S_Punch_1879

211

øvrige Skrivematerialer. Den skal staa i F l i n c b s eller Wi s b e c h s Almanak. Lad mig nu først finde en Titel. Jeg vil kalde den S p ø g e l s e t p u m G u m m e l - T u b o r g . Østenvinden for om Kaps med de tunge, graa Skyr hen over dm øde, sørgelige Vejstrækning mellem Vibens- hus og „Slukefter“. En mlig Wienervogn , trukken af to vælige, blankbrune Hingste, slæbte sig langsomt af Sted, som om den vidste, at den, der sad inden i den — Ja hvem sidder inden i den? Nu har jeg det — Som om dm vidste, at dm, der sad indm i dm — Nej, den Stil ligger ikke for mig. Uh, hvor det er varmt. Jeg vil drikke en Bajer. Det hjalp. Jeg tror hellere jeg vil skrive til „Illustreret Tidmde u, undertegne mig Marie X og gjøre det i den engelske Stil. Saadan: A l i c e M o n t g o m e r y , „Jeg kan ikke lide ham, Moder. Han vixer sine Moustacher.“ Dm unge Dame , der udtalte disse Ord, idet hun med det samme stak Spidsm af en lille, lyserød Para­ sol gjennem m stor Skræppe , der stod ved Vejkantm, havde lange, lyse Krøller, blaa Øjne og m liUe rød Mund, hvis Udtryk til sine Tider kunde være uimodr staaelig bedaarmde, mm som rigtignok i dette Øjeblik krusedes a f et temmelig harmligt Smil. Hun var meste Datter af Sir Guy, Bobért Fitz-Patrick Mont- gomery til Montgomery Castle — Det er dog en af­ skylig Varme! Mon en Bajer vilde gjøre godt? Man har Lov at probere — Saa! Nu videre. Ja, men „Blusireret Tidmde “ og de engelske Noveller ere ikke rigtig paa Moden, som for ti Aar siden. Jeg kunde nok skrive Noget til „Nær og Fjærn “ og for Exempel kalde det M i t F o r h o l d t i l T y r o l e r f e r d i n a n d . t f Ma l v i n a S l i v o w i t z a , født K r a u s k o p f . Men disse „Personalia“ maa helst ligge nede i Tyskland og der har jeg ikke været. Maaske kunde jeg bedre være national og skrive det i „Ude og Hjemme1. Saa skal den hedde JBln 1 t r æ l e s ø . „De skulde hellere gaa over i Læ, lille Frøken!“ sagde Sø r e n K r a f t , idet han spyttede m ordmlig Spyt i sin barkede Næve, halede i Givtovene og brasede Klyverbommm bak , medens han samtidig hev Battet i Borde og vendte Skraam i Munden. Det var en Skraa fra Høker J e sp e r s en oppe i Lejet. Derfor kunde dm taale at vmdes. Søm rullede svært . Høje blaasorte Bølger væltede af Sted med hvidt Skum i Toppen. Vindm var ONO, m Streg til Vest. Dm peb gjmnem Olietøjet og lænsede ud af Spygatterne, medms den lille Dæksbaad med Fokkm braset firkant, Stængesalingen halet tot og alle Bardu­ nerne skaaret i Blok, saa at Merssejlme — Nej, jeg

kan ikke uden „Hempels Haandbog i Lystsejlads“ — Og saa den forbistrede Varme! En Sodavand med en ganske lille Snaps Kognak kGnde vist klare Tan­ kerne — Ah! Jeg vi! hellere være realistisk og fransk. Det passer til „Nu t i d en“. Saa kalder vi den M a r g o t * „Bliv Arthur — Et Sekund endnu!“ Vikomten stirrede paa hende. Der kom et glasagtigt, dæmonisk Udtryk i hans Pinzenez. Hans Næsebor dirrede, som om han med Møje undertrykte Noget. Var det et Suk? Eller maaske en Nysm? Eller noget Andet? Selv Vikomtens fortrolige Vmner — og han havde ingm fortrolige Venner — vilde ikke have kunnet afgjøre det. „Madame!“ sagde han. Det lille rosenrøde Ar, der ligesom m Tankestreg laa over hmdes venstre Øjelaag, blev ved Tonm i hans Stemme magmtarødt. Hun snappede efter Vejret. Ja, det har man saamæn Lov til i denne Hede! Nok en Kognak! — Aa! Jeg vil dog, naar det kom­ mer til Stykket, hellere skrive i min egen Stil og behandle Øjeblikkets brændende Spørgsmaal. Jeg har en Idé: Æ B r u m m e n , Ene! Ganske ene! E t tarvelig møbleret Kammer. Jernstænger for Vinduet. Ikke m Sjæl at holde Taler til. Han støtter sit kongelige Hoved i Haandm. Der triller m Taare ned ad hans Brilleglas. Se dm ruller langsomt ned i hans store blonde Skæg. Han gnider tankefuldt sit ene, lidt vndadbøjede Knæ. Hvem er' dmne Mand? En Krone s'mykker usynlig hans Isse. Det er den fangne Kong Chres ten Fo Ikehjerte. For - raadt a f sine Forbundsfæller sidder han ene, ganske ene. Maanens Straaler liste sig ind gjmnem, Gitteret. Hvad tænker han paa? Hans Taarer trille . Venneløs og frændeles, A f A l b e r ti forladt , Sveget a f H o l s t e i n Og hver Moderat, Ene i Fængsel, skøndt ej paa Vand og Brød. — Tungere Taarer vist aldrig der flød. Da lyder Zitherms Toner nede fra Gaden. Som fordum Trubaduren sang for den fangne B i chard L ø v e h j e r t e , synger Skjaldm Zah l e for Ckrestm Folkehjea te. ^ Chresten, oh min K on gel Nej, det er jo Vrøvl. Zahl e er jo draget paa Korstog med Al be r t i til Svovlsyrien. Det er for svært at være Digter i saadan en Varme. Jeg op­ giver Ri chard Kaufmann. Skidt med Berømmel­ sen! Hvad er Æren? siger Pa u l Fal s t af f . Jeg vil tage et Styrtebad og sende Bidrag til Punch. Og saa vil jeg drikke en Sherry-Cobler. Det er en kold En.