S_Punch_1879

163

Dirigenten beklager den skete Afbrydelse. Mikkelsen var ellers en god og kjærlig Sjæl, hans i Aften udviste Brutalitet kom alene af, at han var fuldstændig ædru og i denne for barn aldeles usædvanligr Tilstand havde felt en uforklarlig Irritabilitet af Nervesystemet. Han var ganske sikker paa, at han ved næste Mode atter vilde være den samme venlige, blide, ja næsten vemodige Mikkelsen, som vi Alle kjendte. Hof-Grønthandler K naspersen bifaldt ganske Hansens Forslag. Med Hensyn til Lopperne maatte man lægge Vægt paa, om der var Blod i dem. Det var Blodet, det kom an paa. Lopperacerne var i de senere Aar bievne utilbørlig blandede. Der var for Exempel næsten ikke et eneste Exemplar her i Landet af den hojbenede spidssnu­ dede, giathaarede, saakaldte Greveloppe. Selv den lille studsorede Frøkenloppe var bleven sjeldnere. Ladegaards- loppen med det stærkt byggede Eævemuskelsystem havde endnu holdt sig temmelig ren, men denne Race var af en noget lavbenet Natur og lod sig neppe forædle synderlig. De aarlige Flyttedage havde stor Skyld i dette uheldige Resultat. Lopperne blev ved disse kastede ud af Hus og Hjem, ferte en Tid lang en vagabonderende Tilværelse, som avlede slette Tilbøjeligheder og navnlig fremkaldte de hyppige Mesalliancer, hvorved Racerne krvdsedes og Lopper af oprindelig god Familie blandede Blod med andre af en langt ringere Extraktion. Vi maatte have et Loppestutteri, for atter at bringe Sagen paa Fode. Dernæst var den paagj¡bidende Jagtlov aldeles urimelig. Der var i •Rigs­ dagen fremkommet Lovforslag om Fredning af forskjellige Dyr. Hvad Rævene angik, trode ban dog næppe, at Ven­ stre, i hvert Fald ikke den moderate Fraktion vilde gaa ind paa nogen Fredning, ikke en Gang Frede Boisen vilde vistnok lige over for Holstejn og Høgsbro være med til paa en saa eklatant Maade at dementere det gamle Ord­ sprog «Frænde er Frænde værst» o. s. v. (Diri­ genten bad Taleren holde sig lidt mere til Sagén), Ja han vilde blot sige, at gik Fredningen af Ræve igjennem, vilde dér jo nok blive SpsftPd i Rævegade, men vistnok Sorg og Elendighed i Haregadé- skondfc det kom jo for Resten ikke ham ved, da han selv bode i Krokodiilegade. Derimod burde Loppefangsten betydelig;; indskrænkes. Den dreves nu paa en aldeles hensynsløs Maade baade Sommer og Vinter, baade Søgn- og Helligdage, baade af eyede og uøvede. Følgen heraf var, at Yildtet blev mere og mere forskræmt og at Bestanden lod meget tilbage at ønske i Henseende til Kvalitet. Han vilde foreslaa Forsamlingen at anmode Bestyrelsen om at udstede en Indbydelse til at danne en Forening, . hvis, om han saa maatte sige, Springeropgave det skulde være, dels ved personlige An- strængelser at søge rundt om i Landet at sprede Lopper af fin Race cg ægte «Blod», dels ved Andragender til Lovgivningsmagten at virke for Jagtlovens Revision, D irigenten satte Knaspersens Forslag under Afstemning.

Det vedtoges enstemmig med alle Stemmer mod en. M ikkelsen, var fraværende. D irigenten takkede for den Bestyrelsen viste Tillid, hvorefter Mødet hævedes. E n ,

Venstres Kammertone.

Uen Dødeliges Led er højst alvorlig, Sit Brød han æder i sit Ansigts Sved. Selv H&gshroes Indtægt sattes nylig ned Med fir og tyve hundred’ Kroner aarlig. Dog hjælper man sig ganske uvilkaarlig Med mager Føde, faar man ikke fed; I Mangel af en god Samvittighed Kan somme godt sig hjælpe med en ¿aarlig. Og Høg sbro har endnu sit Folkeblad, Hint Bord, hvor Yenstre før holdt Fællesspisning Og hvor selv Chresten fik sin varme Mad, Ak! slet man lønned’ slig en Gunstbevisning, Saa Offeret for folkelig Ubillighed Udbryde maa: „Det har man for sin Villighed iK XV . . 0» Yenskab: du har hjemme her i Nord! . En Hymne til din Ære du fortjener! — Hin Lea r e har en sjelden Kreds af Venner, Men kon til én han ganske sig betror, Lad andre Grever kun med varme Ord Forsikre, at for Ræven Hjertet brænder; Han har sis B a g g e r , der, lig Mikkels Frænder, Bom hans „private Yen“ bag Øret bor.

Den kloge Ræv to Y7eje gjerne har Til Udgang og ej sjelden Ser saagar! Heri har Bagge r ogsaa villet øve sig.

Dog er han ikke rigtig klog heri: Hans Udgang fra hans forrige Parti Var ikkun én, og — den var højst bedrøvelig.

ir