S_Puk_1893
Redaktør P i h l havde for tyve Aar siden selv fremsat Tanken, kun skulde Pavillonen ikke ligget i Anlægget, men udenfor • samme, og det var ikke Meningen, at det skulde være et Konditori, men derimod et Sprøjtehus. Ved at antage sig dette Forslag havde han ikke næret en Slange ved sin Barm, det indsaa han nu, da det saa mange Aar efter endnu var livskraftigt, og han vilde derfor benytte Lejligheden til at give det en lille Straale. Bankdirektør J o s e p h s e n advarede mod Forslaget, der bare vilde trække Folk til Anlægget, hvilket dog ikke var Meningen, eftersom et Anlægs største Tiltrækning var den, at hele Byen kunde spadsere i det uden at blive generet af andre Mennesker. Der var ingen Grund til, at de smukke Bede skulde trædes ned, blot for at Sprutberg kunde mele sin Kage ved at oprette et Bedested, og han vilde derfor bede for Bedene. Desuden skulde han blot anføre, at der i hans Ejendom boede én Konditor, der nu var i Stand til at betale en ret antagelig Leje; ogsaa denne Mand vilde Sprutberg gaa i Bedene. Hvis Folk vilde have noget at spise og drikke i Anlægget, saa kunde de jo tage et andet Sted hen. Klejnsmed F y l l e r u p havde ikke kunnet høre alt, hvad der blev sagt, men han vilde dog sige, at Folk saamænd godt kunde blive ved paa den gamle Maade, som han fandt var meget god, navnlig da han personlig ikke lugtede godt, saa at han ikke havde nogen Gene af det. Borgmesteren havde, saa vidt han kunde høre, talt om et Tilflugtssted, naar der var Baller i Haven, som man kunde hvile sig paa iPavserne; han holdt nu overhovedet ikke meget af Baller i Haven, men kunde dog bedre sympatisere hermed end med Josephsens Forslag om at gaa i Bedene, som han dog fandt lovlig stramt. B o r g m e s t e r e n vilde henlede Fyllerups Opmærksomhed paa, at han vist var inde paa Klosetterne endnu, men at den øvrige Forsamling forlængst havde forladt dem. F y l l e r u p bad meget undskylde, at han paa Grund af sip daarlige Hørelse havde taget fejl af Renovationen og Restau rationen. Han havde ikke villet fornærme nogen. Dyrlæge M e 1d r u p vilde ligesaa godt strax foreslaa, at Sagen sendtes i Udvalg, da det dog blev Resultatet af Josephsens Bedemandstale, og han kunde se, at Mommesen sad paa Springet med et lignende Forslag. M o min e s e n fandt Meldrops Forslag noget forhastet, da man jo ikke kunde .vide, om Sagen nu ogsaa var moden, til Udvalg. Han kunde ikke rigtig overskue den i Øjeblikket og foreslog den udsat indtil videre. Mommesens Forslag vedtages med alle- Stemmer mod 1 (Meldrup).
T T n c L e r H a m m e r e n .
Kunstnerens Lod er mangen Gang Ligesom "Vejen til Himlen trang, At være Maler nok man tør Kalde i Reglen en Mai-heur. Mønten er det i Reglen tyndt med, Naar man da ikke er en Mø n t - s t e d , Fører den noksom bekjendte fine Fredensborg Oleo-Margarine. Grumme sjældent en Maler fandt Sig en Mæcen, som var kontant, Men af de mal-kontante desfler, Glad, naar en sjælden Gang en Grosser’, Uden at vise sig alt for fedtet Bragte et Billede paa Tapetet, Selv om nu Billedet var lidt sløjt, saa Var det dog nok til at leve højt paa. Men selv en kunstbegejstret Grossist Bliver af Kunsten mæt tilsidst, Og, da nu Malernes Antal jo Bliver fast daglig mere en gros , Maa de i Reglen som sidste Olie, Særlig da Tiderne er saa doli’e, For at faa Ende paa denne Jammer Gaa til Auktionsdirektørens Hammer. Udsigten her er dog ogsaa graa, Prisen, som man med Held kan naa Her under Hammeren, er kun sløj; Sjældent den viser sig H a m m e r s-høj. Publikum er nu en Gang saa beskedent (Eller, kan være, det er lidt svedent), Anvender sjældent en bydende Tone, Malerens Værk med Kroner at krone.
i
Hvad er Moralen af dette her? Jo: vil Du male, saa lad vær’,
Skal først Auktionsdirektøren slaa til, Sjældent Din Mønt det samme vil. Og, har Du endelig Lyst at stille der, Kjøb saa dog hellor de Andres Billeder, Falder de for den bekjendte Hammer, Faar Du dem gratis — for Prisen paa Rammer.
Hr. Høgsbro har lagt sig efter at samle Portræter af frem ragende Rigsdagsinænd. Desværre er det ikke lykkedes at skaffe ret mange af dem i Kabinet.
Made with FlippingBook