rigtige. Se det er nu en Historie! Den har Punch læst sig til i „Morgenbladet“, og nu har Du ogsaa læst den og véd, at „hvad Chr e s t en g j ör , det er a l t i d det Ri g­ t i ge“.