S_Punch_1879

243

Alberti. Nej! Krabbe.

Alberti. Nej! Krabbe.

Saa har man heller ikke sagt Dem mit Navn eller min Stilling? Alberti. N ej! Krabbe. Åk! min bedste Alberti! saa staar jeg her i en ganske besyn­ derlig Stilling og maa begynde forfra, ligesom man i Historien begynder med Verdens Skabelse. Det bliver noget vidtløftigt, og jeg frygter, at min Vidtløftighed vil kjede Dem. Alberti. Nej! Krabbe. Aa! Gud velsigne Dem! Ser De, min meget ærede Alberti, uden at rose mig selv, er jeg Christoffer Krabbe. Alb&ii. Nej! Krabbe. Jo, tilforladelig! Hvad min Stilling anbelanger, da erjeg Klokker. Alberti. Nej! Krabbe. Jo, jeg er saamæn; og jeg bor i Grenaa. .Ja, De véd da vel sagtens, hvor Grenaa ligger. Alberti. Nej! Krabbe. 1 Jylland, min bedste Alberti, lige paa Østkysten. Byen er ikke stor, men der findes adskillige velhavende Familier, og jeg er desuden vel anskreven hos dem. Jeg er ikke uden Anseelse i Byen, saa at jeg visse­ lig ikke kan klage paa mine aarlige Indtægter. Alberti. Nej! Krabbe. Det er jo rigtignok ingen høj Stand at være Klokker.

Men alt kommer da heller ikke an paa Højhed og Glans, Alberti. Nej! Krabbe. Og hvad Klokker-Embedet angaar, saa har det den Behagelighed, at Forretningerne ere faa, men Indtæg­ terne temmelig- mange. Derfor er det, hvad man kalder et fedt, mageligt Em­ bede. Og De har vel ogsaa hørt, hvad man siger om en Klokker? Alberti. Nej! Krabbe. Ja, man siger nu saa meget. Jeg vil ikke tale om, at det er en stor Fornærmelse, at kalde en Mand Klokker, naar han ikke er det; men naar han derimod virkelig er Klokker, kan det naturligvis ikke være nogen Fornærmelse at kalde ham saa,. Alberti. Nej! Krabbe. Men det var ikke det, jeg vilde sige. Nej, man har et andet Ord, som lyder: »En Klokker sove kan i Ro til Klokken ti!» Kjender De det? Alberti. Nej! Krabbe. Det staar i »Peder Paars». Har De læst Peder Paars? Alberti. Nej! Krabbe. Maaske De ikke finder Smag i Hol-Berg! Alberti. N ej! Krabbe. Det kunde jeg nok tænko. (afsides) Det er et dannet Menneske; det kan man mærke paa hans Konver­ sation.

K la s s is k e S om m e rib re stillin g e r p a a P r o v in s -S c e n e r n e . L. 8 te S c e n e . P e r so n e r n e . Sophie............................Hr. Alberti. Klokker Linck. . . . — Krabbe.

f e *

# 4

t y k

P & A

Krabbe. Min hejstærede Hr. Al­ berti véd vel nok, hvem jeg er? Alberti, (afsides) Hertil lian jeg da med god Samvittighed sige Nej. (hojt) Nej! Krabbe. Det er da hojst besyn­ derligt ! Det kan jeg ikke forstaa. Forstaar De det?

over ad Poker Flat til. Begravelsen var extra, kan De tro : Gufly havde faaet fat i en lang Methodist ovre fra Booms Point til at arrangere hele Gemytligheden; han holdt en meget behagelig Tale, som Guffy var rent væk i, for han vilde med Djævels Vold og Magt forære ham Skindet af den rode Kat. For Resten en rigtig Snyder af en Slyngel at være, for da det hele var forbi, fulgte han jo hjem med os for at faa et Glas, og da han saa havde siddet lidt;, fik ban os til at spille Kort med sig, »for at adsprede de bedrøvelige Tanker,» som ban sagde. Det var et op­ byggeligt Spil, som han sagde hed Faar og Bukke, og jeg vil være en Kineser, om han ikke blankede os af for alle vores Penge og et Par gamle Støvler oven i Kjobet. Men han var hele Tiden yderst behagelig og til sidst slap det jo ud til, at kan vilde kjøbe vores Hytte til en Mand ovre i Crowbill, han bed os hundrede Dollars for hele Beværtningen med de gudelige Tapeter og det Hele, og det gik vi da ogsaa ind paa. Vi fik Pengene og samme Aften tog vi af Sted til Poker Flat for at se os om efter noget nyt. Men da vi kom dertil, vil jeg lade mig skal­ pere, om vi ikke opdagede, at de hundrede Dollars var falske! Vivendte straks om, men Fyren var væk, og Manden, som han havde kjøbt Huset t il, vidste ikke andet, end at han var rejst ad det østlige til. Guffy bandede paa, at han vilde bave fat i ham, om ban saa skulde gaa til Verdens Ende, og vi blev da enige om, at jeg skulde slaa mig ned i Poker Flat og vente paa ham der. Og samme Dag satte han sig ovenpaa en østdiligence med sin Bagage, soin ikke var andet end 2 Bimpler Whisky og 50 Revolver- patroner, og siden har jeg ikke hørt fra ham i 5 Aar. Jeg vilde ønske, De havde kjendt ham. Sir, vilde jeg, for han var enKnub, var Guffy, skalpere mine Ribben!» (Forts.)

voxe op og komme i Skole og forfalske sin Karakterbog og knuse sin Moders Hjerte og alt saadan noget.» —- Fortælleren tav et Øjeblik som overvældet af Min­ derne om sin Ven og fortsatte derpaa: »Ser De, Sir, Guffy og jeg vi saa hinanden ferste Gang nede i Sandy Hiil, da vi laa og rodede efter Gnid der­ nede. Der var ingen af de andre, som kunde taget det op med ham, og det kreperede ham svært, fer ban var jo nok den Åland, som holdt af at faa sig en Omgang i al Fredelighed. Saa til sidst reg vi to sammen. Jeg slog to Fortænder ind paa barn, Sir, og det kunde han lide. •Bill», sa’e han, »du er dog et Menneske, man kan tale med», og fra den Dag af blev han og jeg Venner. Vi slog os sammen og jeg flyttede ind i hans Hytte, og der L-ode vi i 5 Aar. Den Hytte, den var nu hans Stolthed, Sir, og det var ogsaa den gentileste i hele Minebyen! To hele Stole foruden to, som bare manglede Byggen og det ene Par Ben, og i den fineste Stue havde han tapet- seret hele Væggen med et Parti gudelige Smaaskrifter, som han havde kjebt til det samme af en Kolporter. Den Stue var hans gamle Moders, for han havde en gammel Moder, og det var en rigtig arrig Satan oven i Kjobet; —■ kom en Gang Petroleum i min Grogflaske, fordi jeg havde knebet hendes Kat i Halen, gammel rod enojet Fyr; men Guffy ban bar hende nu paa Hænderne, ser De, og en Gang da Katten havde faaet ondt i Maven af noget Syltetøj, deii havde stjaalet, og Dyrlægen, gamle Snuff, ikke kunde kurere den, vil jeg være fordomt, om Guffy ikke gik sine 30 Mil ued til Crowhill for at hente Homøopath til den 1 Den dede nn alligevel, og den gamle gik med i Tilgift, for hun overlevede den da ikke længe. Vi blev da enige om at lukke Butiken og flytte bort fra Sandy Hill og