S_Punch_1879

Hans Lokker klipped’ hun, og hver en følle Filifter modig med Lænker kom; Ja, det var Vand paa de Herrers Mølle, A t de fik Hjælp af en Skjønhed, fom Dalila, Dalilala, Dalila, Dalilala

Om Samfons Kraft gik der R y om Lande, Han agted' Lænker og Baand fom S traa; Men -Lykken vexler, det maa man fande, For en Gang faldt han i Hænder paa Daiila Dalilala, Dalila Dalilala.

I deres Møllekværn de lod ham ilide, Og Træl han blev hos dem med Aarene. — O Yngling, fe dig blot for i Tide

Og vogt dig for den bedaarende Dalila Dalilala, Dalila Dalilala. C. S i tti o n s e n U d g iv er.