S_Puk_1893

Men ogsaa udenfor H ø g s b r o e s Domæne Optræder snart en, snart en anden Hyæne; Selv »Politiken« var nær ved forleden At faa sig et »Mord« paa- Samvittigheden. Og oppe i Retten maa Folk for de døde Og magtesløse Injurier bløde. Selv Robert H e n r i q u e s man knap vilde spare; Dog denne Gang var kun hans Næse i Fare.

Mistænkeligt Dødsfald. En provisorisk Finanslov er atter afgaaet ved Døden. Da Dødsfaldet er sket under Omstændigheder, der tyder paa Vold, vil Liget senere paa Sessionen blive gravet op igjen, for at det kan blive obduceret.

Byraadsmøde.

Til Forhandling var først et Andragende fra Fabrikant V an d- bterg om at maatte anbringe et Vandkloset i sin Ejendom. B o r g m e s t e r e n anbefalede Andragendet, da Vahdberg havde • gjort saa meget for Byen, og der desuden maatte siges virkelig at være Trang til et saadant Etablissement. Lærer F r a n d s e n advarede mod at komme ind' paa Vand­

Har den Kolleger her i vort Indland, j Der ere, des værre, lige saa slemme I Imod deres Offerlam herhjemme. Exempelvis har R i g s d a g e n s Møder Forvandlet mangen en skikkelig Støder Til Massemorder og sandt Uhyre, Som lod de uskyldigste Forslag myre. Saalunde vi havde den triste Nydelse I Mandags af en celeber Forbrydelse:

Det »Pr o v i s o r i um« , Yenstre har lavet, Det først ihjelslog dg derpaa begravedi Endskjønt Ha r a l d Ho l m til Barnet var baade Fader og Moder, han uden Naade Aflived’ sin egen uskyldige Spæde. Sligt kunde bringe en Sten til at græde. Men een Gang Retfærdigheden nok rammer Selv Barnemord i et Folkekammer; Thi herom kan ikkun den Mening herske, i At Gerningen hører med til de ferske, i Og, kan man paa sligt en Rigsdagsmand gribe, J Kan ingen redde ham ud af hans Knibe. Pas paa! En skjøn Dag de Herrer man napper For Mordforsøg paa deres egne Attrapper. Dog tør en Lovgiver ikke blot vove At undlive baade Reformer og Love, Han anvender ogsaa Kunsten og Fliden For Tiden til at ihjelslaa Tiden. Især ved Behandlingen af Budgettet Har Thinget sin Blodtørst ligefrem mættet Paa Timerne, der maatte himle, slæbende Paa en Kjedsømmelighed, der var dræbende.

klosetterne. Lakkede man først Døren op for sligt, kunde Ingen sige, hvad der vilde komme ud af det, og overhovedet var det noget ubeskedent af Vandberg at sætte Byen paa den anden Ende for den Sags Skyld. Forslaget vilde blot vække . Misstemning hos den fattige Mand, der ikke havde, Raad til slige Fbrfinelser og derfor strax- vilde faa Færten af, at han blev tilsidesat. Kjøbmand L u m b e r g havde uden at rose sig selv haft Lejlighed til at sé noget lignende i Udlandet, kun var det her Tørvesmuldsystemet han havde set. Han anbefalede Forslaget, der sikkert vilde sprede lidt evropæisk Duft over Byen. Partikulier M o m m e s e n savnede Oplysninger om, hvor­ ledes Vandberg sad i det, da mån dog kun kunde give en saadan Tilladelse til fint Papir. Han foreslog derfor Sagen henvist til et Udvalg. — Dette vedtoges enstemmig. Dagsordenefls 2. Punkt var et Andragende fra Gjæstgiver S p r u t b e r g om at maatte anlægge et Konditori i Byens Anlæg. B o r g m e s t e r e n : Sprutberg var en fin Konditor, der sikkert havde Anlæg fon saadant noget. Han var vis paa, at ^ han ikke havde indgivet sit Andragende af Havesyge, men for at skaffe mere Liv i Anlægget, og, naar der var Baller i Haven, som det jo af og ••til kunde hænde om Sommeren, vilde Kon­ ditoriet kunne blive et Tilflugtssted for de Dansende, der Tier' .kunde hvile ud i Pavserné.