S_Punch_1879

250

Ved Skolemødet. (J/J \iiii l i '

HvorBALDU iN D a h l og B r e n n e r angav Tonen, Skal Difkusfion om Skolefager føres Og under bengalik Blus fra Lyfekronen Oplysningsværket folkelig berøres. Der, hvor i Luften fvæved’ nys Ballonen, Vil mangen fvævende Forklaring høres; Den anilaa Strænge vil i Folkehjerterne Og fryde mer end Symfonikoncerterne Ja, her er Sager nok, der gjøre kan En Difkusfion derude meget fpændende: Om Luftventiler, om Papir og Pennene Man tale vil, og for det hele Land En Lærerbrandforfikring faa i Stand ; E t faadant Spørgsmaai kan dog kaldes brændende. Ja felv det skjønne faar en venlig H ilfen ! — Der fikft du Pæren, Z a k a r ia s N i l s e n . Men her bli’er ogfaa førget paa det Bedite For Underholdning og for al Slags Sport: Hver Skolemeiter, fom vil Mødet gjæfte, Faar, naar han rejfer hjemad, fri Transport; For Mødets Nytte grundig at befæfte Paa Danik og Franfk man komme vil til Kaart, Thi man har engageret for det famme Hofgeografen af E r s l e v i Stamme. Med Rette bør vi derfor højlig hædre Saa flink og nidkjær Skolemeftertrop, Der fom det yngfte Danmarks Fofterfædre Til Landets Hæder tugt vil et bedre Og mere modent Folkeflertal op Med funde Sjæle famt en dito Krop. Langt højere vi denne Gjerning fætte End Kroftuepjat og Kur til Taburette. tryk af svag Gjenkjendelse. Hans bundne Haand gjorde nogle svage Tilnærmelsesforsøg overfor hans Vestelomme, upaatvivlelig i den Hensigt at fremdrage en Skraa fra dennes Dybder, men da det ikke lykkedes, sank han til­ bage med et stille, resigneret Udtryk, idet hans Læber hviskede en næppe hørlig Forbandelse, hvori Muldyrene, Indianerne og jeg figurerede paa en mindre sammen­ hængende Maade. Jeg laa og tænkte paa min Onkels Spaadom og sendte i den Anledning en medlidende Tanke til Ekviperingshandlerens Regning paa min Uniform, som jeg skulde have betalt med den ferste Maaneds Gage. — Efter et Par Timers Forlob blev vi vækkede op af vor dosige Tilstand ved en pludselig Bevægelse blandt vore Bevogtere; lidt efter gjenlod Skoven afFugleskrig lignende Signaler, og efter nogen Tids Forlob traadte en herkulisk Indianer ud af Krattet; vi saa strax, at det maatte være Høvdingen. Paa et Vink af ham blev vi løste og førte hen til Ilden. Han betragtede mig et Øjeblik skarpt og vendte sig derefter til B ill, men ved Synet af denne blev han staaende som rodfæstet, idet et Udtryk af den dybeste Forbavselse malede sig paa hans Ansigt. Bill studsede og betragtede ham stift. Saaledes stod de i et Par Se­ kunder, der forekom mig uendelig lange, men da lod det paa en Gang fra begges Læber: «Bill!» — »Guffy?" — De sank i hinandens Anne.

Yar hilfet, Dannerfoikets Lærerfkare, Som, brændende af pædagogiik Sands, Ej frygtet har at trodfe Rejfens Fare, Men drog herhid til Fods, tii Lands og Vands, For ved et Fællesmøde her at klare Blandt andre Spørgsmaai med behørig Glans, Om man bør tugte hver ulydig Pode, Eller om han bør tages med det gode. I kom ej hid for Navn og Ry at vinde Paa Folketingets høje Talerftole, I ftyred’ ikke op mod Magtens Tinde For Portefeuillen mulig der at hole, Nej, hvad der ene famled’ jer her inde, Var pure Nidkjærhed for eders Skole; Gid aldrig værre Henfigt lod fig tegne Som Maal for E r s l e v og for Landsbydegne.

O 1 1 f f y ^ <§n JC'oefcøcKjsttOwffette efter *let K a lifo r n is k e . ^ ¡ r ." , (Fortsat). ■

Næppe var dette biiiige lOnske undsluppet min Førers jLæber, fer efc halv Snes Skud [knaldede ud fra Buskadset fved Siderne af en Hulvej, vi Snetop skulde igjennem, og i )næste Sekund glimtede et hilsvarende Antal Tomahavker ^ (foran os; mit Muldyr segnede JT ■¿i«antruffet om, og mit derved

bevirkede Fald mod den stenede Jord berøvede mig Be­ vidstheden, Da den vendte tilbage, befandt jeg mig inde i Tykningen af Skoven, hvor jeg laa henslængt i Græsset med bundne Arme og Ben, og i Nærheden af mig sad nogleIndianere om en Vagtild i ivrig Samtale. Ved Siden afmig laa Bill i samme hjælpeløse Tilstand som jeg selv. Vi stirredepaa hinanden med et idiotisk Ud­