S_Punch_1879

242

Men man hinanden flaar i Øft og Velt ved De ftore Slag, fom kaldes Vælgermøder, I Præitø, Skalbjerg, Horfens eller Næitved. Af æ g t e Harme mod hverandre gløder De Herrer Førere, mens i Trompet For en f o r l o r e n Flertalsmagt de ftøder. En faadan Splid har Verden aldrig fet Fra hin forivundne Tid, da ftakkels Abel Fik af fin Broder Kain paa lin Planet. Den Broderikaal er fuldt faa miferabel, Som Venftreførerne ikænke Smagen; Vort Frihedsliv den næften gjør til Fabel. Den Meningsforfkjel, de har lagt for Dagen, I Grunden kunde frille til at fige: Gaar hen, Skabhalfe, og forliger Sagen! Thi det er Hip fom Hap i Venftres Rige; De Moderate fom de Radikale Er i Naragtighed hinandens Lige. De ere begge lige ftjernegale, Og deri kan HIN LEDRES Sørgekvad Forliges godt med Alvorskvad af ZAHLE. Her den «bevidfte Magt» flaar felv fig flad, Og begge Grupper ende nok fom Hvalerne, Der aad hinanden i en faadan Grad, A t man ej fiden andet faa end Halerne. skyde til Maals efter Negeren. Forst skod Bob, Harry og jeg, roen vi ramte ikke. »Nu er det din Tur, Gufty,» siger jeg. — »Vent lidt», siger han, »jeg vil dog ikke have, at den sorte Rad skal stede sig fordærvet; der kommer den tykke Jenkins, Fredsdommeren! han kan bruges til Under­ lag!» Og i det Samme Jenkins er lige under Negeren, fyrer Gufty, og Negeren falder lige ned i Hovedet paa Jenkins og slaar ham ihjel paa Stedet. Og jeg vil være fordomt», tilfojede han, «om Gufly ikke alligevel selv be­ talte Avertissementet orn Dødsfaldet! Flot Fyr, ser De, Sir, og den nobleste Gut, som nogen Sinde har dinglet i en Galge!« — Lidt efter vedblev han; »Guffy var heller ikke bange for at vove sin Trøje. Jeg kan ganske tydelig endnu huske ham ved den store Ildebrand nede ved Floden. Fra et af Husene var alle Folkene komne ud, paa et lille Barn nær, der laa oppe paa Kvisten. Ingen af Brand­ folkene turde gaa derop, men Guffy han kunde; Han op ad en Stige, fik fat i Barnet og ned med det igjen i en Ruf, og hele Historien varede ikke længer, end de bruger til at drikke en haly Pot Whisky!« — •Det var æddelt handlet!« udbrod jeg bevæget. — *Ja, det kan De forbande Dem paa, men véd De, hvad han saa gjorde, da han kom ned?» — «Naa?« — «Saa smed han, Gud fordomme mig. Ungen ud i Floden! Ha h ! ja han var den grinagtigste Hund, jeg nogensinde har truffet paa!» — «Ja, men. Gud forbarme sig! Ung—, Barnet, blev det da liggende der? = — »Ja, jeg fiskede det da ikke op, og ser De, Sir,» tilfojede han alvorlig, «det kan gjerne være, at det var bedre saadan, end som at det skulde

disfe sørgelige Hundedage, Hvor Varme næften er en Saga blot, Og man med Hundekulde har fin Plage, Hvor Luft og Hav kun vifer graat i graat, Og Himmel, Jord og fexten Elementer Humøret bringe kan til Bankerot, E r det omfonft, at Hjælp og Trøfl man venter Fra Barometeret, hvor Kvikfølvfoden Des værre har bragt førgelige Renter. Nej, derfom nogen Trøft er til paa Kloden For Savn af Dyrehavens glade Liv Og Meller J a k e l s hift i Fjæleboden, Da er det vore Demokraters Kiv. De tapre Mænd indfæbe førft hinanden Og føre derpaa Krig paa Rage-Kniv. Ja, der vil løbe meget Vand i Stranden, Før denne Zulu-Kafferkrig faar Ende, Nu, da man ret har faaet Blod paa Tanden. Det gaar nu løs paa Kraft, maa man bekjende, Skøndt disfe Tapre fikkert ftod lig bedft ved Fredspiben kjønt og broderlig at tænde.

Car U f f y . &n 2tvcida<^ynovMM

Mr efter WM det K a lifo v n isk e . (fortsat).

“Gufly, Sir!» udbrød han med pludseligt Liv, »Gud velsigne Dem, Sir; for saa- dan en 10 Aar siden kunde enhver Patteglut i 5 Miles Omkreds have fortalt Dem, at han var den mest infame

_ Slubbert af en flink Fyr, De kunde ønske at se for deres forbandede ø jn e ! Ja han var et Jern. og i hans Tid var der aldrig en Bodhud at se herudeomkring, for han holdt det hele saa pænt og ordentligherude, saa det var en Fornøjelse, og i Begyn­ delsen gik der sjælden en Dag, uden han pillede saadan en halv Snes Stykker af dem væk! Han forte en stille Revolver, kan De tro! De skulde have set ham en Dag, vi sad et Par Stykker nede i Toms Skænkestue i Byen. Lige overfor paa den anden Side af Gaden laa der en Neger oppe paa et Tag og reparerede. Vi vidste ikke, hvad vi skulde tage os for, og saa hittede vi da paa at