S_Puk_1893

223

-v x r T h e r k e l s e n (oprømt). Saa skal det vel være Skum? J e s p e r s e n . Herre Gud — saa Du holder afSkum! Ja, veed Du hvad — jeg har egentlig ikke noget imod det kjøhenhavnske bajerske 01, men jeg synes alligevel, at det er en Mangel ved det, at det ikke skummer saadan som vores ovre i Nykjøbing. Men, naar Du ogsaa holder af, at det skummer, saa skal vi skam ogsaa have det. Opvarter! To halve Bajere med dygtigt Skum. — Naa hvad er det saa, vi skal se? T h e r k e l s e n (gnaven). Slangedans. J e s p e r s e n . Det er rigtigt — Slangedame! Er Slangerne levende ? T h e r k e l s e n . Nej naturligvis, Dit Fæ? J e s p e r s e n . Ja, det tænkte jeg nok. Det kjender vi fra Markederne ovre i Nykjøbing. De lader bare, som de er det, men de er det s’gu inte. Jeg kan nu heller ikke tænke mig, hvordan at en Slange den skal kunne holde sig levende, naar den bestandig har Munden fuld af Edder og Gift. Bare den kommer et Sted, hvor det ikke er tilladt at spytte paa Gulvet, saa er den jo maustodt-kreporen-færdig-med-fyrre med det samme. Eøj for Satan! T h e r k e l s e n . Det er nu slet ikke saadan Slanger, hun optræder med. J e s p e r s e n . Naa, saa er det kanske mere af disse, der kværker. T h e r k e l s e n . Nej, det med Slangerne er bare et Navn. J e s p e r s en. Ha, ha, ha — ja, sikke noget, de kan finde paa. Hvad er det nu hun hedder, denne ægyptiske med Slangerne? Kle — Eli — Klo — Klø — — — ? T h e r k e l s e n . Kløopatra! J e s p e r s e n . Rigtig! Jeg synes, jeg har læst saa meget om hende i den sidste Tid. T h e r k e l s e n . Ja, det er jo hende, der er nedlagt Forbud imod. J e s p e r s e n . Det er det s’gu ogsaa. Yar det hende, vi skulde have set her i Aften? For saa er det bedst, at vi ser og faar vore Penge igjen. (Tæppet gaar op). Naa, der har vi hende nok. Th e r k e l s e n . Sludder! Det er bare en Chansonette. J e s p e r s e n . Ja gu er hun net. Naa, nu maa vi nok være stille, saa vi kan høre, hvad hun synger. K o n t r o l l ø r e n (nærmer sig). Undskyld, d’Hrr., men den Loge var optaget. J e s p e r s e n . Kan ikke nægtes. Men, naar vi rykker os sammen, kan der godt blive Plads til Dem ogsaa. Ko n t r o l l ø r e n . Ja, men Deres Billetter gjælder ikke hertil. J e s p e r s e n . Hke det? Det manglede bare! Ja, saa maa vi jo sætte os et andet Sted hen. Saa er det godt, at Opvarteren ikke er kommen med Øllet endnu. Naar jeg tænker over det, vil jeg alligevel hellere spise til Aften hjemme hos Dig efter Forestillingen, Therkelsen. Saa sparer vi de Penge.

Ole Skejes Livserindringer.

Hr. Redaktør.

Inden jeg skejer ud for sidste Gang, skal jeg, lyne mig, betro Dem og det ærede godtroende Publikum, at jeg har betroet m in gamle Ven, Kommandør W. Gar st e n s e n , en hel Pakke a f m i n e Livserindringer, som han saa har føMet Lov til at udgive paa E r n s t B o j e s e n s Forlag.

Paa Titelbladet skal der anbringes et Kobberstykke, som skal forestille Brokkensbod i Aftenbelysning, og bagved Titel­ bladet kommer der saa en Fortale a f mig selv i bengalsk Belysning. Bagtalen er m in Ven Kommandøren , knuse mig, nok Mand for selv at gjøre. Desuden vil Bogen komme til at indeholde alle de »Ender«, jeg har spundet, og alt det, jeg har faret med paa mine mange og lange Rejser, samt en Redegjørelse af, hvordan det hænger sammen med, at Baron Munekhausen en Gang kom for Skade at kalde mig en forbandet Løgnhals. Jeg vil lade mig brandstage , om m in Ven Kommandøren falder paa at belemre Erindringerne med nærgaaende Kritik, for det siger jeg rent ud, at det taaler de inte, for hvis han strøg alle -»Enderne«, er jeg, kjolhale m ig , bange for, at der heller inte blev nogen Begyndelse; men naar bare »Enden« er god , saa er s’gu alting godt. Ærbødigst O le S kej e. P. Skr. Skulde Kommandøren a f Hensyn til de Landkrabber, der staver »Ender« med stort »Æ«, forandre noget i Ret­ skrivningen, saa er det, m in Sæl, mig lige fedt, for naar Ænderne ere gode, saa er osse al Ting godt. Det vil Kom­ mandøren ., som en vel befaren Sømand, nok forstaa. i

Farmakologi. En Farmacevt har udgivet et Stridsskrift mod Stifteren af farmacevtisk Læreanstalt. Han har heri tilberedt adskillige Stikpiller, og der skal ikke være Tale om nogen Fredens amerikanske Oliegren.

Hugues le Roux har til en af »Politiken«s Medarbejdere beklaget sig over, at han ikke er i Stand til at læse »Politiken«. Forklaringen til denne tilsyneladende vilde Paradox ligger efter »Politiken«s eget Sigende i, at han ikke er Sproget mægtig.

Abonnement

paa tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet Enkelte Nr. 18 Øre.

VS>

Hermed følger et Illustreret Annonce-Tillæg.