S_Punch_1879

150

Nu ikal H ørup revidere! Han kan fagtens triumfere; — D et gjør H ø GSBRO aldrig mere. Thi hans Bejlen var omfonft Til de Radikales Gunft; — Den var levebrødløs Kunil. I fit fure Æble bidende Sidder Folkevennen lidende. — Hvilken rædfom « F o l k e t id e n d e »!

En Re-Vision.

(Enirn» et liibet ^ntifyatig titt ^rønidten om ?lunl>ekrngen.

o bltfuer att berettbe, ont tuenbe fonfltge iføtronnerod)2eé*@j;u*ni gere, fom po tf>e titter meegen Opfør odj ^Jarlement obi ØUiget foruolbte. S^en (Seneuat i)anb SBajer, font ^aføe tiiforne uoren en ^enbtidj ubi Æonn* genS Sføttere, ^afuenbc fetff

A.rme HøGSBRO i Ved dit Fald Sorgens Toner lyde ikal Fra vor taarekvalte Skjald. Thi han véd, hans Harpetoner Ej med Tabet dig forfoner A f de mange hundred’ Kroner. Ak, ved Sorgens forte Havs Bredder fidder Skjalden tavs, Og Humøret — det er fnavs. Kun til Glæde for Beikuerne Brænder nemlig Tvedragtslueme Mellem «H a t t e n e » og «Hue rne» . Som i fordums Tid man faa «Hatte» løs mod «Huer» gaa Blandt de fvenfke «gossar blå», Saadan g i’er de Radikale HoLSTEINS Mænd paa deres Hale; Om Pardon er aldrig Tale. HOLSTEIN er i Huen mod; «Hattene» flaar han ned for Fod; SCHELDE tørfter — efter Blod ! C H R E ST E N med fit altomfattende Statsmandsblik ilaar som det attende Sekels førfte Mænd blandt «Hattene»

føe Sdtflag ot£ (Sreratier ubi en luben ftønnføe be* ffreffuen, font bleff af uelbøtbig >§err

Æauffn ian n ubi

Stpffen beforbret.

<§anb

58afer bleff [enere en ed)te

$olde*9J?anb, bragenbié omm fra @teb tiiem tage fra t^ereS Jomfrubure od) fra ©tegeré ot$ balbpring o<$ t^ern ubi SKann6*9flettig^eber inbfette, ide adjtenbté, føab formering ubi ttlaturenS od; ftdtenS uelutfe £ooe od) Slmtorbninger t^ermcb annretteS fonbe. Støen uar ^ann emot fongebcttere ep faa uettftnnt, uil* fenbié tpem platt Pb tberiS Ubfør, £iff*@ebing o<$ brøttopågaffue formeene fiigenbiS, att @lid)t fidp ide fonbe medj republifannffe Qlnnffoelfer, føormet^i ^anb uar fuar* ligen anbfiøtet, foreene.

benamten fø3*®jcengere uar panb 99§ane o$ peegenbiå fnart emot Heft odj

H øgsbro llaar med fin Kalot Som de flagne «Huers» Drot; Thi en har han faa’t. Hu 1 den Hue ej ham huer; Den var en af disfe Tuer, Hvorfor Kaperkufke gruer H ø g sb r o som et væltet Læs Ligger, bidende i Græs; Sent han vorder i fit Es;

aut efterfotmu Uinbett uar titt.

fnart emot Øft,

Odj