S_Punch_1879

214

Vi er kun et lille Folk, lad gaa; Des værre vi ere for faa og for smaa Til at straffe Bedraget og Løgnene. Men vor Fane er ren, vi blev aldrig til Træl, De kan trampe os ned, de kan slaa os ihjel, Men o s spytter de ikke i Øjnene. Fra Byraadsmødet borg. XI.

ra Da nma r k s Rige er, som bekjendt En g l a nd just ej blevet vel betjent Af sine Korrespondenter. Det har i alt Fald til denne Stund Af sine deri betroede „Pund“ Kun faaet daarlige Renter. Pall-Mall Gazette saavelsom Standard Fra Danmark et rigeligt Lager har Af Vildænder stillet til Skue. Dog trættende bliver slig ensformig Kost, Og bliver man plaget for meget af Fr o s t , Saa faar man gemenligen Snue. Derfor har en apakryfisk Gestalt, Hvis Musa sig nærer af engelsk Salt, Serveret for Britten og Skotten En Ret, som er yderlig delikat; Han véd, at her i den danske Stat Er der „someihing (Toldbod-) rotten“.

I ByraadetsGaarsm øde behand­ ledes følgende Sager: Skovudvalgets Erklæring over det borgerlige Skydeselskabs Andragende om Plads i Skoven til Skiveskydning oplæstes. E fter

denne Erklæring vilde Udvalgetibke være ntilbøjeligt til at overlade en Strimm el langs den sydlige Skovgrænse til Af­ holdelse af Fugleskydningen og Anlægget af en Skydepavillon. Borgemesteren fandt, a t man m aatte være m eget varsom med at tillade Fugleskydning paa det nævnte Sted, da Kuglerne let kunde strejfe Jernbanen og g aa i Toget, naar det passerede Skoven. — Svedskelsen m ente, at det let kunde hæ ndes, at Kuglerne gik ud i Søen, saa det i Stedet for en Fugleskydning blev en Fiskeskydning, eller det blev m aaske hverken Fugl eller F isk; han var i det Hele ta g e t mod enhver Fugleskydning, for m an kunde jo ikke være sikker p aa, hvor de Kugler gik hen, som havde ram t F oglen. — Sorensen var bange for, a t den Skyde­ pavillon, man vilde oprette i Skoven, om Sommeren skulde blive et Forlystelsessted for sluttede Selskaber paa Maskine og Folk med varm t Vand ogsaavidere, saa det, foruden at blive en Skydepavillon, tillige blev en Sammen- skudspavillon, hvor man skød sammen til en Bolle Punch og sikkert nok ram te M aalet, der her ikke var en Fugl rnen en B jørn, ~ og han vidste, a t dette Dyr ofte havde gjort Kystvejen usikker ved N attetide. Og han var i det Hele bange for Koglerne. Han skulde meddele et ganske mærkværdigt Tilfælde om Kuglernes vidunderlige Baner. I sidst afvigte Krig havde han som Medlem af Forplej- ningskorpset deltaget i en større Rekognoscering paa Mors ved den Tid, da Fjenden daglig ventedes her. Man havde opfordret ham til med en anden Afdeling af Intendanturen at gaa længere Syd paa, men han havde, det turde han sige, vist det Mod, at blive liggende paa More, paa en øde 0 , hvor man ved Fjendens Komme var afskaaren fra enhver Hjælp (Bevægelse). Da var han paa den om talte Rekognoscering med 3 Ingenieurer og 4 Intendanter ju st lejret i Græsset i Nærheden af det ved Sallingsund liggende G jæ stgiversted, for under Indtagelsen af en let Frokost at komme til Kundskab i Terrænet. Hele Frokosten bestod kun af nogle blødkogte Æg, der var kolde (stærk Bevæ­ gelse), og nogle stegte K yllinger, der paa Grund af flere Tim ers strabadserende Marcbe var ganske lunkne (over­ ordenlig B evægelse), sam t et forsvindende Flaskefoder, men det Hele var jo ogsaa paa Feltfod. Taleren havde ju st lagt et Æ g i Græsset og kastet sine Øjne over paa Salling, hvor de laa noget, da en pludselig Geværild skræmmede ham og hele Selskabet op. Hans første Gjer- ning var at redde Madkurven, med hvilken han paa en ham den Dag i Dag uforklarlig Maade gled ned under en stor Stenkiste. Men Æ gget havde han glem t paa Jorden; — noget efter viste det sig, at nogle Højskoleelever havde vist en uforsvarlig Omgang med Skydevaaben, idet de havde øvet sig bag G aarden; og herfra var en Kugle sprunget over T ag et, gaaet om to H jørner, havde stødt

Over Danmark svinger han Tugtens Ris, Og skøndt han det fører paa modsat Vis, Af hvad man kalder Anstændighed. Saa bør vi dog glædes ved Fyrens Ord; Tbi han har os lært, at hvad her til Lands gror, Er den rene, skære Elendighed. Al Videnskab, Poesi og Kunst Har Folket dyrket aldeles omsonst, Og vor Politik er forfejlet. Nej, kom til England, til Themsens Bred! Der har de den dejligste Redelighed, Hvori vi burde os spejlet. Ja, mange Tak, du brave Person, Til hvem en beslægtet Kræmmernation Med Andagt formenes at lytte! Et tør vi dog sige! Hvad Spotpris man vil I City vurdere vor Ære til, Med En g l a nd s vil ikke vi bytte. Vi kan os trøste til denne Dag, At var vor Holdning end stundom svag, Saa var den dog aldrig ussel! Vel muligt, at ingen kan kaldes stor Blandt dem, som her hjemme har styret vort Ror, Men vi ejed’ dog ingen — Lord Rus s e l l ! Til brudte Løfter, til svegen Pligt, Til lumpne Overfald, Mordbrand og sligt,

Vort Samfnnd har manglet Begavelse. Og aldrig vi svigted’ en Ven i Nød, En Uriaspost vi aldrig ham bød For at græde ved hans Begravelse.