S_Punch_1879

183

paa den sidste Taler. Grunden til at den omtalte Prøve- middag var falden saaledes ud, havde vel været, at Vinen havde været for stærk eller de Herrer for svage eller maa- ske begge Dele. Borgem esteren maatte antage, at Hr. Lung naturligvis ikke var personlig. L u n g sagde, at det kunde Borgemesteren gjerne an­ tage, hvis han vilde. Por øvrigt fandt han det naturligt at holde en Prøvemiddag, dog ikke paa Gæstgivergaarden men i Klubben, der ved denne Lejlighed havde det Fortrin, at den laa i Nærheden af Byens Universitet, han mente Latinskolen, Og hvad Vinen angik, da skulde han bemærke, at hans egen Vinkjælder, der havde Leverancen til Klubben, ved denne Lejlighed stod til Disposition til de moderateste Priser (Bravo). Ja han skulde opfordre alle Tilstedeværende og hvem, der ellers maatte interessere sig for Universitetet og dets Gjerning, til at aflægge et Besøg i hans Lager, hvor man ad libitum kunde prøve Varerne (stærke Hør). En Prøvemiddag var nødvendig; og holdtes den ikke, vilde Folk kunne sige, at man ikke greb Sagen an med den til­ børlige Energi, - og viide ingen anden, tilbed Taleren sig villig til alene at afholde en Prøvemiddag, selv om hans Helbred skulde lide derunder (Hør!). Skomager K ruse havde en Gang staaet i Kjøbenhavn paa det samme Sted som Universet (Latter), nemlig paa Frueplads, og da han saa Drengene staa paa det bare Hovede af Glæde, eller, hvad han vilde sige, staa paa Hovedet af bare Glæde, saasnart de saa en Student, saa havde han fortrudt, at han ikke var blevet Studerendes, — men det kom nu ikke Sagen ved. - For Kundskaber, det var dog en Blanksværte, som gav En den Politur, der holdt længst ud, — og det kora fra Universet, hvis Ju ­ bilæum var meget gammelt, og derom havde han læst i Visbechs Almanak, — men det kom nu ikke Sagen ved. Men han mente, at der burde afholdes et Fyrværkeri, for det skulde være symbaalsk og betyde Oplysningen, som kom fra Universet. Og Solene skulde være de bekjendteste Mænd fra Universet, og Raketterne skulde være Digterne, der gik saa højt, at man ikke kunde følge dem, og Svær­ merne Bkulde betyde Studenterne, — og de to Kanonskud, der aabnede og sluttede Højtideligheden, skulde være Pedellerne, men det kom nu ikke Sagen ved. Glarmester Svendsen mente, at man kunde indvende, at man kunde tage Skade af Fyrværkeriet, og det kunde gaa som Manden, der gik ud med en Spadserestok i Haanden og kom hjem med en Raketstok i Benet. Prokurator Ju slesen kunde ikke nægte, at disse For­ handlinger og navnlig den megen Snak om Prøvemiddag havde sat hans Taalraodighed paa en haard Prøve. Man skulde hellere holde Prøvefest medPreveiliumination, Preve- sange og Prøvesølv paa Bordet. Skomager Kruses Tale. havde været et helt Fyrværkeri, og han var futtet af, som om han havde en Troldkjærling i — Støvlerne. For Resten havde han i Dag ødslet stærkt med Krudtet; Taleren vilde anbefale ham lidt mere Forsigtighed i Omgangen med slige brændbare Stoffer; han syntes allerede at se et sve­ dent Grin paa Forsamlingens Ansigter. (Latter). Men man maatte tilgive Hr. K ruse; han kjendte vel næppe Krudtets fulde Virkninger, og ban havde jo heller ikke op­ fundet det. — Forøvrigt mente han, at Sagen om en F’est- middag burde henvises til det staaende Udvalg. — Dette skete da ogsaa. Mødet hævet Kl. 9'/a. Overlam pepudserens Dagbog, ( f o r t s a t af hans Datter. ) T i r s d a g de n 2 7 d e M aj. Skæ rsomm ernatsdromm en. Petersen kom hjem i Aftes med Utydelighed i Taleorganer og Svagelighed i Balansen; Fra Krumkagen. Og var næste

Morgen tilbøjelig til Extrasild; Hvad han forklarede mig sigende: «Du ka spise Arsenik til Maaren, Midda aa Aft- ning paa Severine, at den var højhalset aa med Reb i Merssejlene. Formedelst jeg bedrak en Risdasinan i gammel PortviD.* »Var det ham med Hatten?» spør jeg. — »Hat» — sa’e Petersen — »ja, har han aldrig før hat Hat, saa har han hat Hat i Aftes, nemlig dog ikke S i mo n , som sad i føste Parkæt aa ble ta’et Hat a paa føst med Hef- lihed aa siden med Alvaarlihed a Omsiddendes, men Ha n s P e t e r , Bom sad paa Galleriet aa jeg ved Siden a , for a la Movritsen probere at styre Kodiljen alene en Gang, som han hade bet om aa skilte sig ved til Tefreshed paa nær som et Bejetræ der var skæft i Mitterpartiet, aa lang­ skibs a mig en alrendes, men pæn Kone, som begegnede mig med Ingladelihed aa Fortrolihed aa fortæller mig hun osse er paa Friballet værende Mor te en Risdasmand; Som var H a n s P e t e r , aa som ku sæl vaaren i feste Parkæt enkeltvis, men ville gere sin gamle Mor fra Lannet en aanueli Vederkvæjelsé aa gig tel Ballethullet aa velle faabytte sin Pakætbaliet med to te Galleriet aa bed Mannen i Hullet ti Orer i Lidkjøb, hvad han afslog, fordi han var ikke folkelig men embedsmæssig. Men Hans Peter hade ikke svegtet sin gamle Mor men gaaet paa Torret aa funnet en Sjover a hans Bekæntskab, som ville handle aa tog Friballetten aa femogtyve Orer for to te Galleret aa det var, sa hon, bare for a hon sku se Kaansterne, fordi Hans Peter kerte sig sæl ikke om det aa sad aa drak Bajer med en Væller i Fischers Beværting, aa da han kom ing præsangterede Moren mig for han aa han sae mig Beha- velibeder paa Teatrets Vejne; For det gode 0 1 vi holdt aa vi gig i Krumkaven aa var venskavelie aa jeg gore Mit med Paaverkning a han te Bæste for Teatret med Portvin, men jeg tror Sjæfen sku heller la Risdaen faa to vær te Galleriet, for at di ku gaa med Famillie som in- virker paa Menneskenes Taknemlihed aa di ku spare di 2 5 Ore te Sjover i Bytte aa drekke to Bajre i Stadet aa blie ennu behaveliere mod os; Desformedelst;» Hvorpaa Petersen tog nok en Sild ; Og tavg. F r e d a g d. 3 0 Ma j L a d y Tartuffe. Som var sidste Forestilling men ikke allersidste; Som bliver den for Pastor H o s t r u p ; Som skal hare Benefise. Fordi han bar brugt de Penge han fik af Rigsdagen; Sidst. Og fordi nu har vi selv faaet Lov til at slippe for v o r e s Gjæld, Og har ingen mere saa vi kan hjælpe paa dem; Som har. Men Petersen vil ikke fryde sig rigtig og juble; Derover. F'ordi han tror Rigsdagen har skumle Bagtanker; Som han udlod sig med for mig i Fortrolighed forleden Aften; Sigende! Du skal ingen Kaalbøtter sla af Glæde desformedelst Severine, for Ryge som talte Latin og som din salig Fader siterede sommetider bemærkede stundom. *T im e oh D am e os et D onna m ed R en ter . som betyder at di giver ikke en Ævle bort undtagen med Hensyn til at di ve ha et Pære i Stedet og ovre i Krumkaven; Severine har vi ligget vore Hoveder i Blød desangaaendes og fundet det ved dybere Udgranskning at de vil gere Teatret til et Asyl for uhel­ bredelige Aandsvage. som di selv har Fribilletter til i førat« Paket, og naar det kommer dertil, hvad skal vi saa fange an som har ondt nok iforvejen ved at konknxere med Sirkus, hvor de har en halv Snes Sorte og vi har kun En; Brun, og Andersen ogsaa en Brun men ingen Svarts, og skulde det rive ud til Asyl, Severine, som det ser ud til, maa vi møde det med Forberedelse iforvejen, Hvorfor jeg præponerer, Du og Malle ligger paa Højskole i Sommer før at faa Manererne og blive indexerserede, Deri og I kan tage ud til Dykker, som skal have en og som nok tager jer paa Fribiljet; For gammel Bekjendtskabs Skyld.« Hvorfor vi rejser imorgen og jeg slutter Dagbogen for iaar; Fordi jeg tor ikke tage den med til Dykker; Men nedlægger Pennen siddende; Punktum!