S_Puk_1893

83

Socialdemokratisk Fødelandssang.

i sig selv er nogle Utysker, saa spiller E n g e l s alligevel som en Erkeengels, og R e t t y er næsten ligesaa sød som vores B e 11y H e n n i n g s, saa at man ved Gud morer sig akkurat ligesaa godt som i vores eget Kongelige paa det nær med Sproget, navnlig naar man gaar til S c h u m a n d i Stedet for, som jo ogsaa er tysk og som man derfor ligesaa godt kan støtte for Eredens Skyld, hvad jeg ogsaa har gjort de sidste Gange, men Petersen er jo noget gnaven over, at det ikke blev til noget med Landliggeriet, skjønt han alligevel i Reglen kun kan naa at komme ud om Søndagen, da han altid har en Mængde vigtige Forretninger i Byen om Sommeren, saa at han maa blive der Natten over, og nu er jo Pigerne der ude med Børnene, saa vi kun har Portnerkonen til at gjøre Pigearbejde hos os, og saa maa vi jo leve paa Feltfod og have noget nemt til Formad og Rabarbergrød til Nachricht, som Eftermad hedder paa Tysk, og derfor synes han, at det kunde være nok med en fransk Visit af og til hos Tyskerne og synes ikke om at leve paa Feltfod, men er kommen paa Krigsfod med Mørk og for at demonstrere imod ham vilde han jo gaa i Toget paa Grundlovsdagen men gik i Taaget og kom i det Sted i Tivoli med sin Ven døve Jespersen, der er Isenkræmmer og et Jern til at være med til al Slags, og da de skulde have et Par Stykker Smørrebrød belagt til Aften, var alt besat, saa at de maatte gaa ind i Kisten, hvad de jo nok kunde tillade sig, da Petersen er en ældre gift Mand og døve Jespersen er Ungkarl og desuden mest gaar der for at høre Sangen, men kan De saa tænke Dem, hvem de træffer derinde? Mørk, som dog maatte holde sig for' god til sligt som nyforlovet, og skjønt han sagde, at han kun var gaaet paa Fagets Vegne, lod Petersen ham naturligvis ikke dø i Synden, men læste ham Texten saa grundig, at han først kom hjem henad Morgenstunden, men nu sidder Petrine hjemme og græder og siger, at han har skrinlagt nendes Lykke i Kislen, og at han er en Døgnflue, hvis Kjærlighed kun er et vildt Skud, og at man skal fjerne den sørgelige Gjenstand fra hende, men endnu har bun dog ikke sendt ham hans Ring tilbage, hvad der ogsaa vilde være meget kjedeligt, da hendes Fremtid jo ellers let kunde komme til at se sort ud. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

Langt højere Snapse man har paa vor Jord End her, hvor knap der findes et W i i n b l a d , Dog tror vi, at Snapsen er dejligst i Nord, Og lader haant om Storborg’rens Vinfad. Vi vil ej ha’e Afholdsmænd med til vor Fest, At blive ved Fusel, det tjener os bedst. Vi har ingen Fugle med brogede Fjer, Men Lærken klukker kjælent i Lommen. Hos os man ej Palmer og Pragtblomster ser, Vi dyrker kun Kornpeter og Kommen. Den maa kaldes gal, som bliver total, En otte Graders derimod er normal. Vi er ej Agrarer med stort Me y e r i, Som Børnemælk paa Flasker leverer, Vor Børnemælk kommer en Draabø vi i, Som Mælketoddy vi den serverer. Den Højre har haanet og traadt under Fod, Nej, dertil er Snapsen for gammel og god. Den gjemmer jo i sig en hel Symbolik, Thi jævn som den er vor Socialisme. Og kommer for Retten hans Spritfabrik — skidt! Han sidder det af, og det har vi jo frit. Vi Danske jo husvante plasker til Søs Og sejler paa de tjærede Planker, Bør da vi vel frygte, om ogsaa lidt løs 1 Reglen Spunsen er paa vort Anker ? Og, kæntrer man saa som en Sejler i Blæst, Man bliver ved Jorden og det er dog bedst. Elektrisk Belysning, der skinner som Guld, Med det gaar Kapitalen i Kampen, Men hver Socialdemokrat er saa fuld Af Mod, naar blot han Blus har paa Lampen. Vor Sag kommer vidt, naar af Akvavit En Del har for meget og Ingen for lidt. Vi rynker paa Næsen ad Duft-Romantik Og dyrker lp s e n s Spiritualisme,

Q)

r

Spillelidenskaben har i en saa betænkelig Grad taget Overhaand under Løbene paa Traverbanen, at d e t d a n s k e T r a v s e l s k a b for Fremtiden kun vil faa. Tilladelse til at lade Løb afholde indenfor Odds-Herreds Grænser.

„Det lille Danmark“ kaldes vort Fædreland altid i ud­ landet. Er der Mening i det? — Nej! — Naar man, som vi, aarlig i t u s i n d v i s kan udføre de dejligste Svin, saa kan vi med Rette gjøre Krav paa, snarere end F i u i a n d , at bære det romantiske Navn: De tusind S ø e r s Land.

\s>