S_Punch_1879

1 8 2

Fra Byraadsmødet i X — borg. XI.

I Byraadcts Mede for Ler« dagen d. 31te Maj forhandledes Sagen om eventuelle Festlig­ heder i Anledning a fU 'n iv e rsi- t e t e t s J u b e l f e s t . B orgem esieren var overbevist om, at Forsamlingen delte hans Anskuelser, naar han mente, at der i Anledning af Universitets Firehundreda&rs Jæbilæum burde gjøres Noget, (hor!) det var Noget, som saa sjeldent gjentog

ÉkvmQ Tauber! Sorg og Kval Aldrig her paa Jorden ender! Godkjendt har man Rektor Dahl, Og du fandt kun utro Venner: Med din Kummer og Beklagelse Maa du sidde tavs i Slagelse. Dog i Skæbnens bitre Had Skal dig trøste Sangens Toner, Trøste dig for Tab af Mad Og Diæters blanke Kroner, Trøste dig, som hk tilbage Sendt din trøstesløse Klage. Du blev skuffet, det er sandt, Lidt for rask du raabte: «Funtus!» Ej du kom og saaJ og vandt, Nej du kom og gik rabundus; Dog den Trøst dig er beskaaren: Du har vaaren folkekaaren. Hvad man har, det har man jo, Og du har i din Erindring, Hvad en Sjæl kan skaffe Ro Og en bitter Smerte Lindring: Åt du var til Gavn og Baade For den gode Lovemaade. Du har virket i dit Kald Som den gode Sma g s Forfægter; At paa Ho’edet du gav Hal l , Mindes skal til sene Slægter. R e n l i gh e d dit Ideal var; For din Hat du altid Xa’l var. Havde du ej ha’t den Hat, Vilde man, trods dine Dyder, Aldrig have anet, at I Parket at gaa med Hat paa. Derfor trøst dig, faldne Ven! Du har virket, hvad du kunde, Og dit Navn blandt Venstres Mænd Vil ej ganske gaa til Grunde; De vil sørge for, at Raden Atter komme kan til Maden. Du var bleven Banebryder For hin kvækerlige Attraa:

sig i vort Laud, at Universitetet fejrede Git Firehtmdredaars Jubilæum, ai det burde paaskønzres. Det var ikke nok, at der, som i andre Provinsbyer, dannedes Komitéer af aka­ demiske Borgere, for at træffe de nudvendige Foranstalt­ ninger til Festens Højtideligholdelse. En Komité ai akade­ miske og ikke-akademiske Borgere burde- indbyde Alle; — der burde gives alle Borgerne Anledning til en loftet Feststemning, og hau var overbevist om, at enhver . af Byens Borgere, naar han tømtø Skaalen for Universitetet, vilde fole sig som akademisk Borger; (Bravo!) med andre Ord: der burde afholdes en almindelig Festmiddag, lige­ som han vilde anse det for hensigtssvaresde at foranstalte en Bespisning af Byens Fattige og andre Folkeforlystelser. Materialist Svedskelsen rnaatte sige, åt Universitetet var en Indretning, som Landet skyldte sin Oplysning, det var et aandeligt Gasværk for hele Landet, og det vilde sige meget. Han skulde kun nævne enkelte berømte Mænd, der var udgaaede fra Universitetet, som; Pastor Zahle og Professor Scharling, der havde skrevet «Bisp Valdemar og Kong Absalon». (Latter) Ja, det havde han! Og det var Mænd, som man ikke kunde undgaa at lado være med at kjende. Og derfor holdt han ogsaa paa en Mid­ dag ; men først burde der holdes en Prøvemiddag, for saa kunde man smage paa Varerne. Og det var saa rart. (Latter.) Ja, det var meget vigtigt at vide, hvordan den Anretning vilde blive, som der skulde anrettes ved en saadan Festlighed, hvor hele Evropas Gjne laa paa Dan­ marks Kort. (Latter). Sjøbmand Sørensen var meget imod en Prøvemiddag. Han skulde i den Anledning blot minde ora den for 5 Aar giden afholdte Prøvemiddag før Landmandsmødet, hvori ha« personlig havde deltaget. Borgemesteren havde, som sædvanlig optaget af Forretninger, paa Grund af en Em - bedgrejse da været fraværende. Men Taleren og tre andre Medborgere var den borammede Dag samvittighedsfuldt mødt Kl. 5 og havde med megen Alvor prøvet Maden og Vinen. Allerede efter tre Retters Forløb havde en af Sel­ skabet med en saadan Iver prøvet Vinen, at han maatte forlade Lokalet (Bevægelse). Ved Champagnen gik en til (stærk Bevægelse). Og da Desserten kom, sad Taleren alene prøvende Portvin og Madejra, og han brændte oven i Kjobet inde med en Prøvetale (overordenlig Bevægelse). Og trods al denne Flid og Udholdenhed var det Dagen efter hverken Taleren eller de andre Herrer muligt at er­ indre, af hvad Bonitet Varerne havde været. Og, da selve Festmiddagen kom, var baade Maden og Vinen af en saa­ dan Art, at det vilde have været en Skandale, hvis ikke den livlige Feststemning havde kastet et Slør over alle materielle Mangler. — Man burde efter Talerens Mening blot bestille et Maaltid, som han skulde henstille til B y- raadet, til nærmere Betragtning. Han vilde anbefale Gæst- givergaardea samt at lade Raadhuset illuminere. Vinhandler L un g havde med stigende Forundring hørt