S_Punch_1879

222

Sommerliv. (F rit e fte r H e n r ik H e r t s ).

Lad kun med Fjorten-tommers Skyts Man tage mig paa Kornet! Ved Fællesspisning mødes vi Og ser for dybt i Hornet, Mens alle mine Tanker fare vide. Den liden Zahle staar paa Spring, Paa mig han agter nøje, Dog tankefuld min Vej jeg gaar Og ænser ham kun føje, Mens alle mine Tanker fare vide. O Taburette, fin og blød, Hvor kan paa sligt jeg agte, Naar al min Hu kun stunder til Dig tæt ved at betragte, Mens alle mine Tanker fare vide.

olmensbro er nu, takket være Borgermester E hl er s ’s ntrolige Energi, fær­ dig, og Hejbro vil, takket være det Samme, ogsaa snart være farbar. Man kunde spørge, hvor­ for ere disse Broer byggede skævt for alt muligt? Men naar man ser sig om, opdager man

i. 1 Tinget Jeg gik mig i det Folketing, Den Rigsdag var saa lang; Min Trop jeg førte, mens min Mand Jeg stadig holdt i Gang, — Saa snever var den Sti Til et større Parti, Og kaldte jeg, saa svared’ der mig Ingen, Jeg gik fra Adelvejen ud, Hvor Hol ste in lider brat, Og skred mod Portefeuillen hen Blandt Busk og andet Krat. Saa snever var den Sti For et Folkeparti, Og kaldte jeg, saa svared’ der mig Ingen. Og alt imens jeg ensomt gik, Jeg trak saa tungt mit Vejr. O Taburette! hvor er du, Min søde Hjertenskjær? — For snever var min Sti Til saa godt et Parti. Og kaldte jeg, saa svared’ der mig Ingen. 2. I ¿e t Frie. I Brommen vil jeg ikke gaa, Thi Brommen er saa lummer, Jeg heller vil til Kroen ud, Hvor Kjær og Holstein brummer, Mens alle mine Tanker fare vide. Paa Kroen kan jeg blæse frit Ad Lejregrevens Skare, Paa Kroen kan jeg aande frit Min Længsel od den svare, Mens alle mine Tanker fare vide.

snart Byggegrunden dertil. Hvi vil man se Brobjælken i Ehlers’s Øje, men ikke blive Skæven var i sit eget? Ser man f. Ex. fra Holmens Kanal op ad Broen imod Christi­ ansborg Slot, og C h re ste n . B e r g tilfældigvis i det Samme kommer ud af Slottet, vil Synsvinkelen aabenbart blive skævbenet — i Felge Formularen «Kongen og to Skæve» — og ikke retlinjet, hvilket atter vil have til Felge, at den stumpe Vinkel over mod Børsen let kan blive til en Kom­ plimentvinkel mod Slottets Hjernevinkel. Derimod bliver den'spids, hvis Broen lægges omvendt, saa at den ene Ende bliver den anden Ende, hvilket heller ikke vilde være gunstigt for Vind- og Strømforholdene i Kanalen. Ser man bort fra Berg mod Broen, vil selv den sekyndige u n g eB r o b e r g indrømme den brokyndige Profesor H o 1m - b erg , at den Tanke at lægge Højbro i Forlængelse af eller lige Vinkel paa Holmens Bro, vilde saare enhver Anstændig- hedsfelelse. Man kunde tænke sig Broen lagt i en ret Vinkel paa Holmens Kirke, men der er en Vinkelhage ved dette Projekt, nemlig, at Mel d a h i har sagt, at det bliver grimt, og der er altsaa vinklet af paa den Kant. Dersom det imidlertid var sandsynligt, at Sinus A paa Holmens Brobue vilde blive = Cosinus A paa Hejbros Brobue eller == Asinus Co paa Stormbroens, og at Marmorbroen kunde ombygges og blive færdig paa samme Tid som Marmor­ kirken, vilde det maaske være muligt, at Magistraten kunde høre op at se skævt til Sporvognslinjen, saa at dennes Kurve vilde.kunne faa en større Radius, og den diametrale Modsætning mellem de paagjældende Faktorer ophæves ved en tilsvarende Omlægning af Knippelsbro. Derved vilde Østerbro komme i en umiddelbar Nærhed af Vesterbro og Stenbroen paa Nørrebro komme i direkte Forbindelse med Langebro. De uregelmæssige Polygonvinkler vilde saa- ledes dække hinanden og Opgaven vilde være løst til Pro­ fessor Stenvinkels Tilfredshed, hvilket under disse skæve Forhold ikke var saa lige en Sag for en V in k e ls k ri ver.