S_Punch_1879

223

behagelige nok mod hinanden, og han var ikke vant til det, men vilde bare spørge, hvor Hartvigsen var? Formanden forstod ikke den ærede Taler. Flyttemand Petersen mente, at saa var det, fordi Formanden var en Indiot (Larm, Hyssen, Formanden ringer). Ja han vidste nok, at naar man bare var en simpel Yaabenbroder (Formanden ringer) Javel! Men han vilde dog bemærke, at han havde sat en Tommelfinger til paa Fædrelandets Alter og vel var han kun en simpel Vaaben- broder — Formanden oplyste, at Petersen var gaaet galt i Byen. Han var ikke imellem Vaahenbrodre. Fiyttemand Petersen. Ja, saa bad han undskylde. I saa Fald tog han Indioten i sig igjen og flyttede et andet Sted hen. Det var han vant tii. Kusk Mortensen ville spørge Formanden, om hvad det var for noget Vrøvl i den store Dyreforening om Professor Barnum og Vaccinationen. Han kunde nok for- staa. at Barnum havde vaccineret nogle Kaniner, men det kunde da ikke gjøre noget. Han var selv bleven vacci­ neret otte Gange og det klode jo nok, men ellers havde det ikke molesteret ham videre, og han havde faaet sine Kopper alligevel, saa ban syntes ikke, der var noget at sige til det. Fortnanden bemærkede, at Mortensen var vild paa Kareten. Mortensen vilde frabede sig Personligheder. Han havde kun en Gang kjørt med Karet, og da var han ikke kjørt vild, for det ’ var til Begravelse, og Manden kom meget ordenlig i Jorden og Følget kom paa Keglebane bagefter meget nydelig og riælt. Og anbelangende Vacci­ nationen var det rigtignok, det havde han Attest for og og den laa hjemme i hans Psalmebog. Han vilde fore­ slaa Barnum til Æresmedlem (Larm, Hyssen). Formanden trode, at Professor Panum... Mortensen: Nej Barnum. Formanden ringer. Mortensen: Ja han kjørte ikke Sporvogn, saa For­ manden kunde gjerne stikke det Klokkeapparat ind. Han skulde nok holde an, naar han selv vilde, og han vilde have Lov at vaccinere hans Heste med, baade den Nærmer og Fjerner og det kunde ikke skade, om Formanden ogsaa gik hen og lod sig vaccinere, for han var temmelig kulret — (Larm, Mortensen leve! Formanden leve!) Formanden vilde bemærke (Vedholdende Larm) Han vil bare sige, at Vivisektionen (Mortensen: Sludder! Vacci nationen!) Formanden vilde spørge Forsamlingen, om den vilde høre hatn i Ro (Nej! Jo! Vedholdende Larm). Derpaa hævede Formanden Forsamlingen. En Kontinuations-Generalforsamling vil blive afholdt en Gang i Hundedagene._________________________________

Foreningen til Smaadyrenes Beskyttelse holdt i Sondags sin aarlige meget ordinære Generalfor­ samling. Formanden, Kammeijæger

Olsen, oplæste en Beretning om Foreningens Virksomhed i det henrundne Åar. Det fremgik heraf, at Medlemsantallet var nforandret og at Regnskabet .balancerede. Foreningen havde, [turde han sige, i det forløbne Aar udfoldet en velsignelsesrig

Virksomhed. Der var'stiftet 30 Smaabemeforeninger til Smaadyrenes Beskyttelse, og Antallet af Fluer med afrevne Vinger og Oldenborrer i Korthuse var som en Følge heraf noget i Aftagende. Han kunde raed Glæde konstatere, at Foreningens Medlemmer havde været overordenlig ivrige og baade ude og hjemme opelsket et betydeligt Antal Smaadyr. Foreningen var kommen i Strid med Byens Kammagere, fordi disses Tænder, han mente Kamtænder, i de sidste Aar sad alfor tæt sammen, saa at det var umuligt at bevare Smaadyrvngelen mod ødelæggelse. Da Kammagerne imidlertid havde vist sig uvillige til at lade Tænderne trække ud, var Bestyrelsen bleven enig med sig selv om at foreslaa Generalforsamlingen en Forandring i Lovene, der skulde gaa ud paa, at det forbødes Foreningens Medlemmer at gjøre Brug af Tættekamme. Brugen af Redekamme vilde man ikke forbyde, da det jo kunde være rart at have er Redekam til at blæse paa, naar man var i godt Humør. Arbejdsmand Movritsen spurgte, om der maatte være Børster i Foreningen (Bevægelse). Formanden fandt Børster uundgaaelige (Høri). Med­ lemsantallet vilde forringes, bvis man strøg Børsterne (Her! Hør!). Pensionist B istrup syntes, at Bisagen var en Hovedsag og ikke en Bisag. Foreningen forsømte Bierne. Som Bidragsyder til Kassen ønskede han nok at vide, cm Fore­ ningen i Bikuben havde Penge, hvormed den kunde yde de lavere Bilag nogen Bistand. Han vidste nok, at ban selv kun var en ubetydelig Biperson, men det var dog for galt at se Bimænaene rundt i Landet lade Bierné gaa op i Røg paa den Maade, det nu skete. Det var paa Tiden, at man bremsede. Det kunde ikke gaa an at bi længere (Bifald). Formanden indrømmede, atVoxpopuli varVoxdei, og takkede Bistrup, fordi han ikke havde sat. sit Voxlys under en Skæppe. Flyttemand Petersen syntes, at vi nu havde været

Som Løn for sin værdige Holdning Og højst populære Parfume Det »skaffer sig» Truselsbreve, Naturligvis anonyme. Der findes jo Nihilister Blandt Hejre — den Ting er givet - Som stræber det stakkels Organ pa& Korsørsk Maner efter Livet. Dog trøst dig, ædle Organ for Sjælden Sandfærdighed! Din Læsekreds den faar du sikkert Lov tii at have i Fred. Og kniber det med Ballancen, Saa har du en lignende Ven: Slaa dine Pjalter sammen Da med — G o ttlie b P e te r se n .

Bagtalende Korrespondenter Og lignende pæne Folk Har altid der været vis At finde en villig Tolk. — Derhos bestandig dot kævles Med Venner og Meningsfæller Og hævder sit Ry som Venstres Rigtige Sæbekjælder. Indsæbet blev det ofte Og det baade tidlig og sent; Men dog er det Synd at sige, At derved man fik det rent: Her hjælper ej Lud eller Sæbe, Thi stadig fra Ho’det til Taaen Er Duften og Farven i Smag med Rosen- og Ladegaardsaaen.

mavøts Lyksaligheder.

aa Lager i Fælles-Organet, I Larsens • Morgenblad•, Findes et rigeligt Oplag Af Ænder og Andemad. Alle de vittige Fyre, Som andre gi er Lobepas, Finder udi dets Spalter Den villigste Losseplads.