S_Punch_1879

258

I Mørkøv man venter og haaber faa fmaat Paa Trepægle-Alliancer Imellem Hr. F i s c h e r og B o g ø s Drot Og CETEWAYOS Falanxer. Da vil hver Zuluer drabelig ilaa Trods Nederlaget, han frittede, Hos Venftre han rig Erftatning vil faa For alle de Oxer, han miftede. Og mangler han Elfenbenstænder iblandt Til at bruge fom Fredstegn blandt Vennerne, Saa har han Hr. F i s c h e r s Elefant, Den har godt af at føles paa Tænderne.

Det regner og tordner, og Gud og Hvermand véd, A t Marken fnart et ftort Basfm til Svømning er. I Strømme ftyrter Vandet paa Ho’det af os ned, For faadan er nu Aaretss Hovedftrømninger. De ftakkels Venftremænd, fom maa rejfe Landet rundt I denne Tid med Folkets Tarv for Øje, Maa døje mangt et Vandheld ved at røgte deres Dont. Nu vove maa Jens Busk fin vaade Trøje. Den, fom vil være Stridsmand i Venftres indre Kiv, Igjennem tyk t og tyndt maa nu fig vove. De føre nu om Stunder et rigtigt Vandrnandsliv, Men flaas dog ej «paa Sømands Tro og Love». Thi «Sømænd gjør ej mange Ord», og det er alt for vift, Sligt pasfer ej paa Venftres Lirumlarium, Med deres ferlke Frafe-Flom de havner nok til fidft Som Aal i en Slags folkeligt Akvarium. E t faadant fugtigt Rejfeliv er ikke ret bekvemt, Og én Ting man betragte kan fom givet: Skøndt Venftre er opftyltet nok, det fidder dog beftemt Faft i fit eget Søle hele Livet. Det fordums forenede Venftrekompagni, Som næften blevet var det hele Lands Skræk, I disfe vaade Tider maa lide Havari, Og «den bevidfte» gjælder nu til — Vandsbæk II. Den ftakkels Zulukaffermonark Ei mere med Britten boxer. J ohn B u l l har ham jaget fra Hus og Mark Og taget alle hans Oxer. Lord C helmsford har flaget hans Hær paa Flugt Trods Kugler og Asfagajer, Saaledes fom ESTRUP her hjemme fik Bugt Med B e r g , h in L e d r e og B a j e r . Dog Nemefis kommer, faa fnart hun kan,

Hvad Chresten gjor* døt ør altid det Eigtige! (Frit efter H. C. A n d e rsen ).

/ ' $ li * v y

v i

w m Du har jo været nede paa Bogo. Du har set den rigtige gamle Degnebolig med Skolebænke, Klat­ trestænger, ABOBbger og Skolemesterris, for Riset kan man ikke undvære. Netop i Bogo-Skole bode der eo Gang enDegn, og han var saa klog, saa klog og havde saadan et dejligt Mundlær, at de gjorde ham til Konge over Bogb og gav ham en Krone paa Hovedet, et Scep­ ter i Haanden og et Guldur paa Maven. Kongen af Bogd havde en Kone, som hed HOrup, og det var saadan en flittig og rar Kone, som vaskede Grov-Vask for Morgengnavet, og hun sagde til Chresten — for saadan hed Kongen — at den Krone og al den Stads var det ikke værd at gjemme paa i saadan en lille Degnebolig, og nu var det bedst, han rejste ind til KjObenhavn med det for at vise det frem. Saa kunde han tage sit Skolelærerembede med og se at faa det byttet for noget Andet, der endnu mere kunde være dem til Gavn. Men hvad skulde det være? „Det vil Du bedst forstaa, lille Chresten,“sag­ de HOrup, „na er der Rigsdag i Kjobenhavn.kJ&r Du derind, faa en Taburet eller en Portefeuille for Embedet eller gjor et godt Bytte! Som Du gjdr, er det altid det Rigtige. Kj6r til Kjobenhavn 1“ Og saa bandt hun hans hvide Halsbind, for det forstod hun bedre end han; hun bandt det med dobbelt SiOjfe, det saa galant ud, og saa pudsede hun bans Briller og trak hans Folkenr op, og saa

Hun Uretten hævner og ftraffer. Hun hjælper en følle Venftremand Saa godt fom en Zulukaffer.